Syge asketræer skal opklare evolutionær gåde

Siden 2003 har den aggressive asiatiske svamp Hymenoscyphus pseudoalbidus inficeret stort set alle danske asketræer med sygdommen asketoptørre. Billedet er det samme over hele Europa.

Én efter én rammes asketræer af sygen, hvor trætoppen visner, og barken får store sår. Det betyder, at træerne sygner hen og dør.

Kun to til tre procent af asketræerne ser ud til at have et forsvar, der gør dem i stand til at modstå svampen.

Netop nu arbejder en forskningsgruppe fra Københavns Universitet intenst på at finde ud af, hvordan de få asketræer overlever sygdommen - og hvordan denne evne måske vil kunne bruges til at redde bestanden som helhed.

»Asketræer er en nøgleart i dansk natur, og det ville være frygteligt, hvis træerne forsvandt fra blandt andet askemoser, hvor de er med til at opretholde biodiversiteten. Samtidig udgør asketræerne en værdi for skovejere på flere hundrede millioner kroner.«

»Træer, som gerne skulle blive til flotte møbler eller trægulve ender i stedet som brænde eller blot som døde træer i skovene på grund af denne sygdom. Så der er mange mennesker, der rigtig gerne ser, at vi kan finde en måde at hjælpe asketræerne på,« fortæller seniorforsker Lene Rostgaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Lene Rostgaard Nielsens forskning, der også forbereder os på andre træ-epidemier i fremtiden, er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Forskere fokuserer på sunde træer

I forskningsarbejdet fokuserer forskerne primært på de få træer, der får bekæmpet svampen og overlever sygdommen.

Forskerne har blandt andet fundet ud af, at evnen til at modstå svampen er genetisk betinget og kan nedarves fra generation til generation.

Det giver mulighed for genudplantning af modstandsdygtige asketræer i områder, hvor svampen har fjernet de oprindelige asketræer.

Derfor arbejdes der også på højtryk med at finde netop de modstandsdygtige træer, der skal skabe grundlaget for redningen af arten som helhed.

»Vi er igang med at finde sunde træer, der kan modstå svampen. Dem laver vi krydsningsforsøg med for at skabe en stor samling træer, der kan danne basis for askebestanden i fremtiden,« siger Lene Rostgaard Nielsen.

Genetik skal identificere modstandsdygtige træer

Foruden det lavpraktiske krydsningsarbejde arbejder forskerne også med at gensekventere forskellige syge og raske asketræer og se på forskelle i genomerne.

Her vil forskerne meget gerne finde ud af, hvilke og hvor mange gener der får nogle ganske få træer til at være praktisk talt resistente over for den asiatiske svamp, som slår næsten alle asketræer ihjel.

Denne viden kan blandt andet bruges til at skabe genetiske analyseværktøjer til at afgøre, om givne usmittede træer er i riskogruppen for at blive smittet eller ej.

»Vi vil jo blandt andet gerne kunne hjælpe vores europæiske kollegaer med at finde ud af, hvilke af deres asketræer er i smittefare, og hvilke der ikke er. Eksempelvis er asketoptørre lige kommet til England, og her vender vores engelske kollegaer sig mod os for at få ekspertviden.«

»Hvis vi kan identificere nogle genetiske markører for resistens i asketræer, kan vi udvikle et genetisk redskab til hurtigt at kunne afgøre, hvilke asketræer der kan forsvare sig mod smitten. Det kan hurtigt give englænderne en idé om, hvilke træer der er gode at avle på og genudsætte i områder, hvor den asiatiske svamp har hærget,« siger Lene Rostgaard Nielsen.

Det genetiske redskab vil desuden også være meget vigtigt, når man i Danmark skal finde sunde træer til fremtidens skove. Alt tager lang tid med træer, og en DNA-test vil være langt hurtigere og mere effektiv end at afprøve træernes modstandskraft i planteforsøg.

Kan besvare andre evolutionære gåder

Finder forskerne ud af, hvordan nogle få danske asketræer formår at forsvare sig mod en asiatisk svamp, vil de også komme tættere på at kunne besvare nogle af de evolutionære gåder, der er omkring træers immunsystem generelt.

Det er nemlig lidt af et mysterium, hvordan træer generelt kan følge med udviklingen af sygdomsfremkaldende svampe, hvis generationstid er så uendeligt meget kortere end deres egen.

Svampe kan mutere så hurtigt, at der hele tiden vil være nyudviklede varianter, som træer kan have svært ved at genkende som skadevoldere. Det kan træerne ikke rigtig stille noget op imod, før de flere generationer senere selv har været igennem en evolutionær udvikling af et forsvar mod svampen.

Større forståelse af forsvarsmekanismer generelt

Men træerne har alligvel ofte et modsvar til sygdomme, som de i nogle tilfælde aldrig har mødt før – et eksempel er de asketræer, der netop ikke bukker under for den asiatiske svamps angreb. De må altså have et forsvar, der ikke bygger på genkendelse af de specifikke svampearter.

»Det er vildt at tænke på, at træerne formår at holde de skadelige svampe stangen, selvom de slås mod en meget hurtigere evolution. Vi forstår endnu ikke, hvordan træerne præcis gør det. Men med en større forståelse af genetikken bag nogle asketræers evne til at forsvare sig mod asketoptørre kommer vi også tættere på at kunne forstå træernes forsvarsmekanismer generelt,« forklarer Lene Rostgaard Nielsen og fortsætter:

»Det kan blive en helt uvurderlig viden i fremtiden, hvor vi kommer til at se mange nye træsygdomme sprede sig rundt på Jorden som invasive arter enten på grund af forflytning eller på grund af klimaændringer.«