Vild opdagelse: 2.624 år gammelt træ fundet i USA

Et 2.624 år gammelt cypres-træ er det ældste kendte træ i det østlige Nordamerika (Foto: Screendump / David Stahle)

13 maj 2019

Træarten 'Almindelig Sumpcypres' har gunstige forhold langs floden Black River i delstaten North Carolina.

Det viser et nyt studie, hvor David Stahle, som er geologi-professor, har fundet et træ med rødderne solidt plantet i jorden. Så solidt plantet, at det har vokset ved floden i hele 2.624 år, hvilket gør det til det ældste træ fundet i det østlige Nordamerika. 

Det skriver University of Arkansas i en pressemeddelelse. 

Sammen med et hold af kollegaer fandt David Stahle et særligt område nær Black River, hvor der stod flere træer med over 2.000 år på bagen.

Træerne blev opdaget i 2017.

LÆS OGSÅ: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden

David Stahle dokumenterede træernes alder med en særlig metode, dendrokronologi, hvor træets alder fastslås ved hjælp af årringsdatering uden at gøre skade på stammen.

»Det er meget usædvanligt at se så mange gamle træer langs en flod som denne,« fortæller David Stahle og uddyber: 

»Den Almindelige Sumpcypres har været værdifuld tømmer, som er blevet fældet i stor stil. Langt mindre end en procent af de oprindelige skove har overlevet,« fortæller professoren. 

Under studiet talte forskerteamet træernes årringe, hvorefter de havde mulighed for at slå fast, hvordan træerne har udviklet sig, og hvor gamle de er. 

Foruden træet på 2.624 år fandt David Stahle et træ, der var 2.088 år gammelt. 

Studiet er udgivet i tidsskriftet Enviromental Research Communications. 

Under én procent af de oprindelige Almindelig Sumpcypres-skove står tilbage i dag ifølge David Stahle. (Video: David Stahle)

LÆS OGSÅ: Pestudbrud og fødevarepriser kan aflæses i gammelt tømmer

LÆS OGSÅ: Europas ældste træ blev fundet ved et tilfælde

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.