Mink, der indhuses i grupper, er mere aggressive over for hinanden end mink, der indhuses i par. Også selvom gruppemink har haft flere år til at tilpasse sig det fælles liv, skriver au.dk.
Det kan dog være, at minkbestanden ad åre tilpasser sig gruppelivet. Seniorforsker Steffen W. Hansen fra Aarhus Universitet har undersøgt, om minkenes tolerance over for hinanden i grupper er bedre på de minkfarme, der har brugt gruppeindhusning i en årrække.
Resultaterne viste, at selvom en minkfarm har indhuset sine mink i grupper i flere år, og minkavleren har opfattelsen, at der ikke er væsentlige problemer med aggression, så er der alligevel flere bidmærker hos gruppeminkene end hos minkene, der går sammen parvis.
Social stimulering fjerner gnave-tendenser
På et punkt har gruppeminkene det dog bedst: De såkaldte pelsgnav. Mink, der keder sig, kan gnave sig selv eller andre mink i selve pelsen. Det skader ikke minken men nedsætter pelsens værdi. Her viste undersøgelsen umiddelbart, at forholdene var bedre hos gruppeminkene. De havde færre pelsgnav end mink, der gik sammen parvis.
»Reduktionen i pelsgnav skyldes sandsynligvis en øget social stimulering. Denne gevinst ved gruppeindhusning skal dog vurderes i forhold til risikoen for en ustabil social struktur målt ved øget forekomst af sår og bidmærker, siger Steffen W. Hansen.
Læs også: Mink har et hemmeligt sprog
