Hvis du befinder dig i Danmark lige nu, står du oven på en del af Jordens skorpe, der er kendt som det fennoskandiske skjold.
Netop dén skorpe kan formentlig stamme fra Grønland og være 250 millioner år ældre end hidtil antaget, viser nye geologiske spor fra en hidtil skjult del af jordskorpen.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Vi skal en tur til Finland. For det er her, blandt nogle af Nordeuropas ældste bjerge, at forskere fra Københavns Universitet har fundet og taget prøver af et mineral kaldet Zirkon, som ser ud til at have gemt på ældgamle spor af den tidlige jordskorpe.
I det nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Geology, har forskerne foretaget kemiske analyser af prøverne, der indikerer, at de spor, der er fundet i mineralet, kan have rødder i Grønland for mere end 3,75 milliarder år siden. Grønland er hjemsted for nogle af de ældste sten, man kender til på Jorden.
»Zirkon-mineralerne, som vi har fundet i flodsand og sten fra Finland, har signaturer som peger på, at de er meget ældre end noget andet, man tidligere har fundet i Skandinavien, og de matcher i alder med de grønlandske stenprøver. Samtidig bekræfter resultaterne af tre uafhængige isotopanalyser, at Skandinaviens undergrund med høj sandsynlighed har hængt sammen med Grønland,« fortæller studiets hovedforfatter, Andreas Petersson, forsker ved Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
Den nye opdagelse får forskerne til at pege på, at det fennoskandiske skjold, som Danmark blandt andet ligger på, muligvis kan være begyndt som et slags ‘frø’, der brød fri fra Grønland.
Herfra kan det have bevæget sig væk, ‘rodfæstet’ sig dér, hvor Finland befinder sig i dag, og vokset i takt med, at andet geologisk materiale stødte til.
»Vores studie giver os endnu et vigtigt spor i gåden om, hvordan kontinenterne blev dannet og spredt ud over Jorden – særligt hvad angår det Fennoskandiske Skjold. Men der er stadig meget, vi ikke ved. I Australien, Sydafrika og Indien er der for eksempel fundet lignende frø, men vi er stadig ikke sikre på, om alle frøene stammer fra samme ‘fødested’, eller om de er opstået uafhængigt af hinanden flere steder på Jorden. Det er noget, vi gerne vil undersøge nærmere ved hjælp af den metode, vi har brugt i dette studie,« siger studiets medforfatter Tod Waight, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
smb
