Ligesom Jordens skove og natur er fyldt med lyde fra de utallige dyrearter, som bebor dem, er havet også præget af en kakofoni af lyde - og mange af lydene kommer tilsyneladende fra fisk.
Forskere har længe vidst, at fisk har kommunikeret med lyde, og indtil for nylig har man troet, at der var tale om cirka en femtedel af verdens fiskearter.
Et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Ichthyology & Herpetology, indikerer til gengæld, at i hvert fald to tredjedele af verdens fiskearter ‘taler’ med hinanden.
Det har længe været den gængse tanke, at fisk primært har kommunikeret med farvesignaler, kropssprog og lignende, men ifølge en af forskerne bag det nye studie Andrew Bass, der er evolutionær neuroforsker på Cornell University, skyldes det, at fisk er temmelig svære at høre.
»De er sikkert blevet overset, fordi fiskelyde er svære at høre og se, og fordi forskning indenfor kommunikative lyde under vand har haft fokus på hvaler og delfiner,« siger Andrew Bass til Science Alert.
Fiskene ‘taler’ ikke sammen, ligesom så mange andre dyr gør det. De har nemlig ikke stemmebånd. Lydene bliver ifølge forskerne i stedet skabt på en masse andre måder.
For eksempel kommunikerer nogle fisk ved at skære tænder eller ved at skabe bevægelse i vandet, men mange fiskearter har ifølge en af forskerne bag studiet Aaron Rice, der er økolog på Cornell University, forskellige specialiseringer.
»Den mest almindelige tilpasning er nok ved brugen af muskler i svømmeblæren. Svømmeblæremusklen hos tudsefisk er faktisk den hurtigst sammentrækkende skeletmuskel blandt hvirveldyr. Der er tale om tilpasninger med høj ydeevne,« siger Aaron Rice til Syfy Wire.
Forskerne har baseret deres studie på lydoptagelser, egne observationer og anatomiske beskrivelser og har derigennem fastslået, at cirka to tredjedele af alle fisk har noget at tale om, men også at fisk rent faktisk har kommunikeret med lyde i omkring 155 millioner år.
»Vores resultater understøtter i høj grad vores hypotese om, at soniferisk opførsel stammer fra oldtiden. Sammenlagt viser opdagelserne det stærke selektionspres, der har arbejdet for den evolutionære udvikling af det her karaktertræk blandt hvirveldyr,« skrev forskerne i studiet.
Det er ifølge forskerne interessant, fordi der findes indikationer på, at det cirka også er der, at de første hvirveldyr på land fik deres vokale evner.
Nogle fiskearter er mere snakkesalige end andre. Tudsefisken og havkatten viste sig at være de mest vokale fisk, forskerne kunne finde.
Men forskerne pointerer dog også, at vi formentlig bare ikke har lyttet godt nok efter. Måske er nogle grupper af fisk bare virkelig stille, når de kommunikerer.
I forhold til, hvad fiskene taler om, mener forskerne, at det nok primært handler om føde, faresignaler, sociale interaktioner - såsom territoriale konflikter - og sex.
\ Læs mere
jso
