Kroatien og Slovenien gemmer måske på en skat.
I søer dybt nede i underjordiske huler lever den lille blinde salamander Proteus anguinus, der ifølge franske biologer kan føre os på sporet af en livsforlængende eliksir. Padden er et lille fnug på 20 gram, og på grund af sine små runde takker ned langs ryggen antog man i gamle dage, at det var en lille babydrage.
I dag omtales dyret som ‘menneskefisken’, fordi den er iklædt noget, der til forveksling ligner bleg europæisk vinterhud.
I årtusinder har det lille kræ levet et fredeligt og tilbagetrukket liv i hulerne, men nu bliver den trukket frem i rampelyset af biologen Yann Voituron fra Lyon Universitet i Frankrig. Fra zoologiske haver ved man, at padden kan leve i 70 år i fangeskab, men Voituron har netop lavet beregninger, der tyder på, at padden i sine naturlige omgivelser kan leve i op til 102 år.
\ Fakta
VIDSTE DU
Proteus anguinus lever hele sit liv i hulevand og er dermed den eneste padde, der alene lever i vand og som aldrig trækker op på land.
»Vi har nået frem til denne levetid – hvilket er tre gange længere end nært beslægtede paddearter – ved hjælp af en formel, der anslår den gennemsnitlige levetid for voksne dyr i fangenskab i forhold til dens masse,« fortæller Voituron.
Frie radikaler skader DNA
Paddens lange levetid kommer som noget af en overraskelse, og forskerne har derfor haft travlt med at jagte en forklaring på, hvordan padden klarer at leve så længe. Deres teorier er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.
Normalt forklarer man padders lange levetid med, at de typisk lever i et koldt miljø og dermed har et lav stofskifte.
Stofskiftet er afgørende for, hvor længe et vilkårligt dyr kan leve, for jo mindre aktivt det er, des færre frie radikaler producerer det. De frie radikaler er berygtede for at give skader på DNA, der forkorter levetiden.
De frie radikaler ødelægger også dyrets væv, så ved at holde antallet af frie radikaler på et minimum, øger dyret chancen for at få et langt liv.
Menneskefisk har særligt stofskifte
Men ifølge Voituron kan menneskefiskens levetid ikke fuldt ud forklares med lav stofskifte og effektive antioxidantmekanismer, for de adskiller sig ikke væsentligt fra andre padders. Forklaringen må være en anden.
\ Fakta
VIDSTE DU
Padden har igennem årtusinder tilpasset sig til det mørke huleliv. Da der alligevel ikke er noget lys, har den igennem evolutionen mistet sine øjne samt den pigmentering i huden, der beskytter mod sollys.
Voituron har netop gennemført studier, der tyder på, at den lille ‘menneskefisk’ har et stofskifte, der genererer meget færre frie radikaler end andre padder. Stofskiftet styres af cellernes såkaldte mitokondriefunktion, der ser ud til at være noget helt særligt for denne paddeart.
En kortlægning af den funktion kan ifølge forskerne være nøglen til udviklingen af en form for medicin, der kan mindske produktionen af frie radikaler hos mennesker, så vi også kan få et længere liv.
Den danske biolog og paddeekspert Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen i København er dog umiddelbart skeptisk overfor de nye resultater. Han er på ferie og har ikke læst den videnskabelige artikel, men synes på stående fod det lyder underligt, at dyr skulle leve længere ude i naturen.
»Jeg mener umiddelbart, at det er lige omvendt, fordi dyrene i fangeskab ikke har de naturlige fjender, de ellers ville have. Samtidigt får de den mad, de behøver, hver eneste dag. Derfor mener jeg, at dyrene i fangeskab typisk lever længere,« siger han.
