Kvinder undervurderer sig selv

Drenge er bedst til teknik og konkurrence, mens piger er til sminke og omsorg. Tror du måske.

Men i gennemsnit er danske piger faktisk en smule bedre end drengene til at bruge computere, viser resultaterne af en ny international undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetencer (ICILS), hvor i alt 60.000 skoleelever fra 20 forskellige lande, deriblandt Danmark, har medvirket.

»I Danmark er der lidt flere dygtige piger, end der er dygtige drenge til at bruge computere til at finde og skabe information. I gennemsnit klarer drengene testen lidt dårligere end pigerne,« siger Jeppe Bundsgaard, der er lektor på Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Pigerne føler sig dårligere

Jeppe Bundsgaard er en af forskere bag den danske del af ICILS, hvor 1.800 danske 8. klasse-elever både er blevet testet i computerkompetencer og har svaret på spørgeskemaer.

I spørgeskemaerne er eleverne blandt andet blevet spurgt om, hvor gode de selv synes, de er til at bruge computere, og her viste det sig, at de danske elevers selvopfattelse ikke afspejlede deres testresultater, for:

• Flere drenge end piger svarede, at de selv synes, de er gode til mere tekniske opgaver som at installere anti-virusprogrammer og at hjælpe andre med at bruge en computer. Der var dog også drenge, som ikke syntes, de var gode til det tekniske.
  
• Flest piger svarede, at de selv synes, de er dårlige til de tekniske opgaver.

Forsker er foruroliget over svarene

Elevernes svar tyder på, at drenge stadig bliver opdraget til at tro, at de er teknologiske vidundere, mens piger bliver opfostret med en idé om, at de ikke egner sig til det tekniske, mener Jeppe Bundsgaard.

Selvom han ikke er kønsforsker, kan han ikke lade være med at blive personligt foruroliget over den forskel, der er på kønnenes selvopfattelse.

»Vi giver åbenbart stadig vores piger et indtryk af, at de ikke dur til teknik. Det er skræmmende, at vi i et ligestillet land som Danmark opretholder sådan nogle kønsforskelle,« siger Jeppe Bundsgaard.

Flere mænd bliver professorer

Pigernes selvopfattelse af, at de er dårlige til computere og teknologi, kan måske få nogle af dem til at fravælge en karriere som innovatører eller forskere, selvom de i virkeligheden ville egne sig til det, mener Jeppe Bundsgaard.

Og statistikker tyder på, at det ikke er usandsynligt, at det forholder sig sådan - ihvertfald er der langt flere mænd end kvinder, der får en lang karriere i den akademiske verden:

Kun hver femte danske professor er kvinde, viser opgørelser, og selvom der er omtrent lige så mange kvindelige ph.d.-studerende som mandlige, er der ikke ret mange af dem, der fortsætter med at forske, når de har afleveret deres afhandling. Danmark er helt nede på en 17. plads blandt 20 sammenlignelige lande, når det gælder ligestilling blandt forskere højere oppe på karrierestigen.

Mænd er altså stadig i overtal på universiteterne, i laboratorierne og på forskningscentrene, ligesom de altid har været - til trods for at danske piger i en årrække har klaret sig bedst i folkeskolens PISA-tests, er i overtal på de fleste videregående uddannelser og lige så ofte skriver en ph.d.-afhandling som deres mandlige medstuderende.

»Den akademiske verden går flere hundrede år tilbage i tiden og har historisk set været defineret af mænd,« siger Evanthia Schmidt, der er lektor og forskningsleder på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab og har forsket i ligestilling blandt forskere.

Strukturer holder kvinderne væk

Evanthia Schmidt har lavet adskillige undersøgelser af, hvordan man kan lave organisatoriske ændringer og indrette forskningsmiljøer på en måde, så man fremmer kvindelige forskeres karrierer.

Der kan både være strukturelle og kulturelle grunde til, at kvinderne stopper med at forske efter deres ph.d. og derfor ikke når helt til tops i forskerverdenen, selvom de er mindst lige så dygtige som deres mandlige kolleger, mener hun.

»Præmissen, man nogle gange hører, om at så få kvinder bliver professorer, fordi de ikke har lyst til at forske, stemmer ikke helt. Ansættelsespanelernes sammensætning, netværk og andre strukturelle forhold omkring samarbejder i universitetsverdenen er blevet udpeget som medvirkende årsager til, at det er vanskeligt for kvalificerede kvinder at avancere til professorstillinger. Når omkring 50 procent af de ph.d.-studerende er kvinder, må man formode, at de som udgangspunkt gerne vil fortsætte med at forske og have en karriere,« siger hun.

Voksne kvinders mindreværd hæmmer måske også

En mere subtil forklaring på den ulige kønsfordeling blandt topforskere kan være, at nogle kvinder er hæmmet af en ubevidst forestilling om, at de i virkeligheden ikke egner sig til at forske og derfor fravælger det:

Ligesom 8. klasse-pigerne har en opfattelse af, at de er dårligere end drenge til avanceret computerbrug - selvom de i virkeligheden er mindst lige så gode - bærer voksne kvinder måske rundt på en ubegrundet forestilling om, at de ikke er lige så gode til at forske som mænd.

Mindreværdet hæmmer måske de kvindelige forskere i kampen om de bedste stillinger og kan være en del af forklaringen på, at så få af dem fortsætter deres forskerkarrierer, når de har afsluttet deres ph.d..

En irrationel fornemmelse af ikke at være god nok

Dorthe Berntsen, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Con Amore, er en af dem, der mener, at noget sådant kan være på spil.

På hendes center er der i øjeblikket kun kvindelige ph.d.-studerende, og hun har lagt mærke til en tendens:

»Det er mit indtryk, at især kvindelige ph.d.-studerende har en tendens til at undervurdere sig selv. Alle mine ph.d.'er er superdygtige og har absolut ingen grund til at føle sig mindreværdige, men jeg synes, de var lidt stille, så jeg begyndte at invitere dem til månedlige møder, hvor vi sidder og snakker om, hvordan det går. På et af møderne sad der en syv-otte stykker, som alle sagde, at de ikke følte sig gode nok, og at der er andre på instituttet, som er dygtigere,« siger Dorte Berntsen.

»Det er en irrationel fornemmelse af ikke at være god nok som kvinde i en akademisk verden, der traditionelt er domineret af mænd. Sådan en mindreværdsfølelse kan føre til, at man som kvinde overforbereder sig og bliver stresset og nervøs. Måske kan det medvirke til, at man ikke fortsætter med at forske,« fortsætter hun.

Kvinder bekræfter negativ stereotyp

Dorthe Berntsen tror, at kvindelige ph.d.-studerende nogle gange kommer til at identificere sig med en stereotyp forestilling om, at kvinder ikke egner sig til at forske - ligesom 8. klassepigerne tilsyneladende identificerer sig med en forestilling om, at piger ikke dur til teknologi.

Inden for socialpsykologi er det en velkendt teori, at kvinder i en mandsdomineret akademisk verden ubevidst kan komme til at identificere sig med negative stereotyper, der ikke har hold i virkeligheden, som for eksempel at kvinder ikke er gode til teknik og naturvidenskab.

• Undersøgelser viser, at kvindelige studerende præsterer dårligere end deres mandlige kolleger, hvis de før en matematisk test bliver gjort opmærksom på deres køn. Hvis deres køn ikke bliver nævnt, klarer de sig derimod lige så godt som mændene.
  
• Inden for socialpsykologi siger man, at kvinderne er ofre for det, man på engelsk kalder en 'stereotype threat' (Se faktaboks).

Kønsspecifikke programmer undertrykker

Hans Bonde, der er professor på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring og engageret ligestillingsdebattør, udgav for nyligt artiklen 'Fra feminisme til favorisme – kønsrepræsentation inden for dansk forskning' i tidsskriftet Økonomi & Politik.

I artiklen kritiserer han med udgangspunkt i klassiske teorier om retfærdighed og tillid særlige kvindeforskningsprogrammer som Ydun og Freja (se faktaboks), der målretter forskningsmidler til kvindelige forskere.

Selv om pigerne i gennemsnit klarer opgaverne i testen lidt bedre end drengene, er der færre piger end drenge, der selv synes de er gode til komplicerede ting som at programmere eller sætte netværk op

Lektor Jeppe Bundsgaard

Den type programmer, som bliver oprettet for at fremme ligestilling, har den modsatte effekt end den tiltænkte, fordi de netop fastholder stereotypen om kvinden som et køn, der kræver samfundets beskyttelse, argumenterer han blandt andet.

»Bag sådan nogle tiltag kan der ligge en stereotyp opfattelse af kvinder som tilhørende det svage køn, der har brug for særlig beskyttelse for at klare sig. Når man opretter særlige kvindeprogrammer som Ydun og Freja, er det det samme som at sige, at kvinder ikke kan påregnes at være lige så stærke forskere som mænd, og derfor bliver nødt til at stille op i en lukket kreds for at klare konkurrencen,« siger Hans Bonde.

LÆS OGSÅ: YDUN-programmet: Kønsdiskrimination eller frigørelse af forskningspotentiale?

Piger har brug for kvindelige forsker-idoler

Dorthe Berntsen er enig i, at de særlige kvindeprogrammer umiddelbart kan være med til at opretholde en negativ stereotyp om kvinder.

Alligevel mener hun, at det i en overgangsperiode kan være nødvendigt at lave programmer og tiltag, der hjælper kvindelige forskere på vej for på den måde at opnå ligestilling.

»Man kan måske godt sige, at programmer, der målretter forskningsmidler til kvindelige forskere, kan være med til at fastholde en stereotyp forestilling om, at kvinder er andenrangsforskere. Men i en periode har vi brug for den slags programmer. Ellers skal vi ændre på barselsreglerne, så fædrene tager en større del af orloven,« siger Dorte Berntsen.

Hvis piger, som de 8. klasseelever, der i ICILS opfatter sig selv som dårlige computerbrugere, nogensinde skal blive til voksne, der tror på, at de kan klare en forskerkarriere på lige fod med mænd, har de brug for kvindelige forbilleder, mener Dorthe Berntsen.

»Som det er nu, hvor kvindelige forskere er en minoritet, er der fare for, at folk bliver ved med at forbinde professorer med hvidhårede mænd i kitler. Vi er nødt til at få flere kvindelige forbilleder i forskningsverdenen for at ændre stereotypien, og hvis et program som Ydun kan hjælpe flere kvinder på vej, kan det betale sig på lang sigt,« siger hun.