Se de enestående billeder: Forsker besøger nyfødt stillehavsø
»Vi var spændte som små skolebørn.«
hedder Hunga Tonga-Hunga Ha’apai

Forskerne overfløj den 3 år gamle vulkanø, som uofficielt er blevet døbt Hunga Tonga-Hunga Ha’apai, med en drone i forbindelse med det første besøg. Det er den grå vulkanø i midten, der er 3 år gammel. (Foto: Woods Hole)

Forskerne overfløj den 3 år gamle vulkanø, som uofficielt er blevet døbt Hunga Tonga-Hunga Ha’apai, med en drone i forbindelse med det første besøg. Det er den grå vulkanø i midten, der er 3 år gammel. (Foto: Woods Hole)

En NASA-forsker satte for få måneder siden sine fødder på en ø, ingen andre før har besøgt.

Nu har han offentliggjort billeder af stillehavsøen, der er en sand baby-ø. Den er nemlig ganske lille og kun tre år gammel.

Øen opstod i 2015 og ligger imellem to ældre øer, som den hænger sammen med dem via en tange. Øgruppen er en del af Tonga – en nation i det sydlige Stillehav. Den er en ud af blot tre øer, der er opstået indenfor de sidste 150 år, og som rent faktisk har overlevet i mere end nogle få måneder.

Stillehavsø

Øen imellem de to allerede eksisterende øer opstod i forbindelse med et vulkanudbrud i 2014-15. (Foto: NASA's Goddard Space Flight Center/Lauren Ward)

I de fleste tilfælde forsvinder nye øer hurtigt igen, da havets bølger får klipperne til at smuldre. Men denne ø, der uofficielt kaldes Hunga Tonga-Hunga Ha'apai, er en standhaftig størrelse.

Indtil nu har den lille vulkanø aldrig været besøgt, så den første gåtur på stranden var en stor oplevelse:

»Vi var spændte som små skolebørn,« fortæller Dan Slayback i en nyhed på NASA's hjemmeside. Han forsker ved NASA Goddard Space Flight Center i Greenbelt, Maryland.

Siden øens fødsel har NASA-forskeren observeret den via satellitter for at forstå, hvorfor den ikke smuldrer bort lige så hurtigt som andre nyskabte øer. Han har også forsøgt at lave en 3D-model af, hvordan dens form og masse svinder ind over tid.

LÆS OGSÅ: Danmark får flere øer

Planter på ny vulkanø

Forskene fandt ud af, at der er begyndt at vokse planter på øens tange. (Foto: Dan Slayback)

Øen er ved at forsvinde

At observere øen fra rummet var dog ikke nær så brugbart som at stå med begge fødder solidt plantet i sandet på dens strand.

»Det overraskende mig meget, hvor værdifuldt det var at være der. Det tydeliggør virkelig, hvad der sker med landskabet, « siger Dan Slayback, til NASA.

Noget af det, der overraskende NASA-forskeren, var en dyb erotionsrende, der løb ned ad vulkanens kegle. Ifølge forskeren viser renden, at regn får øen til at smuldre langt hurtigere end forventet.

3D-animation af øens udvikling i sit indtil videre kun 3 år lange liv. (Video: NASA's Goddard Space Flight Center/LK Ward)

LÆS OGSÅ: Derfor opstår der nye øer

»Vi fokuserede på erosionen på den sydlige kyst, hvor bølgerne rammer klipperne. Men hele øen er også ved af forsvinde. Det bliver meget tydeligt, når du står foran de kæmpestore erotionsrender,« siger Dan Slayback til NASA.

NASA-forskeren besøgte øen, dels for at samle sten så han kan analysere mineralerne, og for at måle hvor langt øens klipper stak op over vandoverfladen. Det skal bruges til at lave et detaljerigt 3D-kort over øen, som endnu ikke er kortlagt.

Erosionsrende Hunga Tonga-Hunga Ha’apai

Erosionsrenderne på øens klipper. (Foto: Dan Slayback)

LÆS OGSÅ: Se før og efter: Kæmpe tyfon har smadret ø i Hawaii - usikkert om den genopstår

LÆS OGSÅ: Første videnskabelige evidens: Havstigning har slugt fem Stillehavs-øer

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk