KORT NYT FRA UDLANDET
Barnløshed er et udbredt problem, som kan slukke gejsten hos selv de mest optimistiske par. Nu er der nyt håb. Nye studier afslører nemlig, hvilke gener der er de første til at blive aktiveret, når et menneskeligt æg bliver befrugtet.
Forhåbningen er, at resultaterne kan bruges til at udvikle mere effektive metoder til behandling af infertilitet, skriver Sciencenordic.com.
»Disse gener er ‘tændingsnøglen’, der er nødvendig for at aktivere en human embryonal udvikling. Det er som at slippe en sten i vandet, og derefter se bølgerne sprede sig henover overfladen,« siger medforfatter til studiet professor Juha Kere fra the Department of Bioscience and Nutrition på Karolinska Institutet i Sverige i en pressemeddelelse fra universitetet.
Studierne viser, at generne interagerer med det såkaldet ‘junk-DNA’, der er DNA, som, imodsætning til andre DNA-sekvenser, ikke koder proteiner. Det er dette samspil, som har en afgørende effekt, når et nyt foster udvikler sig.
»Vi identificerer nye faktorer, der kan anvendes i omprogrammering af celler til mulig behandling af en række sygdomme, og potentielt set også i behandlingen af infertilitet,« siger medforfatter og professor Outi Hovattas i pressemeddelelsen.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Læs også:
Kendt hormon – nye muligheder i kampen mod ufrivillig barnløshed
Stamcelle-gennembrud: Æg- og sædceller skabt af menneskehud
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbv