Som en mestertyv stjæler fløjlssneglen algers evne til fotosyntese

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop.

Det kan planter. Men også noget, der ikke er dyr forundt. Der er dog en vild undtagelse, der bor lige under overfladen rundtom i de danske fjorde: fløjlssneglen (Elysia viridis).

I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved Hansen. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.

Lille, smuk og svær at spotte på den grumsede havbund

Når man svømmer gennem det grumsede vand, er det med at holde godt øje. For fløjlssnegle bliver ikke meget større end en fingernegl og går med deres mørkegrønne farve let i ét med de omgivende alger.

Den ligner et lille blad med sine små vinger, der kan foldes sammen, hvis man kommer for tæt på. Formen er ikke tilfældig, men giver en stor overflade til at fange solens lys, præcis som træers blade.

Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser.

Inde i alger og planters celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa som en bande helt unikke mestertyve har lært at stjæle.

Fløjlssneglen spiser ikke op, men beholder algernes solkraftværker

Når sneglen møder en alge, stikker den sin raspetunge ud, punkterer algens cellemembran og tømmer algecellen for indhold som med et sugerør. I sneglens tarm bliver indholdet opslugt og fordøjet i sneglens celler, men fløjlssneglen glemmer at spise op.

I stedet for at nedbryde algernes grønkorn lader den dem leve videre i cellen, hvor de bliver ved med at lave fotosyntese og fodrer sneglen med sukker dannet af vand, CO₂ og sollys.

På den måde kan fløjlssneglen klare sig i flere måneder uden at spise andet end sollys. Den har endda et familiemedlem, der kun behøver spise de første tre uger af sit liv. Den smaragdgrønne havsnegl (Elysia chlorotica), bor langs Nordamerikas østkyst og kan, når den først har mæsket sig i alger, overleve de resterende 9-10 måneder af sit liv på en diæt udelukkende bestående af sollys.

Fløjlssneglen er en kræsenpind. Den spiser kun ganske få algearter, og af dem er det endnu færre, den kan overtage grønkornene fra.

I Danmark kan fløjlssneglen tilsyneladende kun ’adoptere’ grønkorn fra algen plysalge (Codium fragile), mens den rask væk fordøjer grønkornene fra de andre arter, den kan finde på at sætte raspetungen i. 

Det er stadig uvist, hvorfor fløjlssneglen er så kræsen

Det er endnu uopklaret, præcis hvordan sneglen bærer sig ad med sit mesterlige tyveri, og der er masser af åbne spørgsmål for snegleforskere verden over at tage fat på.

Ifølge Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum, der har forsket i Sacoglossa i årtier, ved man for eksempel endnu ikke, hvad der afgør, hvorvidt en snegl kan overtage grønkornene fra en bestemt alge. Men formentlig er det en kombination af egenskaber hos begge parter.

På Plantejagten drømmer vi ofte om, hvad det næste store hit inden for evolution bliver. Både når det gælder planter og dyr.

Fløjlssneglen er perfekt til et tankeeksperiment: Sæt den lærer at forny algernes grønkorn. Og sæt den lærer at overføre dem til sine æg, så den kan give sit afkom evnen til fotosyntese med i dåbsgave.

Har vi mon om 100 millioner år et dyr, der alene får energi fra solen og dermed piller ved vores forståelse af, hvad der er dyr, og hvad der er plante?

Lyt med på Plantejagten og vores jagt efter fløjlssneglen i afspilleren øverst i artiklen, eller hvor du hører dine podcast.