Kæmpe rapport: Danskerne er verdens største »videnskabsentusiaster«

Hvor meget ved du om videnskab? Stoler du på videnskab? Mener du generelt, at du får noget ud af videnskab? Stoler du på din læge? Hvad med hospitalet?

Dette og en stor portion andre spørgsmål tog omtrent 1.000 tilfældige danskere stilling til i maj sidste år.

Gennem 2018 blev over 140.000 mennesker fra hele verden stillet de samme spørgsmål om videnskab og sundhed. På spansk, swahili, mandarin og engelsk, fra Togo til Turkmenistan, i over 140 lande. 

Arbejdet er nu præsenteret i rapporten Wellcome Global Monitor 2018, der er verdens første og største globale kortlægning af befolkningers indstilling til videnskab og sundhed.

Rapporten er med andre ord et udtryk for en kæmpe luns viden, og arbejdet begejstrer lektor i videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfelt Nielsen, som Videnskab.dk har talt med:

»Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på videnskab i en global kontekst. Det har ikke været gjort i den størrelsesorden før, og som forsker er det utroligt spændende data,« siger han.

Danskerne er verdens største »videnskabsentusiaster«

Rapporten, som den velgørende fond Wellcome Trust har betalt for, har flere opsigtsvækkende konklusioner. Mange medier har blandt andet skrevet om rapportens kortlægning af, hvor vaccineskepsis er størst i verden.

Men undersøgelsen viser også, at danskerne topper listen som verdens største »videnskabsentusiaster«, som man kalder det i rapporten. Denne kategorisering bygger på danskernes svar på to spørgsmål i undersøgelsen, der handler om nytteværdien af videnskab generelt.

I boksen under artiklen kan du blive klogere på, hvad »videnskabsentusiast« dækker over.

75 procent af danskerne bliver kategoriseret som såkaldte »videnskabsentusiaster«, og der er iøjnefaldende langt ned til den andenplads på listen, som vores nordiske søsterlande Finland og Island deler. Her er 61 procent af befolkningerne »videnskabsentusiaster«.

Glæden ved sådan et resultat er naturligvis svær at skjule for et medie som Videnskab.dk, men det er ikke overraskende, fortæller lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen, der tilføjer, at »danskerne generelt scorer højt på sådan nogle spørgsmål.«

En socioøkonomisk rebus

Videnskaben har gode vilkår i et land som Danmark, og det er der flere gode forklaringer på. De to mest oplagte handler om velstand og viden.

»En positiv indstilling til videnskab hænger næsten altid sammen med socioøkonomiske forhold som et generelt højt uddannelsesniveau, der har en sammenhæng med velstand og en sund økonomi,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Denne socioøkonomiske rebus er efterhånden veletableret viden, påpeger han.

Kristian Hvidtfelt Nielsen nævner også, at Europa-kommissionens Eurobarometerundersøgelser om videnskab viser en sammenhæng mellem økonomi, uddannelse og indstilling til videnskab. Det samme gør de årlige rapporter fra det amerikanske Pew Research Center.

I selve rapporten fremhæver de da også, at procentdelen af »videnskabsentusiaster« er størst i lande med høje- eller mellemhøje indkomster. Det samme gør sig gældende i forhold til uddannelsesniveau.

LÆS OGSÅ: Munkeorden grundlagde vestlig velstand

Økonomi og uddannelse forklarer ikke alt

Økonomisk og uddannelsesmæssigt ligger danskerne i verdens top, og det skaber gode vilkår for videnskaben.

Der er dog flere lande, der også er rige og veluddannede, men hvor befolkningen ifølge rapporten ikke er lige så positivt indstillet over for videnskab og sundhed som i Danmark. Herunder Frankrig, USA, Tyskland og Sverige.

Det fortæller, at der også kan være andre forhold udover rigdom og uddannelse, der skaber særligt gode kår for videnskaben i Danmark, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Undersøgelsen korrelerer ikke kun stærkt med, at vi er et af de rigeste samfund, men også at vi er et af de mest tillidsfulde og mindst religiøse samfund i verden,« tilføjer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

LÆS OGSÅ: Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt

Tilliden er afgørende - men under pres

Netop tilliden i samfundet generelt er en afgørende for, at danskerne er så positivt indstillet over for videnskaben, skriver David Budtz Pedersen, professor MSO ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

»Videnskab bliver i høj grad set som en del af myndighedsapparatet i den almene befolkning - på godt og ondt - og derfor vil stater med generel høj tillid også naturligt score højt på tillid til videnskaben,« skriver han.

David Budtz Pedersen pointerer samtidig, at det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der er udslagsgivende for høj tillid i et samfund.

»Tillid handler om komplekse kulturelle-økonomiske-institutionelle faktorer: for eksempel gennemsigtighed i samfundet, lav korruption, lav social distance, uvildighed i myndighedsudøvelse og demokratisk inddragelse,« forklarer han.

Mens Danmark scorer højt i disse kategorier i forhold til mange andre lande, advarer David Budtz Pedersen mod symptomer på en stigende »videnskabsskepsis i samfundet«.

»Jeg er desværre af den overbevisning, at tillid er under radikal omkalfatring på grund af socialt opbrud, lukkede institutioner og hastighed,« skriver han og nævner den udbredte skepsis i Danmark mod 5G og tidligere mod HPV-vaccinen, GMO og biotek som eksempler.

Kristian Hvidtfelt Nielsen fremhæver også HPV-debatten som et eksempel på, at tillid ikke altid er nok i forhold til at få folk til at anerkende forskningsbaseret viden som en autoritet i sig selv.

Han påpeger dog, at HPV-skepsissen er på retræte i Danmark og har været det siden 2017. I et land som Japan, hvor HPV-debatten også har været markant, er der stadig stor skepsis i forhold til HPV-vaccination.

Når et lille land som Danmark synes at være delvis resistent mod vaccineskepsis, skyldes det nok den generelle tillidsfuldhed, der råder i det danske samfund, siger han.

Kartoffelpræster, Grundtvig og populærvidenskab

Bladrer man i Danmarkshistorien, vil man vide, at vores lille land har en lang tradition for folkeoplysning. Denne arv har ganske givet også en betydning for, at danskerne topper listen som verdens største »videnskabsentusiaster«, mener lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Vi har en tradition for folkeoplysning, der går helt tilbage til 1700- og 1800-tallet, hvor man aktivt har prøvet at få videnskaben ud til den almene befolkning,« påpeger han.

Allerede i 1700-tallet fik mange danske bønder besøg af de såkaldte kartoffelpræster, der spillede en vigtig rolle i forhold til at formidle viden om landbrugsforhold til bønder.

Ét af deres vigtigste budskaber var, at kartoflen ikke var farlig. Deraf kommer navnet kartoffelpræster.

Kristian Hvidtfelt Nielsen fremhæver også højskolebevægelsen, der tog fart i midten af 1800-tallet med udgangspunkt i N.F.S. Grundtvigs ideer om folkeoplysning, som en vigtig faktor.

Derudover var Danmark også tidligt ude med populærvidenskabelige magasiner og -foreninger. ‘Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben’ blev grundlagt i 1854, mens ‘Selskabet for Naturlærens Udbredelse’ blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted.

LÆS OGSÅ: Grundtvig vs. nyhumanismen: Hvad er dannelse?

Er vi virkelig verdensmestre i videnskabsentusiasme?

Vi er rige, vi er kloge, og vi har en solid videnskabstradition med os i vores historiske bagage.

Det er jo en dejlig forklaring på, hvorfor danskerne er verdensmestre i videnskabsentusiasme. Hvis man altså overhovedet kan kalde os det?

»Man ville jo godt kunne sige, at det er konklusionen, når man ser isoleret på, hvad tallene siger, men fra en forskers synspunkt vil man nok være mere varsom,« fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Der findes nemlig også nogle lidt kedeligere forklaringer på, at vores videnskabsbegejstring topper den globale undersøgelse, hvis man går dybere i detaljen med rapporten.

‘Science’ og ‘videnskab’

En generel udfordring med undersøgelser om videnskab på tværs af lande er nemlig, at forskellige folkeslag har forskellige opfattelser af, hvad der ligger i et begreb som ‘videnskab’.

Kristian Hvidtfelt Nielsen bemærker blandt andet, at undersøgelsen handler om det engelske begreb ’science’ forstået som natur- og sundhedsvidenskab, og ikke det danske ’videnskab’, som dækker alle hovedområder inklusive samfundsvidenskab og humaniora.

Desuden er der i undersøgelsens interviewspørgsmål udelukkende fokus på science som særlig metode.

»Når man spørger en dansker, hvad vedkommendes forhold til videnskab er, så vil vedkommende nok ikke kun tænke på de metodiske aspekter, men også se videnskab som en samfundsinstitution, der leverer viden og teknologi, der anvendes bredt i hele samfundet,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Derfor kommer det i en dansk kontekst også til at handle om, hvordan ens tillid er til samfundets institutioner i øvrigt. Hvis den er stor, som den er blandt danskerne, så vil det også smitte af på resultatet,« pointerer han.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskab?

Bekræfter kendt viden

Derfor skal man også passe på med at læse den nye rapport som om, at danskerne er mest positivt indstillet over for videnskab og dermed basta. Også selvom det står der i rapporten helt sort på hvidt.

»Der er altid begrænsninger med den slags undersøgelse, og man ville altid skulle se det i lyset af andre undersøgelser,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Derfor bør man også mere læse rapporten som et fingerpeg om, at vi er i toppen, men ikke som om, at vi har ‘vundet’. Det understøttes også af andre undersøgelse, så det er ikke videre kontroversielt,« vurderer han.

En undersøgelse lavet af Europa-kommissionens Eurobarometer i 2010 viser eksempelvis, at Danmark ikke toppede listen, når det handlede om europæernes interesse for videnskab.

Her lå Danmark i sub-toppen, og ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen skal man se den nye rapport som et udtryk for, at danskerne fortsat er langt fremme, når det gælder vores interesse for og tillid til videnskab.

LÆS OGSÅ: Derfor er danskerne verdens mest tillidsfulde

Intet kan forstås isoleret

Når man læser spørgeskemaundersøgelse som Wellcome Global Monitor, så skal man især huske på, at »de aldrig kan forstås isoleret, og at man skal kigge nøje på, hvad der bliver spurgt til og hvordan,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

To rapporter fra 2017, der blev udgivet med omkring et halvt års mellemrum, malede eksempelvis to vidt forskellige billeder af danskernes tillid til videnskaben.

Den første rapport fra Mandag Morgen, der blev udgivet i maj 2017 under overskriften ‘Videnskabens autoritet er under pres’, kunne konkludere, »at danskerne har mistet tillid til forskere, læger og andre videnskabelige autoriteter«.

En anden rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udkom i december 2017, konkluderede, at ‘Danskerne har størst tillid til forskere’.

Hvis man bare skimmer rubrikkerne, ligner det to modstridende konklusioner.

Men i Mandag Morgens undersøgelse bad man deltagerne tage stilling til udsagnet: ‘I virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil’.

I Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse spurgte man, hvor stor tillid deltagerne havde til forskere i forhold til andre autoriteter som politikere eller medier.

Så hvordan skal man forholde sig som ‘almindeligt menneske’, når der udkommer kæmpe rapporter, der er mange hundrede sider lange?

»Som i mange andre tilfælde handler det om at gå til det med et nuanceret blik. Det får man ved at læse om tingene forskellige steder og i flere medier, så man ikke kun læser pressemeddelelsen men også andre mere dybdeborende artikler,« slutter Kristian Hvidtfelt Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?

LÆS OGSÅ: Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning