De fleste dyr bruger føle-, lugte-, høre-, smags- og synssansen, når de skal finde og tiltrække en parringspartner. Det gælder også for mennesker.
Men nogle dyr råder over nogle supplerende og usædvanlige våben i deres seksuelle våbenkammer. Det er evnen til at kunne fornemme vibrationer og elektriske signaler, der indikerer, at et lignende dyr er i nærheden.
Signalerne er normalt usynlige for andre dyr, som ikke har de nødvendige sanseorganer, der skal til for at opfange vibrationerne og signalerne. Nogle elektriske fisk har specialceller, der sender og modtager signaler til deres egen art, mens andre fisk er intetanende om den hemmelige kæresteri, der foregår lige for øjnene af dem.
Selvom det almindeligvis er en fordel, bliver de hemmelige signaler sommetider opfanget af rovdyr.
'Black' og 'Brown Ghost'-knivfisk og elektrisk sex
'Black Ghost'-knivfisk (Apteronotus albifrons) er en meget usædvanlig sydamerikansk ferskvandsfisk. Den har udviklet en unik metode til at finde parringspartnere i mørkt, grumset vand, hvor dens synssans er kompromitteret. Den kommunikerer nemlig ved hjælp af elektricitet.
'Brown Ghost'-knivfisk (Apteronotus leptorhynchus) har et elektrisk specialorgan i deres hale, som producerer et signal kaldet 'Electric Organ Discharge' (EOD). Fiskene skaber et elektrisk felt for at sende signalerne, som modtagerene fortolker ved hjælp af elektro-sanseorganer, der er fordelt overalt på skællene.
Signalets frekvens og bølgelængde skaber en unik kode, som udtrykker genkendelse, aggression, hvor der kan findes føde, advarsler om fare, og som til tider bruges til at kurtisere.
Han- og hun-'Ghost'-knivfisk genkender hinanden på deres unikke EOD-frekvenser (EODfs). Hannerne producerer signaler med højere frekvens i intervallet af 800-1100 Hz, og hunnerne udsender signaler i intervallet af 600-800 Hz.
Signalerne bruges ikke kun til at kurtisere
EODfs gør dog mere end bare hjælpe. Fiskene opspore det modsatte køn. De kan også være et udtryk for 'maskulin kvalitet'. 'Ghost'-knivfisk-hunner foretrækker normalt hanner med høj EODfs, måske fordi de som regel har større kroppe og har sikret sig forrang i jagten på de begrænsede madressourcer.
Rüdiger Krahe fra McGill University er ekspert i svagt-elektriske fisks kommunikation og har lige påvist, hvordan miljøforandringer kan manipulere 'Ghost'-knivfiskenes parringsadfærd. Han eksperimenterede med hunner og hanner i det samme akvarium i en måned.
Da fiskene foretrækker at parre sig i regntiden, simulerede forskerne lignende forhold i akvariet. De registrerede de elektriske signaler, som fiskene producerede, ved at placere elektroder på fiskene og i vandet. De opdagede, at hannerne forøgede deres EODfs, når det var regnfuldt, højst sandsynligt for at tiltrække hunnerne.
Det samme hold af forskere foretog et andet eksperiment, hvor de isolerede en gruppe af hanner og lod en anden gruppe være omgivet af både hanner og hunner. Hannerne i den blandede gruppe havde højere EODfs. Så 'Ghost'-knivfiskene bruger altså ikke kun elektriske signaler til at finde partnere, men er også i stand til løbende at justere disse signaler afhængigt af omgivelserne.
Vibrerende signaler skiller sig ud fra baggrundslyde
Nogle insektarter genkender deres egen art ved hjælp af vibrationer, der afgiver særlige informationer. Han-cikader sender lavfrekvens-vibrationer via planter for at genkende, lokalisere og komme i kontakt med hunner.
Insekterne har særlige modtageceller i deres ben for at opfange akustiske parringssignaler. I modsætning til de elektriske signaler, kan de vibrerende signaler skille sig ud fra baggrundslydene og opfanges af rovdyr.
Kugleedderkopper (Theridiidae) jager cikader, og forskere på Cardiff University har påvist, at de lokaliserer deres bytte ved at udnytte cikadernes seksuelle vibrationssignaler.
I undersøgelsen blev edderkopper placeret på planter og udsat for optagelser af cikadernes parringskald, som blev lavet af en vibrerende anordning fastgjort til planterne. Signalerne blev justeret, så de mindende om cikadernes naturlige kald i både svingninger og frekvens.
Forskerne opdagede, at edderkopperne ændrede opførsel som svar på de forskellige signaler. Når de var i nærheden af vibrationerne, blev edderkopperne på planten i længere tid og udviste typisk fourageringsopførsel. De begyndte at bevæge sig hen mod det vibrerende blad, sikkert fordi de troede, at der var føde at finde.
Vibrationer kan være en ukendt taktik til at fange bytte
Denne opførsel blev kun observeret ved hannernes kalde-signal. Forskerne hævder, at edderkoppernes fourageringsopførsel er påvirket af, om det er hannens eller hunnens parringsvibrationer, fordi hannernes vibrerende kald er mere påfaldende og har højere amplituder (er mere vibrerende) end hunnernes.
Jagtedderkopper, som ikke jager cikader, var ikke påvirkede af insekternes vibrerende signaler under eksperimentet.
Dyrs vibrerende signaler er veldokumenterede, men det er første gang, at der er bevis for, at det bruges i jæger-bytte-forhold. Det er muligt, at der er andre rovdyr, som opfanger vibrerende tegn for at lokalisere og fange deres bytte, og at det er en uerkendt taktik, som driver evolutionen af mange hvirvelløse dyr.
Sana Suri hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret i The Conversation.
