I 2003 fandt forskere rester af et menneskelignende skelet, og lige siden har der hersket uenighed om, hvorvidt der var tale om en ny art, Homo floresiensis, som stammede fra vores uddøde forfader, Homo erectus — det første menneskelignende væsen der udvandrede fra Afrika for omkring 1,8 millioner år siden — eller om der var tale om et moderne menneske, Homo Sapiens, som led af mikrocephali eller en anden patologisk lidelse.
Homo floresiensis var nemlig meget lille — særligt hovedet var skrumpet — sammenlignet med både det moderne menneske og Homo erectus.
Men nu har et internationalt forskerhold ved hjælp af en analyse af 3D-målinger på det fossile kranie fundet overvejende bevis for, at der faktisk er tale om en ny Homo art. Det skriver phys.org.
Forskerne anvendte en kraftfuld 3D-metode, geometrisk morfometri, til at sammenligne formen på LB1-kraniet (kraniet minus den nedre kæbe) med fossile mennesker ligesom en stor prøve af moderne menneskekranier lidende af mikrocephali og andre patologiske lidelser. Gemotrisk morfometri bruger 3D-koordinater af anatomiske pejlemærker på kraniets overflade, computermodeller og statistik til at give opnå en detaljeret analyse af formen.
Undersøgelsen viste, at LB1-kraniet har større lighed med den fossile menneskeform end med patologisk moderne mennesker, og dermed kunne forskerne slå en streg for, at Homo floresiensis var en særskilt art, der formentlig nedstammer fra Homo erectus.
Studiet, kaldet “Homo floresiensis contextualized: a geometric morphometric comparative analysis of fossil and pathological human samples“, er netop blevet publiceret i tidsskriftet PLOS ONE.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Havde vi sex med neandertalere?
