Uden polartorsk - ingen isbjørne? Denne lille fisk er afgørende for dyrelivet i Arktis

Polartorsk til morgenmad?

»Ja tak. Og til frokost, aftensmad og som mellemmåltid!,« vil svaret lyde, hvis du altså er et dyr, der lever i Det Arktiske Ocean.

Mange ikoniske arktiske dyr er direkte forbundet med polartorsk.

For eksempel er narhvaler, hvidhvaler og ringsæler stærkt afhængige af polartorsk for at få den mængde energi og fedt, der er nødvendig for at overleve i de kolde arktiske farvande.

Og fordi isbjørne hovedsageligt spiser ringsæler, er de også indirekte afhængige af polartorsk. Med andre ord: Hvis du kan lide isbjørne, bør du også bekymre dig om polartorsk.

Arktiske sardiner

Polartorsk (som hedder Boreogadus saida på latin og 'eqalugaq' på grønlandsk) er udbredt i stort set hele det arktiske område fra Canada over Sibirien til Alaska.

Det er en lille, energirig fisk, og den spiller en afgørende rolle som fødekilde for større fisk, havpattedyr og havfugle. Man kan derfor sige, at de er den arktiske regions sardiner.

Polartorskens rolle i økosystemet er nemlig tættere på sardinens end på dens kendte slægtning, atlanterhavstorskens, som er et rovdyr øverst i fødekæden.

Men denne 'arktiske sardin' er meget sårbar over for klimaforandringer. De stigende havtemperaturer og den svindende havis har på mange måder konsekvenser for polartorskens fysiologi, levevis og overlevelse.

Derfor er forskernes interesse for polartorsk steget i de senere år, og Grønland er et yderst relevant sted at studere polartorsk.

Først og fremmest fordi mange arter, som jager polartorsk, har stor økonomisk og kulturel betydning i Grønland. Derfor vil et fald i bestanden have store samfundsmæssige konsekvenser.

For det andet fordi der i Grønland er områder, hvor polartorsken kæmper for at overleve, og regioner, hvor de ser ud til at klare sig godt for nu.

Stjernerollen i nyt projekt

Nu har polartorsken fået stjernerollen i et nyt forskningsprojekt med titlen 'Eqalugaq - Co-producing knowledge on polar cod in Greenland'. Det er finansieret af Miljøstøtten til Arktis, som administreres af Miljøstyrelsen.

Det er et tværfagligt projekt, som dækker en bred vifte af emner og metoder.

I løbet af de næste to år vil et hold med 15 forskere fra Grønland, Danmark og Canada i samarbejde med lokalsamfund i forskellige dele af Grønland bruge traditionel viden og naturvidenskab til at takle centrale spørgsmål om polartorsk rundt omkring Grønland.

For eksempel vil vi gerne vide mere om forekomsten og udbredelsen af polartorsk omkring Grønland og undersøge, om det har ændret sig i løbet af de seneste årtier.

Vi vil også at undersøge, hvordan polartorsken er forbundet med det miljø, den lever i, og hvor vigtigt den er for havfugle og havpattedyr.

Hvilken effekt vil det få på økosystemet?

For at besvare vores spørgsmål vil vi blandt andet interviewe fiskere og jægere, som har stor viden om polartorsk, udtage prøver fra trawlnet, bruge sonarteknologi og analysere maveindholdet hos forskellige fugle og havpattedyr.

Vi vil også bruge videooptagelser af havfugle, der tager mad med tilbage til reden, for at afgøre, hvor stor betydning polartorsk har for fugleungernes kost.

Ved at bygge bro mellem forskellige vidensystemer og trække på alle relevante informationskilder, vil vi helt sikkert komme et stort skridt længere i vores forsøg på at forudsige, hvilke konsekvenser fremtidige ændringer i polare torskebestande vil have på økosystemet.

Ingen polartorsk, ingen isbjørne?

Så ingen polartorsk, ingen isbjørne?

Det er selvfølgelig ikke helt så enkelt. Isbjørnene kan spise andet bytte end ringsæler, og ringsæler kan spise andet bytte end polartorsk.

Men i begge tilfælde er polartorsk absolut yndlingsmåltidet; den slags man aldrig bliver træt af at spise igen og igen og igen.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.