Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyt studie: Antarktis' is smelter 6 gange hurtigere end i 1970'erne

Annonce:

Når man taler om, at isen i Antarktis smelter, er det for det meste isen i den vestlige del, man taler om.

I det østlige Antarktis ligger verdens største område med indlandsis, og her har man ikke set de store forandringer. Indtil nu.

Det skriver Washington Post.

Nu viser et nyt studie nemlig, at afsmeltningen foregår langt hurtigere, end man hidtil har antaget. Faktisk er den steget fra omkring 40 milliarder ton smeltet is, der løb ud i havene hvert år mellem 1979 til 1989, til 252 milliarder ton is, der smeltede ud i havene om året fra 2009.

Det svarer til, at Antarktis mister 6 gange så meget is om året i dag i forhold til i 1979.

\ Havstigninger

Der skal cirka 360 milliarder ton smeltet is til at få niveauet verdenshavene til at stige med 1 millimeter.

Hvis hele indlandsisen på Antarktis smeltede, ville havene stige med cirka 57 meter.

Kilde: Artiklen fra Washington Post

Det nye studie er lavet ved hjælp af computersimulationer, der viser, hvordan Antarktis smelter på flere forskellige steder.

»Det har været kendt i et stykke tid, at Vestantarktis og den Arktiske halvø bliver mindre, men at opdage, at et så signifikant massetab også finder sted i Østantarktis, er virkelig vigtigt, fordi der er så store mængder mulige havstigninger i de vande,« siger Christine Dow, der er gletsjerekspert ved University of Waterloo i Canada og ikke en del af det nye studie, til Washington Post.

Hvert år falder der store mængder sne i Antarktis, der til dels gør op for afsmeltningen, men hvis tabet af is fortsætter med at stige, kan sneen måske ikke holde havniveauet nede i fremtiden.

Det er dog vigtigt, at der bliver lavet flere studier, der kan underbygge de nye tal, siger forskerne i artiklen.

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS.

sj