Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning døde i løbet af senmiddelalderen. Gårde og landbyer blev lagt øde hen på tværs af kontinentet.

Men hvornår startede katastrofen også kendt som den senmiddelalderlige krise? Var Den Sorte Død (1346-1353) og de efterfølgende udbrud af pest den eneste årsag? Eller startede det med den store hungersnød 1315-1322; den værste hungersnød i Europa i det seneste årtusind?

Det har vist sig at være overordenlig vanskeligt at præcisere starten på den senmiddelalderlige krise, fordi historiske kilder er uensartede og leverer et uoverensstemmende billede af hændelserne på denne tid. 

Vores nye studie har fundet nogle af svarene. Studiet afslører, at Europa allerede var kriseramt lang tid før både hungersnøden og pesten.

Vi har for første gang rekonstrueret Europas byggehistoriske aktivitet fra det 13. århunderede frem til det 17. århundrede ved hjælp af knap 50.000 stykker nøjagtig tidsbestemt byggetømmer.

Det gjorde os i stand til at præcisere en skarpt fald i byggeaktiviteten omkring år 1300, hvilket stærkt indikerer, at den senmiddelalderlige krise allerede var startet.

Årringsdateringen af byggetømmeret afslører en præcist dateret historie samt repræsenterer en ny og afgørende evidensmængde, der er fuldstændig uafhængig af skriftlige kilder og andre former for arkæologisk evidens.

Det nye studie kombinerer tidsbestemmelsen af byggetømmer og historiske data om pestudbrud og fødevarepriser. Grønne cirkler med tal viser, hvor byggertømmeret blev analyseret, røde prikker viser udbrud af pest, og blå firkanter indikerer tilgængelige registreringer af kornpriserne. (IIllustration: ScienceNordic/Forskerzonen/Fredrik Charpentier Ljungqvist)

Afdækker aktivitet gennem byggevaner

Udsving i byggeaktiviteterne afspejler demografiske, økonomiske og sociale forandringer gennem tiderne.

Der er imidlertid kun lidt dokumentarisk evidens for, hvordan byggeaktiviteten varierede i Europa før nyere tid.

Der var behov for en alternativ tilgang, så derfor granskede vi byggeaktivitetens bevarede, fysiske evidensmængde.

Ved hjælp af arkæologiske udforskninger af gamle bygninger kunne vi ud fra årringsdatering rekonstruere udsving i byggeaktiviteten 

Data over fældningsår er en fantastisk - men hidtil ubenyttet - ressource i udforskningen af historiske demografiske forandringer i Europa.

Dendrokronologien, årringsdatering, er en metode inden for arkæologien til datering af træ, og fordi byggearbejdet typisk fandt sted kort tid efter, træet var blevet fældet, afspejler tidsbestemmelsen tidspunktet for opførelsen af bygningen.

Mindre byggearbejde i løbet af vanskelige tider

Bygningsperioden strakte sig fra år 1250 til år 1699.

Da vi havde fastlagt et billede af byggeaktivitetsudsvingene i Europa, var det næste skridt at udforske drivkræfterne bag forandringerne.

Vi granskede en række forskellige årsager og fandt, at antallet af pestudbrud og fødevarepriserne havde størst effekt.

Faktisk var forholdet mellem byggeaktiviteten og såvel pestudbruddenes hyppighed som prisen for fødevarer bemærkelsesværdig stærk: Byggeaktiviteten i Europa var lavere, mens pest var udbredt, eller fødevarepriserne var høje.

Og omvendt: Ingen eller kun lidt pest og lave fødevarepriser betød, at man opførte flere bygninger.

Det største fald i byggeaktiviteten fandt sted fire til fem år efter starten på de store pestepidemier, men allerede året efter, altså blot seks år efter starten på epidemien, var omfanget af byggeaktiviteter igen på et normalt leje.

Byggeaktiviterne afspejler tydeligvis, hvor godt (eller dårligt) det stod til i samfundet.

Det nye studie afslører et uhørt fald i byggeaktiviteten på samme tid som den altødelæggende Trediveårskrig i det 17. århundrede. (Foto: Wikipedia)

Uhørt lav byggeaktivitet i løbet af Trediveårskrigen

Vi så et hidtil uset stort fald i byggeaktivitet i løbet af den altødelæggende Trediveårskrig (1618-1648).

Nedgangen ses mest tydeligt i krigsramte områder, der ligger i det nuværende Tyskland.

Selv om historikerne længe har vidst, at Trediveårskrigen var den mest ødelæggende krig nogensinde i Centraleuropa - befolkningstabet var cirka 1/3 og regionalt så højt som 75 procent - så havde ingen kvantificeret det associerede fald i byggeaktivitet. 

De nye resultater fastsætter nedgangen i byggeriet til cirka 36 procent; omtrent det samme som befolkningsnedgangen som følge af krigen.

Nyt historisk kildemateriale 

Rekonstrueret byggeaktivitet baseret på omfattende samlinger af fældningsår fra historisk byggetømmer er faktisk et nyt kildemateriale for forskerne, der studerer Europas historie.

Vi fandt, at data over fældningsår ikke alene kaster lys over tidsbestemmelsen af den senmiddelalderlige krise, men at de faktisk afspejler demografiske, økonomiske og sociale forandringer i Europa i løbet af hele den rekonstruerede byggeaktivitets periode fra år 1250 til år 1699.

Nu da vi har fastslået fældningsårets anvendelighed som historisk ressource, og fordi tidsbestemmelsen indeholder så mange værdifulde informationer, håber vi, at arkæologer, historikere og geografer vil bruge dem i fremtiden.

Det betyder samtidig, at arkæologer, historikere og geografer skal samarbejde tættere, end vi gør i dag.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.