Det er ikke kun selvtilliden, der kan få et seriøst dyk oven på et slagsmål. Det kan din IQ også, viser en stor statistisk undersøgelse udgivet i tidsskriftet Journal of Adolescent Health.
I undersøgelsen kigger forskere fra Florida State University på den verbale IQ hos 20.000 amerikanske drenge og piger mellem 12 og 21 år og antallet af slåskampe med skader til følge, som de unge har været involveret i.
Resultatet viser, at de unge, der har pådraget sig en fysisk skade under et slagsmål, og som var til læge efterfølgende, har en betydeligt dårligere beherskelse af sproget, hvilket forskerne målte med en verbal IQ test.
Piger mister flest IQ point
For hver slåskampsrelateret skade under puberteten hos drenge, er det forbundet med et gennemsnitligt fald på 1,62 verbale IQ point, viser undersøgelsen.
To af den slags slagsmål giver så stort et fald i verbale IQ point hos de unge drenge, at det ville svare til at have mistet et helt års uddannelse, konkluderer forskerne.
Endnu værre ser det ud med pigerne, hvor en enkelt slagsmålsrelateret skade, der krævede et efterfølgende besøg hos lægen, førte til et gennemsnitligt fald på 3,02 point.
Det vil altså sige, at pigerne gennemsnitligt mistede, hvad der cirka svarer til et helt års uddannelse i form af verbale IQ point, hvis de blot havde pådraget sig en enkelt slagsmålsrelateret skade.
Tallene er måske værre endnu
\ Fakta
Statistik over vold blandt kvinder og mænd i Danmark Mænd har større risiko for at blive udsat for vold – 2,3 procent mænd mod 1,4 procent af kvinder siger, de har været udsat for vold. Til gengæld er kvinderne oftere udsat for vold flere gange, idet halvdelen af alle voldshandlinger er rettet mod kvinder. Risikoen for at blive udsat for vold er størst for de unge og falder med alderen. Det er i helt overvejende grad mænd, der er gerningsmænd til vold. Kun i otte procent af tilfældene har offeret stået over for en kvinde. 65 procent af ofrene kendte ikke gerningsmanden på forhånd. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
I undersøgelsen kigger forskerne kun på fysiske skader pådraget gennem slåskampe, som har resulteret i et efterfølgende besøg hos lægen. Det betyder, at skader på eksempelvis hænder og fødder også tæller med i statistikken.
Forskerne frygter derfor, at hvis man kun kigger på skader til hovedet som følge af slagsmål - for eksempel hjernerystelser - så vil resultatet se endnu værre ud.
Danske statistikker mangler
Vi har spurgt speciallæge Karin Helweg-Larsen, som blandt andet forsker i udbredelsen af vold blandt unge danskere, om hun kan genkende resultatet.
»Vi har heldigvis for få personer med alvorlige voldsskader til at lave en grundig statistik af følgerne af skader pådraget under slagsmål, og om det efterfølgende påvirker de unges intelligens og hjernefunktion,“ siger Karin Helweg-Larsen fra Videnscenter for Transkulturel Psykiatri under Region Hovedstaden.
»Men selvfølgelig kan et hvilken som helst slag til hovedet føre til skader på vores hjernefunktion. Det er lige meget om det er at falde på cykel eller få en knytnæve i ansigtet.«
Sociale faktorer forsøgt modregnet
Forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at modregne de unges sociale baggrunde. Men det er ikke helt sikkert, at det er lykkedes, mener Karin Helweg-Larsen.
»Undersøgelsen er stor, og det er selvfølgelig godt, men i USA kan forskere ikke se sociale forhold i en database, som vi kan i Danmark. Derfor bliver de nødt til at stole på de unges egne udtalelser om forældres uddannelse og indtjening. Og det er ikke altid pålidelig information,« siger Karin Helweg-Larsen.
\ Fakta
Der er nogle indikatorer, der peger på, at selv om mængden af vold ikke er stigende, er volden blevet mere alvorlig siden 1995. Fra 1995 - 2008 er der ikke sket en vækst i omfanget af synlige skader efter volden, men der er en vækst i andelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner og en vækst i brugen af redskaber. Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af volden. 56 procent af skaderne er blå mærker, buler, rifter, skrammer o.l., mens de resterende skader er af mere alvorlig karakter. Andelen af skader har ikke udviklet sig sammenlignet med tidligere undersøgelser. Knap halvdelen af de ofre med skader – det svarer til knap hvert fjerde voldsoffer – fik behandlet skaderne af en læge. Der bliver oftere brugt våben eller redskaber. I 1995 - 96 blev der brugt våben eller redskaber i 12 procent af voldstilfældene, i 2005 - 2008 skete det i 19 procent af voldstilfældene. 33 procent af voldsofrene blev i 1995 - 96 konfronteret med to eller flere gerningspersoner, mens det i 2005 - 2008 var 40 procent. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Karin Helweg-Larsen har selv været med til at lave en undersøgelse, der viser, at unge sjældent er gode til at vide helt præcist hvad deres forældre har af uddannelse og indtjening.
»En tredjedel af 9.klasse børn i Danmark ved ikke hvad deres forældre har af uddannelse, så derfor kan selvrapporterede informationer om socioøkonomiske forhold være svære at stole på. De kunne i princippet være gæt,« siger Karin Helweg-Larsen.
Om amerikanske unge er bedre til at rapportere deres forældres uddannelse og indtjening er uvist.
Baggrund er afgørende for IQ’en
Det er velkendt fra tidligere forskning, at det miljø vi vokser op i betyder meget for vores ordforråd, så hvis man har haft forældre med høj uddannelse, vil man ofte klare sig bedre på en verbal IQ test.
»Det er altid enormt svært at tage højde for sociale faktorer i den slags undersøgelser. Ofte hænger det sammen, om man har tendens til at komme i slåskamp, og at man ikke klarer sig så godt i IQ-tests, der tester ordforråd,« siger Karin Helweg-Larsen.
Karin Helweg-Larsen pointerer samtidig, at selvom slagsmål og anden vold selvfølgelig skal forebygges i Danmark, da det kan føre til varige mén, så er den nordamerikanske voldskarakter dog meget voldsommere og mere udbredt end den danske. Derfor ser vi heller ikke de samme konsekvenser i Danmark, som man ser i USA.
