Mink har et hemmeligt sprog
Minkhvalpe udsender en række lyde, som det menneskelige øre ikke kan opfange

Minkhvalpene kalder på deres mor på en frekvens, som mennesker ikke kan gøre. (Foto: Jens Malmkvist/Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet)

Minkhvalpene kalder på deres mor på en frekvens, som mennesker ikke kan gøre. (Foto: Jens Malmkvist/Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet)

Den fem dage gammel minkhvalp ligger i buret og kalder på sin mor, som ligger med resten af sit kuld inde i redekassen. Det plagende kald er ikke til at undgå at høre - heller ikke for Birthe Houbak fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet.

Birthe Houbak er i færd med at observere adfærd hos minkhvalpe og -tæver i forbindelse med et forskningsprojekt vedrørende moderegenskaber.

Under testen lægger Birthe Houbak mærke til noget særligt. Minkhvalpen er holdt op med at give lyd fra sig - men dens mund er stadigvæk åben på vid gab. Det er som om, at hvalpen siger noget, uden at der kommer en lyd.

Hemmeligt sprog

Nu viser det sig, at det faktisk også er tilfældet. Minkhvalpe udsender lyde, der har så høj en frekvens, at det menneskelige øre ikke kan høre dem. Men det kan andre mink - og nu kan forskerne også.

De har opfanget og studeret denne del af minkhvalpens 'hemmelige' sprog. Det sker i et samarbejde mellem DJF og Syddansk Universitet ved hjælp af avanceret lydudstyr, som kan optage og behandle signaler op til 100 kHz.

En hel ny verden af lyd har åbnet sig, og forskerne har fundet, at der er stor variation i minkhvalpenes ultralyde. Nogle af minkhvalpenes kald kommer helt op på 50 kHz, hvilket overskrider den menneskelige grænse for hørelse på omkring 20 kHz.

De første resultater bliver præsenteret i august på en international pelsdyrkongres i Halifax, Canada, ved hjælp af en poster, der inkluderer lyde fra minkhvalpe. Desuden præsenteres resultaterne i det videnskabelige tidsskrift 'Applied Animal Behaviour Science'.

Forskel på reaktionshastighed

Seniorforsker Jens Malmkvist fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring fortsætter med forsøg med tæve-hvalp-samspillet hos mink, herunder hvordan minktæver reagerer på deres hvalpes højfrekvente kald. Det viser sig, at der er forskel på, hvor hurtigt tæver reagerer afhængig ikke blot af individ, men også af blandt andet hvilken farvetype minken tilhører.

Sorte tæver er hurtigere til at reagere og komme ud i buret for at hente deres hvalpe ind til den varme redekasse og resten af søskendeflokken. Tæver, der tilhører farvetypen palomino, er derimod mere sene til det moderlige.

Forskel på kald?

Forskerne vil nu undersøge, om der er forskel på kald afhængig af, hvilken tilstand minkhvalpen er i, for eksempel om den er kold, væk fra reden eller sulten.

»En viden om samspillet mellem hvalp og tæve er en vigtig brik i forståelsen af de faktorer, der giver en høj overlevelse af hvalpe. Størstedelen af de hvalpe, som ikke overlever i minkproduktionen, dør tidligt efter fødslen. En øget biologisk viden om faktorer, der påvirker hvalpenes overlevelse og senere udvikling, kan bruges til at sikre dyrene bedre forhold samt forbedre minkavlernes produktionsresultat ved at forbedre hvalpeoverlevelsen,« siger seniorforsker Jens Malmkvist.

Minkhvalpe er ikke særlig udviklet ved fødslen og er derfor fuldstændig afhængige af moderens pleje. Ligesom killinger får de først øjne, når de er omkring tre uger gamle, og de reagerer først på lyde efter tredje til fjerde leveuge.

Et specialeprojekt har vist, at mink, der er selekteret for at være nysgerrige og tillidsfulde, er tidligere udviklet sanse-motorisk og kan høre tidligere end almindelige produktionsmink eller mink, der er selekteret til at være frygtsomme.

Forskningsprojektet vedrørende hørelse og vokalisering udføres i samarbejde med Syddansk Universitet og finansieres af Kopenhagen Fur.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk