Det er kendt, at fattige og socialt udsatte ryger mere end folk, der er ved muffen. Men nu nuancerer en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed billedet.
Inddeler man mænd og kvinder i grupper, efter hvor mange års uddannelse de har, så er det tydeligt, at andelen af smårygere og festrygere faktisk er nogenlunde lige stor, uanset om man har under 10 års uddannelse eller over 15 år. Det skriver si-folkesundhed.dk.
Først når man ser alene på storrygere, er der en stor forskel. Blandt dem er andelen størst i gruppen med kortest uddannelse.
-
15 % af mændene, der har mindre end 10 års uddannelse er smårygere.
-
Billedet er stort set det samme blandt mænd med 15 års uddannelse eller mere.
- Men jos storrygerne ser det meget anderledes ud. Her er der mere end 4 gange så mange storrygere blandt mænd med mindre end 10 års uddannelse, end blandt mænd med mindst 15 års uddannelse. Det samme billede tegner sig blandt kvinderne.
Storrygere defineres som personer, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt, og smårygere defineres som personer, der ryger, men ryger mindre end 15 cigaretter dagligt – i denne kategori er der også personer, som kun ryger lejlighedsvist.