Studie advarer: Store dele af Amazonas kan blive til savanne
Amazonas-regnskoven nærmer sig kritisk 'tipping point', påpeger det nye studie.
Amazonas nærmer sig kritisk vendepunkt, viser nyt studie

Klimaforandringer og afskovning har over de seneste fire årtier gjort Amazonas-regnskoven mindre modstandsdygtig over for pludselige forstyrrelser som skovbrande og tørke. (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringer og afskovning har over de seneste fire årtier gjort Amazonas-regnskoven mindre modstandsdygtig over for pludselige forstyrrelser som skovbrande og tørke. (Foto: Shutterstock)

I fremtiden kan vi risikere, at vi må vinke farvel til store dele af Amazonas, der vil forvandle sig fra regnskov til en savanne. 

Det påpeger forskerne bag et nyt studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Grundet klimaforandringer og afskovning, kan Amazonas stå over for et ‘tipping point’ - et vendepunkt, hvor en ustoppelig og selvforstærkende udvikling vil blive sat i gang.

»Studiets konklusioner ligger meget i tråd med, hvad vi forventer, når vi presser skoven med klimaforandringer og menneskeskabt afskovning. Det er noget, vi som globalt samfund bør være opmærksom på,« siger Rasmus Fensholt, professor i geografi på Københavns Universitet og ekspert i brugen af satellitter til at kigge på geografiske ændringer på Jorden.

Satellitter måler skovens fugtighed

Studiet er lavet af to forskere fra University of Exeter og en fra Technical University Munich. 

Via satellitter har forskerne kigget på ændringer i Amazonas i en tidsperiode fra 1991 til 2016.

Det har de gjort ud fra to satellitsystemer: 

  • Et, der har kigget på mængden af grønt, der har været i det område, man betegner som Amazonas. 
  • Og et andet, der ved brug af mikrobølger kan aflæse vandmængden i et givent område, og som derved kan give et mere grundigt indblik i, hvordan træerne uddør og vokser. 

Ud fra fra disse data konkluderer studiet, at over tre fjerdedele af skoven er blevet mindre modstandsdygtig over for forstyrrelser i løbet af de seneste to årtier, fortæller Rasmus Fensholt, der har læst studiet for Videnskab.dk. 

Han arbejder selv på et projekt, der benytter sig af samme metode som det netop udgivne studie - nærmere bestemt remote sensing, hvilket betyder brug af satellitter til at studere Jorden. 

»Studiet er rimelig entydigt i forhold til konklusionerne: Der er ikke tvivl om, at skoven bliver mindre modstandsdygtig. Det betyder, at den ikke kan nå at hele, før den får et nyt slag. Hvis der har været en forstyrrelse, som for eksempel en tørkeperiode eller en skovbrand, så tager det lang tid for vegetationen at vende tilbage,« siger Rasmus Fensholt. 

Netop tørkeperioder er problematiske, fortæller Rasmus Fensholt:

»De seneste 20 år har vi set tre tørkeperioder i Amazonas, der har været så voldsomme, at vi indtil nu har betegnet dem som ‘100 års-begivenheder', men som altså er blevet langt hyppigere, formodentlig som følge af klimaforandringer« siger Rasmus Fensholt. 

Kritisk vendepunkt

At en del af skoven dør ud, kan have konsekvenser for en anden. 

Området er så stort, at det til en vis grad danner sit eget klima, fortæller Rasmus Fensholt.

Når vandet i et område af Amazonas fordamper, skaber det nedbør, der kommer et andet område til gavn. 

Hvad er et tipping point?

Tipping Points –kritiske vendepunkter – bruges typisk af forskere til at beskrive klimamæssige scenarier, hvor vi mennesker presser økosystemerne så hårdt, at de når til et punkt, hvor de kollapser.

Det sker på grund af 'positiv feedback' - en selvforstærkende effekt.

Konceptet dækker over, når en effekt påvirker det, der oprindeligt har sat effekten i gang.

Eksempelvis når is er hvidt, så reflekterer det sollys ud af atmosfæren. Men når isen smelter, løber det ud i det mørke hav, hvor det holder på varmen. Det resulterer i, at det bliver varmere, hvilket får mere is til at smelte.

Overskrides tipping points i økosystemer, er det nærmest umuligt at rulle dem tilbage igen, mens der konstant kan justeres på de politiske håndtag - og tiltag kan rulles tilbage. 

Men når træerne dør eller bliver fældet i afskovning, så er den mekanisme der ikke længere. 

Så forsvinder cyklussen, og det vil resultere i endnu mere tørke og endnu mere uddøen af vegetation.

Deraf den selvforstærkende effekt, der kan have enorme og fatale konsekvenser for store dele af Amazonas.

Når vi til et punkt, som forskerne referer til som et 'tipping point' - på dansk et vendepunkt - hvor udviklingen ryger ud af kontrol, vil regnskoven ændre sig og til sidst ligne en anden type vegetation: En savanne. 

Det fortæller forskerne bag studiet på et pressemøde afholdt af Nature Climate Change

Skulle det ske, ville det være en katastrofe, fortæller Tim Lenton, professor på Exeter University og en af forskerne bag studiet, på pressemødet:

»Hvis vi når til vendepunktet, vil det også have en stor betydning for klimaforandringerne. Der vil blive udledt i omegnen af 90 milliarder tons CO2, der er bundet i træerne og jorden, hvilket svarer til flere års global CO2-udledning,« siger han til pressemødet.

Amazonas_regnskov_afskovning.jpg

»Skoven er millioner af år gammel, og der har før været drastiske variationer af nedbør. Regnskoven har trukket sig tilbage, men har altid overlevet. Den nye komponent er den direkte indgriben i form af afskovning, der angriber skovenes evne til at klare sig,« siger Niklas Boers, professor på Technical University Munich. (Foto: Shutterstock)

Kan ikke sætte dato på for vendepunktet

Præcis hvor tæt vi er på det kritiske vendepunkt, tør forskerne bag studiet ikke spå om: 

»Vi har ikke forsøgt at komme med forudsigelser, så vi kan desværre ikke komme med en dato,« siger Tim Lenton.

Studiet slår dog fast, at vi nærmer os. 

»Der har været en del debat mellem forskellige modeller, der har undersøgt, hvorvidt [en overgang fra regnskov til savanne, red.] kunne eller ikke kunne ske. I vores studie ser vi direkte bevis for, at vi nærmer os et vendepunkt, der er baseret udelukkende på analyser af fjerne observationer (brugen af satellitter, red.),« siger han til pressemødet.   

Rasmus Fensholt er også varsom med at komme med et konkret bud på, hvor langt vi er fra vendepunktet: 

»Det bliver en mavefornemmelse, men jeg vil sige, at vi snakker om et sted mellem 50 og 100 år, snarere end en meget kortere tidshorisont, før vi krydser vendepunktet,« siger han.

»Men det afhænger selvfølgelig også af, hvilken miljøpolitik der føres i Brasilien, der p.t. ikke er befordrende for at gøre skoven bedre rustet.«

Er regnskoven fortabt? 

Studiet er alarmerende, mener Rasmus Fensholt,

»Om regnskoven er til at redde, eller om den er fortabt, er et svært spørgsmål. Man kan ændre på afskovningen, og det vil have en effekt,« siger han og fortsætter: 

»Hvad angår den globale opvarmning, ser det sværere ud. Effekterne af klimaforandringer viser sig i regnskoven med en vis forsinkelse, så selv hvis vi standsede med at udlede drivhusgas i morgen, ville de forandringer, vi ser nu, tage til i mange år endnu,« siger Rasmus Fensholt. 

»Der er ingen tvivl om, at vi vil have et anderledes Amazonas om 100 år. Det viser alle modeller i hvert fald.«

Selvom studiet er ildevarslende, fortæller Niklas Boers, professor på Technical University Munich og en af forskerne bag studiet, at det dog stadig er for tidligt at lægge Amazonas i graven: 

»Vi ser, at tabet af modstandskraft, som vi har observeret, betyder, at vi er kommet tættere på det kritiske vendepunkt. Men det peger også på, at vi endnu ikke har krydset det endnu,« siger Niklas Boers.

»Så der er håb,« fortæller han på pressemødet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk