Fossil af hidtil ukendt krokodille-lignende krybdyr fundet i Grønland

En phytosaur.

Det hedder det bizarre krokodille-lignende krybdyr fra slutningen af triastiden, som der er blevet fundet fossiler af i Grønland.

Det er forskere fra Danmark, Portugal og Tyskland, der har opdaget den nye art af phytosaur i de 215 millioner år gamle flod- og søsedimenter i Jameson Land i Østgrønland, der også bliver kaldt for Triassic Park.

Studiet er blevet publiceret i Journal of Vertebrate Paleontology.

De nye fund sætter sammen med tidligere fund Grønland på verdenskortet som en af verdens vigtigste lokaliteter til at udforske livet i slutningen af triastiden. Tidspunktet, hvor dinosaurerne begyndte at blive den dominerende dyregruppe på Jorden.

»Og det allerbedste er, at der ligger mange flere knogler deroppe og bare venter på at blive gravet ud og bidrage med endnu mere ny, spændende viden,« siger Jesper Milàn, palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, der deltog i udgravningerne af knoglerne.

Ifølge Mike Benton, professor i hvirveldyrs palæontologi ved Bristol University i England, er det et spændende studie.

»Det er en meget grundig og detaljeret beskrivelse af dette bemærkelsesværdige fiskespisende krybdyr fra for 215 millioner år siden fra den grønlandske østkyst,« siger han.

Sjældent og spektakulært

Fundet af den nye art phytosaur bidrager til vores viden om den spændende fauna af forhistoriske hvirveldyr i Jameson Land, der dengang var den nordligste provins med landbaserede hvirveldyr, man kender fra slutningen af triastiden.

Den nyopdagede art har fået navnet Mystriosuchus alleroq.

Det er sjældent, at forskere finder rester af hele fire individer fra en ny art liggende på samme sted.

Derfor overraskede det også de ellers erfarne palæontologer. Det er nemlig kun anden gang, at forskere har fundet en gruppe af phytosaurer i samme jordlag, og fundet af et meget ungt individ er enestående.

»Det var også overraskende, fordi der ikke var fundet sikre knoglerester efter phytosaurer på de mange tidligere ekspeditioner til området mellem 1989 og 2001, hvor jeg samarbejdede med amerikanske palæontologer,« siger Lars B. Clemmensen, professor emeritus i geologi ved Københavns Universitet.

Knoglerester

Lars B. Clemmensen var med på ekspeditionerne i 2012 og 2016, hvor forskerne fandt de i alt 150 knoglerester af phytosaurer: dele af kranier og knoglerester fra fire individer, både unge og voksne.

Hans rolle har været at analysere sedimenterne fra de lavvandede søer og floder for at finde ud af, hvordan miljøet, phytosaurerne levede i, var.

»I samarbejde med en amerikansk kollega daterede vi laget med phytosaurknogler meget præcist til at være 214,8 millioner år ved hjælp af magnetostratigrafisk analyse. Interessant nok nåede de første dinosaurer til Østgrønland næsten samtidigt og omdannede landskabet til en ægte Triassic Park,« siger han.

Studiet begyndte i 2012, og det kan lyde underligt, at det tager så lang tid, før resultaterne bliver offentliggjort, erkender Lars B. Clemmensen.

»Men det er tidskrævende, for knogleresterne skal udpræpareres, sorteres efter størrelse og grov- og fin-kvalificeres. Og så skal de sammenlignes med, hvad vi ellers ved fra andre fund af phytosaurer,« siger han og tilføjer:

»Det er et særdeles omfattende arbejde, der medførte, at vi kunne konkludere, at den grønlandske phytosaur er en helt ny art.«

Knogler trillet ned ad fjeldet

Allerede på den første dag på ekspeditionen i 2012 fandt den portugisiske palæontolog Octavio Mateus et sted med fossiler af de »krokodille-lignende bæster«, forklarer Lars B. Clemmensen. Han fandt løse knogler, som var trillet ned ad fjeldsiden.

»Og da vi først fandt bjergarterne med knogledele lidt højere oppe ad fjeldet, gik vi i gang med at fjerne alt uinteressant materiale – røde hårde muddersten – for at finde godbidderne,« siger Lars B. Clemmensen.

’Godbidderne’ er de store og intakte knoglestykker.

De frilagde 15 kvadratmeter for at finde så mange knoglestykker som muligt. Det var ikke knogler, der sad sammen i skelettet. De lå spredt, så det var et stort arbejde at få fjernet uinteressante bjergarter og få fat i de gode stykker.

»Disse blev så båret til et sted, hvor en helikopter kunne lande og bringe dem til den nærliggende lufthavn, Constable Pynt, hvorfra de senere blev transporteret med skib til København,« forklarer Lars B. Clemmensen.

I 2016 fortsatte forskerne arbejdet. De fandt mere ved at bevæge sig ind i fjeldsiden. Mere overliggende materiale skulle fjernes, så det var sværere at nå ned til de gode knoglelag.

Anderledes landskab

Selvom de fleste formentlig ikke forbinder Grønland med krokodille-lignende dyr, skal vi huske, at verdenskortet for mange millioner år siden så helt anderledes ud. Dengang lå Jameson Land på 42 grader nordlig bredde, i dag ligger det på 72 grader nordlig bredde. Det skyldes kontinental drift, at Grønland er drevet nordpå.

»Grønland lå på en breddegrad, der svarer til det sydlige Frankrig i dag, så klimaet var helt anderledes, end vi kender det i dag. Det var varmt, der var nedbør, floder og lavvandede søer,« siger Lars B. Clemmensen og tilføjer:

»Derfor kalder vi det TriassicPark, fordi vi har ikke kun har fundet dinosaurer, men også store padder, flyveøgler, små pattedyr og nu de herphytosaurer i det område.«

Men studiet viser ikke bare, at klimaet og levevilkårene var anderledes. Det viser også, at der var stærke forbindelser til det sydlige Tyskland, men det skriver forskerne ikke meget om i studiet, påpeger Mike Benton fra universitetet i Bristol.

»Det viser os, at der var landforbindelser hele vejen til Tyskland, fordi der er fundet lignende phytosaurer i det sydlige Tyskland, i Stuttgart og Tübingen, der har været kendt siden 1830,« siger han og tilføjer:

»Jeg er overrasket over, at de ikke skriver mere om det.«

Det har han ret i, siger Lars B. Clemmensen:

»Mike Benton har ret. Landforbindelsen til Tyskland gjorde, at ikke kun phytosaurer, men også tidlige dinosaurer kunne nå frem til sø- og flodlandskaberne i Østgrønland for 215 millioner år siden.«