Vi kender det fra laks, der tilbagelægger tusindvis af kilometer fra deres hjem i Stillehavet og op gennem Alaska for at gyde, og fra brevduer, der selvstændigt navigerer på tværs af et kontinent for at aflevere en besked.
Forskerne har længe været fascinerede af dyrs 'homing'-instinkt, der på tilsyneladende mystisk vis fører diverse arter sikkert frem til ganske bestemte steder på kloden.
Teorierne er mange og forskellige fra dyreart til dyreart. Men nu er forskerne måske et skridt tættere på at forstå den lillebitte pungreje, der er i besiddelse af et omend rigtig solidt homing-instinkt.
Et nyt, fransk studie tyder nemlig på, at de kan smage eller lugte sig frem ved hjælp den kemiske sammensætning i vandet omkring deres huler.
Det skriver det videnskabelige tidsskrift Frontiers i en pressemeddelelse.
Forskerne bag studiet kastede sig over underarten Hemimysis margalefi, der lever i undervandsgrotter i Middelhavet. Her bor de i grupper på flere millioner per grotte.
Om natten forlader de grotten for at finde føde. De bevæger sig gerne flere hundrede meter væk fra hjemmet, hvilket ikke er så lidt, når man kun er mellem 5 og 25 milimeter lang.
Spørgsmålet er nu, hvordan de finder tilbage. Og det er netop dét, forskerne bag det nye studie har undersøgt.
\ Læs også
Forskerne indsamlede først pungrejer samt vand fra forskellige grotter. Herefter blev de mere end 200 rejer placeret én og én i bunden af Y-formede glastanke, hvor de pumpede vand fra forskellige grotter ind fra de to spidser.
På den måde måtte den ensomme reje vælge, om den ville svømme i velkendt eller fremmed vand.
Resultatet var slående: Pungrejerne var op til 16 gange så interesserede i den arm, der var fyldt med 'velkendt' vand, som de var i kontrolarmen - uanset hvilken fremmed grotte, kontrolvandet kom fra.
Sammenholdt med kemiske undersøgelser af vandet fra grotterne tyder disse resultater på, at det er det lokale havmiljøs kemiske fingeraftryk, der guider rejerne på deres daglige færd.
Forskerne kontrollerede desuden for både tid på dagen ved at teste både morgen og eftermiddag, for retningsbias ved at skifte, hvilken arm der pumpede hvilket vand ind, og de rensede desuden tankende grundigt i mellem forsøg.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Marine Science.
