Forskere om virale æbler: Man kan ikke konkludere noget
Et lille forsøg med to æbler er blevet blæst stort op på sociale medier. Forskere forklarer, hvorfor æblerne ser ud, som de gør.
Æble_pesticider_gift_ernæring_økologisk

Billede taget i Mette Hofstedts have i den sønderjyske by Ustrup. Æblet til venstre er usprøjtet, og det til højre er et Pink Lady-æble fra Australien. (Foto: Mette Hofstedt)

Billede taget i Mette Hofstedts have i den sønderjyske by Ustrup. Æblet til venstre er usprøjtet, og det til højre er et Pink Lady-æble fra Australien. (Foto: Mette Hofstedt)

Måske har du set billedet af de to æbler på sociale medier. Det viser et usprøjtet, men temmelig spist æble til venstre. Og et sprøjtet Pink Lady-æble, som er helt urørt til højre. 

Det er Facebook-brugeren Mette Hofstedt, som har lavet et - selvsagt meget lille og ukontrolleret - æbleforsøg i sin have i den sønderjyske by Ustrup ved Vojens. 

Ekstrabladet har talt med Mette, som fortæller, at hun lagde et Pink Lady-æble ud som foder til fuglene, og efter at det havde ligget i haven i 13 dage, var det tilsyneladende stadig urørt. 

Så lagde hun et usprøjtet æble ud i haven, som efter blot en halv dag var blevet spist af forskellige dyr.

Det er Mette Hofstedts ven, som i første omgang delte hendes æbleforsøg på Facebook, og så tog det ellers fart. I skrivende stund er opslaget blevet delt omkring 24.000 gange.

 

"Det første æble på billedet, har fugle lystigt spist af og ikke tøvet med, at sætte tænderne i. Æblet har ligget...

Posted by Sonnich Brinch Morgenstern on Sunday, November 24, 2019

 

Den overordnede holdning, som er affødt af billedet, lyder på, at sprøjtede æbler er giftige. Og mange har i opslagets kommentarfeltet fortalt, at det altså er sidste gang, de spiser sprøjtede æbler. 

Men er der overhovedet grund til at tage sådan en beslutning? 

Det korte svar er: Nej. 

Det mener Nina Cedergreen, som er professor i miljøtoksikologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab hos Københavns Universitet. 

LÆS OGSÅ: Sådan laver du dit eget - videnskabelige - æbleforsøg

En såkaldt 'flugttest'

For ifølge hende kan man simpelthen ikke udlede noget om gift ved dette forsøg. 

»Forsøget kaldes en flugttest, som også bruges i forhold til at teste, om sprøjtemidler har en afskrækkende effekt på for eksempel skadedyr. En flugttest siger i sig selv ikke noget om giftighed, men i stedet om dyret kan detektere, at der er et stof, og om det kan lide det eller ej,« forklarer Nina Cedergreen. 

På baggrund af Mette Hofstedts æbleforsøg skal man således passe på med at udlede, at Pink Lady-æblet er giftigt, og at det er derfor, dyrene ikke har spist det. 

»Et eksempel kunne være, at vi mennesker ville forlade et rum, hvori en person havde slået en fæl prut, eller hvis rummet lugtede af noget andet ubehageligt. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at prutten er giftig for os,« uddyber professoren. 

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at slå stinkende prutter

Adfærd og giftighed hænger altså ikke nødvendigvis sammen, forklarer hun. 

Flere madvarer, som mennesker gladeligt spiser, har en afskrækkende effekt på mange dyr. 

»Det kan være hvidløg, chili eller andre krydderier,« siger Nina Cedergreen. 

Kan være udtryk for flere ting

Lektor Torben Toldam-Andersen medgiver, at det da er lidt pudsigt, at Mette Hofstedts Pink Lady-æble efter sigende lå hele 13 dage i naturen uden at blive spist. 

Men derudover kan man ikke konkludere noget på baggrund af æbleforsøget, siger han.  

Torben Toldam-Andersen er videnskabelig leder af Pometet, som hører under Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Pometet er en stor samling frugttræer og -buske, og han har således sin daglige gang blandt cirka 800 forskellige æblesorter. Så han ved et og andet om netop æbler.  

»Vi har også mange æbler til at ligge på jorden, som enten bliver spist eller ikke. Her er både sprøjtede og usprøjtede æbler, og jeg har ikke bemærket forskel i, om de forsvinder hurtigere eller langsommere af den grund - det kan betyde mange forskellige ting,« påpeger han. 

Fugle og andre dyr har en skarp sans for, hvilke frugtsorter de godt kan lide, om frugterne er modne nok og mange andre parametre. 

Du kan deltage i debatten om æble-opslaget i Videnskab.dk's åbne gruppe på Facebook, Red Verden, hvor tips til videnskabelige fakta om blandt andet miljø, fødevarer og klima bliver vendt.

SmartFresh bremser modningen

Torben Toldam-Andersen appellerer til, at man køber danske frugter. Mest for at støtte danske avlere og for at sænke CO2-udslippet, som opstår, når lastbiler fragter eksempelvis æbler fra andre lande, forklarer han. 

»Typisk behandler man importerede æbler med SmartFresh, der bremser modningen af frugten. Og det kan være derfor, at det ene æble ser flot og friskt ud, selv efter en del dage. Og det er en helt anden diskussion, om man af andre årsager bør bruge SmartFresh eller ej,« uddyber Torben Toldam-Andersen. 

Hvad er SmartFresh? 

SmartFresh er en type kunstigt fremstillet gas.

Gassen binder sig til cellerne i æblerne og forhindrer derved det naturlige modningshormon ethylen i at modne æblet. Det gør, at de kan holde sig meget længe,

Bivirkningen er så den, at smag og aroma aldrig udvikles rigtigt.

Kilde: Torben Toldam-Andersen.

Så det kan altså være derfor, at dyrene i Mette Hofstedts have har spist det usprøjtede æble frem for det andet. Simpelthen fordi Pink Lady-æblet ikke har været modent nok. 

»Eller det har været overfladebehandlet med voks, som dyrene ikke har kunnet lide. Det er meget svært at sige noget entydigt på baggrund af forsøget,« siger Torben Toldam-Andersen. 

Når æbler bliver overfladebehandlet gøres det typisk med forskellige afarter af voks eller lak. Det kan både være bivoks eller voks fra planter som for eksempel carnaubavoks.  

Så både Nina Cedergreen og Torben Toldam-Andersen mener, at det er svært at konkludere, om det er af den ene eller den anden grund, at Pink Lady-æblet ikke er blevet spist.

Under alle omstændigheder bør man udføre markant flere og kontrollerede forsøg for at kunne konkludere noget, siger de nærmest enstemmigt. 

Generelt er der blandt forskere uenighed om, hvorvidt pesticider er ufarlige eller det modsatte i de niveauer, der findes i frugt og grønt. Også fordi der findes mange forskellige typer af pesticider, så man kan ikke bare skære alle over én kam. 

Du kan i denne artikel læse mere om, hvordan sprøjtebehandlet frugt og grønt ifølge en række forskere påvirker helbredet. 

LÆS OGSÅ: Forsker: Danske børn har »alarmerende« niveauer af pesticidrester

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

LÆS OGSÅ: Pesticidrester i frugt og grønt giver lavere sædkvalitet

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i over 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.