Varm luft over Grønland skyld i Danmarks våde somre

Grønland er en af de regioner i verden, der bliver opvarmet allerhurtigst. Et helt tydeligt eksempel er april måned i år, hvor vejret i det store land mod nord har været ekstrem varmt, og flere vejrstationer melder om usædvanlig høje temperaturer og varmerekorder. Og konsekvenserne er ikke til at overse – mest udtalt er det, at isen faktisk smelter nordpå.

At det varme vejr har at gøre med klimaforandringerne, kommer måske ikke som en overraskelse for nogen. Men hvad der mere præcist er skyld i de høje temperaturer i og omkring Grønland kan være svært at sin fingeren på. Også selvom den finger sidder på en forsker.

Professor Edward Hanna fra University of Sheffield og hans team, der blandt andet omfatter seniorklimatolog John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut, er eksperter i klimaforandringer og mener nu at kunne bidrage med væsentlig viden.

Den nye viden kan hjælpe os til at forstå klimaforandringerne

Deres resultater viser, at antallet af højtrykssystemer over Grønland er vokset siden 1980'erne gennem alle årstider. Og ifølge forskerne giver disse højtrykssystemer et højt lufttryk, der trækker varm luft op over Grønland og er med til at få temperaturerne til at stige hurtigere, både i Grønland og i det øvrige Arktis, i forhold til de fleste andre steder i verden.

Resultaterne fra forskningen er offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Climatology.

»Vores undersøgelse er et meget nyttigt værktøj, blandt andre værktøjer, når man skal opnå en bedre forståelse af ændringer i den nordatlantiske atmosfæriske situation. Resultaterne er med til, at vi bedre forstår sammenhængen mellem klimaforandringer på mellem-breddegrader (som vi bor på i Danmark, red.) og de høje breddegrader,« siger seniorklimatolog John Cappelen.

Resultaterne kan måske forklare de mange våde somre i Danmark

Og ifølge ham kan denne nye viden være med til at forklare sammenhængen mellem klimaforandringer på henholdsvis mellem-breddegrader, det vil blandt andet sige Danmark, og høje breddegrader. De mange højtrykssystemer har nemlig ikke kun betydning for Grønland, mener klimatologen.

»Stigningen i antallet af højtrykssystemer har resulteret i lange perioder med relativt stabile og rolige vejrforhold, der igen har resulteret i en stigning i forekomsten af varm luft i området og derved kan relateres til opvarmning i Grønland og en påvirkning af afsmeltningen af indlandsisen og havis. De påvirker også vejrsystemer nedstrøms, det vil sige i Nordvesteuropa og herunder Danmark, hvilket eksempelvis kan være med til at forklare, hvorfor vi har haft så mange våde somre i Danmark de senere år,« siger John Cappelen.

Han understreger, at forskningsresultaterne er interessante, fordi Grønland er en af de regioner, der opvarmes hurtigst i verden, og at han og kollegaernes nye forskning kan være med til at forklare dette fænomen.

Den varme luft har altså stor indflydelse på de ekstreme vejrforhold og klimaændringer i Grønland og regionen som helhed og også i det nordlige Europa. Og ifølge John Cappelen kan det eksempelvis forklare, at april måned på Grønland har været helt usædvanlig varm, mens den i Danmark modsat har været kølig og våd.

Varmen fra højtrykssystemerne får isen til at smelte

Men afdækningen af stigningen i højtrykssystemer kan, ifølge klimatologen, også være med til at forklare nogle sammenhænge i forhold til mængden af havis, som er faldet betydeligt de senere år. Varmen fra højtrykssystemerne får nemlig isen til at smelte, og faldet i mængden af havis kan igen forstærke opvarmningen i Grønland og resten af Arktis.

I undersøgelsen har forskerne analyseret ændringer i vejrsystemer over Grønland siden 1851 ved hjælp af et redskab, der kaldes ”Greenland Blocking Index”. Dette redskab kan måle styrken og forekomsten af atmosfæriske højtrykssystemer i atmosfæren – højtryk, som har en tendens til at forblive stationære, det vil sige, at de forbliver ét sted i længere tid.

Derved kan højtrykkene blokere, sådan at der ikke er plads til uvejret og de lave temperaturer.

De stationære højtrykssystemer holder uvejret fra døren

Disse stabile højtrykssystemer forhindrer nemlig alle mulige former for dårligt vejr, både regn og rusk og lave temperaturer. Og fordi de altså er stationære, er de ret vedholdende og vil ofte give høje temperaturer samt holde regnen og blæsevejret fra døren i længere perioder ad gangen.

»Da højtryksystemerne er stationære, vil det resultere i længere perioder med stabile vejrforhold. Det svarer lidt til det vejr, vi har haft herhjemme i den sidste uges tid. Der er nemlig et højtryk i nærheden af Danmark lige nu, som blokerer for det dårlige og omskiftelige vejr og gør, at vi på denne årstid får et roligt, stabilt, varmt og tørt vejr herhjemme i lang tid ad gangen,« fortæller John Cappelen.

Undersøgelsen er interessant på mange områder

Ifølge John Cappelen er undersøgelsen altså interessant på flere områder: Dels kan den være med til at forklare klimaændringerne og de ekstreme vejrforhold i Grønland og resten af regionen, og dels kan den være med til at give en forklaring på, hvorfor isen smelter.

Men for Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klima ved Københavns Universitet, er det ikke stigningen i antallet af højtrykssystemer de senere år, der er overraskende ved det nye studie.

»Hvis man ser på det med kritiske briller, er jeg ikke så overrasket over, at der har været en stigning i antallet af højtrykssystemer, for det at atmosfæren bliver varmere, gør jo at trykket stiger, når man kommer op i højden,« siger han og tilføjer, at der dog er andre ting ved det nye studie, som har vakt hans interesse.

»Det interessante ved studiet er, at det viser, at indekset og dermed vejret varierer så meget fra år til år.«

Og undersøgelsen er faktisk også interessant på andre områder. John Cappelen og hans kollegaer har nemlig med denne undersøgelse bidraget med over dobbelt så meget data på området i forhold til det, der var i forvejen, og undersøgelsen går desuden længere tilbage, end nogen anden undersøgelse på området har gjort før.