Stamcelle-gennembrud: Æg- og sædceller skabt af menneskehud
Det er lykkedes forskere fra Israel og Storbritannien at fremstille forstadiet til æg- og sædceller effektivt ud fra et menneskes hudcelle i en skål. Teknikken giver håb for infertile mænd og kvinder, samt homoseksuelle par, hvor begge vil være biologiske forældre.

Traditionelt set har befrugtning altid handlet om mødet mellem kvindens æg- og mandens sædcelle - i kvindens æggeleder eller i en petriskål. Nu har forskere dannet kunstige forstadier til kønsceller udfra hudceller. (Foto: Shutterstock)

Traditionelt set har befrugtning altid handlet om mødet mellem kvindens æg- og mandens sædcelle - i kvindens æggeleder eller i en petriskål. Nu har forskere dannet kunstige forstadier til kønsceller udfra hudceller. (Foto: Shutterstock)

 

Forestil dig, at en simpel vævsprøve fra huden kan blive til æg- og sædceller i en petriskål. På sigt kan scenariet måske blive virkelighed.

Forskere fra University of Cambridge i Storbritannien og Weizmann Institute of Science i Israel har optimeret en teknik, så man nu ud fra en persons hudceller kan lave forstadiet til æg- og sædceller i en skål. De har fundet en nøglefaktor, et protein ved navn SOX17, der styrer udviklingen.

Det betyder, at man er kommet et skridt nærmere på at kunne behandle infertilitet hos både mænd og kvinder ved at skabe kunstige kønsceller ud fra ’almindelige’ kropsceller som f.eks. hud.

Samme person kan derfor i princippet være både far og mor. Eller to homoseksuelle kan begge være de biologiske forældre til et barn.

»Det er lykkedes os at tage det første og mest vigtige skridt i denne process, som er at vise, at vi kan lave disse meget tidlige stamceller fra mennesker i en skål,« beretter professor Azim Surani fra Cambridge University til The Sunday Times.

Stamcellegennembrud et skridt på vejen

Professor ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium Rigshospitalet, Claus Yding Andersen, omtaler fundet som ’banebrydende’:

»Der er lang vej endnu, men rent konceptuelt begynder vejen at åbne sig. Hvis dette er starten på at man kan udvikle kønsceller, begynder det virkeligt at blive spændende,« Claus Yding Andersen.

Fakta

Fra mus til menneske Allerede i 2006 viste japanske forskere, at nulstillingen af almindelige kropsceller kan ske ved at indsætte specifikke gener i kropscellen. Herefter er cellen pluripotent, dvs. har derfor mulighed for at udvikle sig til stort set alle typer af kroppens celler – ligesom de embryoniske stamceller. Men effektiviteten var meget lav, og man kendte ikke til mekanismen. Forskerne har hidtil ofte brugt mus som modelsystem i stamcelleforskningen, men forskerteamet har nu konstateret, at reguleringssystemet, der styrer udviklingen af iPS-celler i mus og mennesker, er fundamentalt forskellige.

Det næste skridt på vejen mod kunstig fremstilling af æg- og sædceller er at overføre de ny-fremstillede forstadier, kaldet de primordiale kønsceller, til æggestokke og testikler i dyr for at følge deres udvikling til æg- og sædceller.

Stamcelleforsker samler tankerne

Jacob H. Hanna, Weizmann Institute of Science, en af seniorforskerne bag studiet, fortalte for noget tid siden til Nature News, at der stadig er for mange ubekendte faktorer til at benytte de kunstige forstadier til behandling af mennesker.

Han påpeger dog samtidig, at man allerede ved, hvordan man udfører den sidste del af processen i mus, dvs. selve indsættelsen af cellerne i kønskirtlerne i mus, og at man derfor principielt kan finjustere denne opskrift til mennesker. 

»Jeg er stadig ved at samle mine tanker. Vi afventer, hvad samfundet synes, når artiklen er publiceret«, sagde Jacob H. Hanna til Nature News.

Artiklen om forskningen er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell

Det er grundbrikkerne, der pilles ved

Til at fremstille primordiale kønsceller brugte forskerne bl.a. såkaldte stamceller (iPS), som fremstilles ved at omprogrammere eller ’nulstille’ en almindelig kropscelle, såsom en hudcelle. I princippet kan man med den nye teknik lave æg eller sæd fra en hvilken som helst celle fra kroppen.

Ikke alene har forskerne effektiviseret processen med flere hundrede procent. De har også fundet frem til, hvad det er, der styrer udviklingen af kønscellerne. Proteinet hedder SOX17 og er tilsyneladende en anden reguleringsmekanisme end den, forskerne kender fra mus.

Gennembrud: Forskere kan nu ud fra en biopsi, f.eks. fra huden, lave forstadier til æg- og sædceller (Foto: Shutterstock).

»Det er meget interessant ud fra et grundforskningssynspunkt. Vi er nu blevet klogere på, hvad det er, der styrer udviklingen af kønsceller i mennesker«, siger Claus Yding Andersen.

Claus Yding Andersens begejstring skyldes dog også perspektiverne. Kunstigt fremstillede kønsceller vil kunne hjælpe unge mennesker, der har haft kræft eller andre sygdomme, som har ødelagt kønscellerne eller produktionen af dem.

 

Fra hud til stamceller - til ny søster eller bror

Opdagelsen er et lille skridt mod behandling af barnløshed, men åbner også kontroversielle debatter. Hvis forskerne får det sidste trin i dannelsen af æg- og sædceller på plads, er det principielt muligt at hudceller fra en mand både kan give ophav til både æg- og sædceller.

»Det vil sige, at man ryster posen af gener, så at sige, og laver en ny person – ligesom en bror eller søster«, forklarer Claus Yding Andersen.

Men må én person f.eks. være både far og mor til barnet? Må ældre mennesker, der ikke længere kan få børn på naturlig vis, få børn ved sådan en teknik?

 

Hvor er vi på vej hen?

Claus Yding fortæller, at modsat før, hvor teknikkerne i høj grad var en begrænsende faktor, er de ved at line op i halerne på hinanden.

Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, kalder opdagelsen 'meget interessant'.

Fakta

Primordiale kønsceller: specialiserede celler, som giver ophav til kønsceller (sædceller og ægceller).

iPS: inducerede pluripotente stamceller – også kendt som iPS-celler - er en type stamceller, der har potentiale til at udvikle sig til alle typer af kroppens celler. Man fremstiller iPS-celler ved at omprogrammere eller ’nulstille’ en almindelig kropscelle. Dette kan ske ved at indsætte specifikke gener eller RNA-molekyler i kropscellen.

Han påpeger: »Før handlede reproduktion altid om mødet mellem ægceller og sædceller: I en skål eller i kvindens æggeleder. Men når det nu gælder dannelse af kønsceller ud fra almindelige kropsceller, er det udgangspunktet, vi rokker ved«.

Thomas G. Jensen, institutleder ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd, er enig med Claus Yding Andersen og Jacob Birkler om, at forskernes arbejde er et lille skridt i retning af kunstigt at kunne fremstillede kønsceller.

»Forskernes opdagelse danner grundlaget for, at det på sigt kan blive muligt at fremstille kønsceller og ultimativt måske mennesker ved hjælp af denne teknik«, siger Thomas G. Jensen, men understreger, at man i Danmark ikke må fremstille og anvende kunstige menneske-embryoner udelukkende til forskningsmæssige formål, selvom det er lovligt med dyr.

 

Sikkerhed ved stamcelleteknik er uafklaret

»Vi lever i en meget unaturlig verden, og ting, der var meget unaturlige for 10 år siden, er naturlige i dag. Det er dog vigtigt, at vi gør os målet klart – hvad sigter vi mod? Med andre ord, hvem er det, vi forsøger at imødekomme ved at forske i denne slags teknikker og måske lovliggøre på længere sigt?« spørger Jacob Birkler og fortsætter:

»Der er mange hensyn at tage: til forskeren, til barnløse, til homoseksuelle osv., men også til den eneste af parterne, som ikke har mulighed for at blive spurgt; barnet«.

Thomas G. Jensen, Jacob Birkler og Claus Yding Andersen er alle enige om, at den største udfordring og bekymring er sikkerhedsspørgsmålet: Hvordan kan vi vide, at noget ikke går galt? At børnene, som vi potentielt kan lave, ikke får mén? De svar kender vi ikke endnu.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.