Mageløse mudderdrager bor på danske strande
Mød mudderdragen. Et fascinerende og dragelignende dyr, som lever i Danmark og resten af verden, men som vi næsten intet ved om.

Du ved det nok ikke, men du har formentlig mødt masser af mudderdrager.

Når du går tur på sandstranden, gemmer de sig i sandet under dine fødder. Går du ud i vandet, kribler mudderdragerne rundt i havbunden.

De mikroskopiske dyr lever over stort set hele kloden, og uanset, om havet er iskoldt eller tropisk, dybt eller lavt, vil der ofte være mudderdrager at finde et sted i nærheden.

Alligevel ved vi næsten ingenting om mudderdragerne. Generationer af videnskabsmænd har negligeret de små kryb, og i år 2018 er åbenlyse spørgsmål om dyrene - såsom hvad de spiser, eller hvilken rolle de spiller for havets økosystem - fortsat ubesvarede.

»Man har kendt dyregruppen siden midten af 1800-tallet. Alligevel ved vi stadig næsten ikke noget om dem. Det er kun ganske få forskere, som har beskæftiget sig med dem på trods af, at det er vildt fascinerende dyr,« siger Martin Vinther Sørensen, som er ifølge eget udsagn er én blandt i alt 10-15 forskere i verdenshistorien, der har beskæftiget sig seriøst med mudderdrager.

Et dragende look

Videnskabens manglende interesse for mudderdrager kan ellers være svær at begribe, når Martin Vinther Sørensen giver sig til at tale om de små havbundsdyr.

På trods af deres uimponerende størrelse – de bliver højst en millimeter store - har mudderdragerne tilsyneladende et usædvanligt sexliv og en omsorgsfuld tilknytning til deres afkom.

Og under mikroskopet dukker et dragende udseende frem.

»De ligner små drager med pigge hele vejen ned langs kroppen. Samtidig har de et hoved, som kan krænges ud af kroppen og gemmes væk under nogle plader ved nakken – ligesom en skildpadde, der skjuler sit hoved under skjoldet. Men man ved ikke, hvorfor mudderdragerne skjuler hovedet,« fortæller Martin Vinther Sørensen, som er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Mudderdrager

Mudderdrager (Kinorhyncha) er mikroskopiske, hvirvelløse dyr, som lever i de øverste lag af havbunden – typisk i mudret havbund.

Mudderdrager bliver højst én millimeter store.

De har en hård skal, og kroppen består altid af 13 led.

Kilde: Martin Vinther Sørensen

Fandt 15-16 arter i Norge

Den norske professor Lutz Bachmann bekræfter, at mudderdragerne, på trods af flere betagende karaktertræk, ikke just er 'hot stuff' i den internationale forskningsverden.

»Det er virkelig en negligeret dyregruppe. Der er ikke rigtig nogen, der går op i den slags basale, hvirvelløse dyr. Martin (Vinther Sørensen, red.) er måske den i verden, der har forsket allermest i dem,« siger Lutz Bachmann, som er professor i molekylær systematik ved Naturhistorisk Museum, som hører under Universitet i Oslo.

Han kom selv til at beskæftige sig med mudderdrager ved et rent tilfælde. Da han for nogle år siden skulle være med i et storstilet projekt, som kortlagde alle arter i Norge, gik det op for ham, at ingen anede, hvilke mudderdrage-arter der lever i Norge.

»Vi gik i gang med at indsamle prøver langs kysterne, og vi fandt ud af, at der lever mindst 15 eller 16 forskellige arter af mudderdrager i Norge,« fortæller Lutz Bachmann.

Opkaldt efter Game of Thrones

I alt har videnskaben kendskab til mere end 200 mudderdrage-arter, og tallet vokser støt, viser et opsamlende studie af Martin Vinther Sørensen.

Alene i 2017 har Sørensen selv beskrevet fire hidtil ukendte mudderdrage-arter.

En af dem fandt han i Den Mexicanske Golf, mens de tre andre blev fundet under feltstudier ved Svalbard – disse tre arter fra Svalbard har han i øvrigt navngivet efter drager fra den populære tv-serie Game of Thrones.

»Jeg er ikke i tvivl om, at jeg også kunne finde nye mudderdrage-arter i Danmark, hvis jeg kunne rejse penge til at indsamle prøver i Kattegat eller andre steder på dybt vand,« siger Martin Vinther Sørensen.

»Men der er desværre ikke penge til den slags forskning herhjemme længere, så jeg er nødt til at rette blikket mod udlandet.«

Han tilføjer, at han eksempelvis fik forskningsmidler til at undersøge mudderdrager i Den Mexicanske Golf i forbindelse med en stor olieulykke (Deepwater Horizon-ulykken i 2010), som rejste efterspørgsel på kortlægning af biodiversiteten i området.

Mudderdrager kinorhyncha game of thrones

Martin Vinther Sørensen og hans kollega har opkaldt dette lille kræ (Echinoderes daenerysae) efter dronning Daenerys Targaryen - også kaldet 'Mother of dragons' - fra TV-serien Game of Thrones. (Foto: Martin Vinther Sørensen)

Hvad spiser de?

Martin Vinther Sørensen drømmer eksempelvis om at undersøge, hvad mudderdrager spiser.

Ved at »dissekere deres tarmindhold og køre det igennem nogle maskiner« vil han kunne kortlægge DNA fra maden i mudderdragernes tarme og dermed få vished om, hvad de små kryb har puttet ind i munden.

»Man mener, at de primært spiser bakterier og mikroalger, men det er aldrig blevet påvist. Jeg vil gerne undersøge det ved hjælp af DNA, men det er et skuffeprojekt, som jeg ikke har fået opstartet endnu,« siger Martin Vinther Sørensen, som har forsket i mudderdrager igennem to årtier.

Mudderdrage-karriere

Martin Vinther Sørensen er vant til, at folk ser uforstående på ham, når han fortæller, at han har gjort karriere inden for mudderdrage-forskning. De fleste, han taler med, ved ikke, hvad mudderdrager er.

»Hvis jeg viser billeder, siger folk ofte, at de ligner krebsdyr. Min far kalder dem for 'små rejer', men de har ikke noget med hverken rejer eller krebsdyr at gøre,« siger Martin Vinther Sørensen og uddyber:

»Mudderdrager er en helt anden dyregruppe. Deres nærmeste slægtninge er to grupper, som folk normalt heller ikke kender; korsetdyr og penisorm.«

Både korsetdyr og penisorm er små havdyr, som har beboet vores planet meget længere end mennesker og andre pattedyr.

Fund af en halv milliard år gamle penisorm-fossiler tyder sågar på, at penisormen er en slags stamfader til størstedelen af alle nulevende dyrearter på Jorden (læs mere i artiklen her).

Gammel drage

Fordi mudderdrager er tæt beslægtede med de oldgamle korsetdyr og penisorm, mener forskerne også, at mudderdragerne har en imponerende lang fortid bag sig.

»Man har ikke fundet nogle gamle fossiler af mudderdrager, som er af ordentlig kvalitet. Men ud fra deres placering i dyreriget kan man med temmelig stor sikkerhed sige, at mudderdrager har eksisteret meget længe. Meget længere, end vi selv har,« siger professor Lutz Bachmann og tilføjer:

»At det er en gammel og basal dyregruppe, gør jo kun mudderdragerne endnu mere interessante.«

Mudderdragers sexliv

Nu hvor vi alligevel omtaler gamle dyr, der deler navn med kønsorganer, så lad os da også lige lure på mudderdragernes sexliv.

De mikroskopiske mudderdrager har to køn og er udstyret med kønsorganer, som er synlige under mikroskopet.

Man er ikke helt sikker på, hvordan dyrene bruger disse kønsorganer, men forskerne har en bemærkelsesværdig teori, fortæller Martin Vinther Sørensen.

»Man tror, at hunnen modtager en pakke sperm fra hannen en enkelt gang i sit liv. Herefter producerer hun selv et enkelt æg ad gangen. Det er et stort og næringsfyldt æg, som hun altså befrugter med den sperm, som hun allerede går og passer på,« siger Martin Vinther Sørensen.

Mudderdrager kinorhyncha

Mudderdrager lever over det meste af kloden. Man finder dem typisk i mudret havbund. (Foto: Martin Vinther Sørensen)

Passer sit barn

Med andre ord ser det altså ud til, at hunnen selv sørger for at befrugte sit æg med sperm fra hannen. Og herefter sørger hun endda også for at passe godt på det befrugtede æg.

»Hun ligger og nurser om (passer godt på, red.) ægget og pakker det ind i en beskyttende konvolut af mudder og organisk materiale, så det er godt beskyttet. Det er helt usædvanligt, at man har noget, som faktisk minder om yngelpleje i så mikroskopiske dyr,« siger Martin Vinther Sørensen.

Han henviser til, at mange andre 'mødre' fra havet, inklusiv mødre blandt langt større fisk, blot udsender hundred- eller tusindvis af æg i vandet, og herefter bogstavelig talt lader afkommet sejle i deres egen sø.

»Rigtig mange havlevende dyr reproducerer sig selv efter et tilfældigheds-princip. De sender en skrækkelig masse æg og sædceller ud i vandet og håber på, at de tilfældigvis møder hinanden i havet, så der sker en tilfældig befrugtning,« siger Martin Vinther Sørensen og tilføjer:

»Netop derfor er det så vildt at se et mikroskopisk dyr som mudderdragen, der rent faktisk tager sig tid til at passe på sit æg og sørge for gode betingelser, før den rykker videre.«

Bekæmper iltsvind

Hvis man ikke som Martin Vinther Sørensens synes, at mudderdrager er »fascinerende« og »fantastisk flotte,« kan han hurtigt opliste en række andre argumenter for, hvorfor det er væsentligt at studere de små kryb.

I flæng nævner han, at mudderdrager formentlig kan være med til at modvirke iltsvind på havbunden – et fænomen, som frygtes af biologer, fordi det kan gå hårdt ud over muslinger, krabber, rejer og andre dyr, som lever ved bunden.

Og i værste fald kan iltsvind resultere i en såkaldt bundvending, hvor giftig svovlbrinte stiger op fra bunden og skaber massedød i de omkringliggende vandmasser.

»Man mener, at mudderdrager er med til at skabe bioturbation i havbunden. Det betyder, at der sker en omrøring af den øverste del af sedimentet, så ilten bliver trukket dybere ned i havbunden. Dernede bor en fauna, som har brug for ilten for at kunne omsætte organisk materiale, og deres arbejde modvirker, at man får en død og giftig havbund,« fortæller Martin Vinther Sørensen.

Hvis du selv skulle få lyst til at fange en mudderdrage, kan du læse Martin Vinther Sørensens anbefalinger til, hvordan man fanger mudderdrager, i boksen under artiklen.

Sådan fanger du mudderdrager
Mudderdrager kinorhyncha

Det er ikke så svært at fange mudderdrager – hvis du ved hvordan. (Foto: Martin Vinther Sørensen)

Selvom mudderdrager findes i havbund overalt på kloden, er de svære at få øje på. Bittesmå er de nemlig. Højst en millimeter lange.

»Hvis man kigger med en lup, kan man kan godt se, at de er der. Men det bedste er at skaffe sig et mikroskop, som kan forstørre mindst 40 gange, hvis man vil kunne se dem,« siger Martin Vinther Sørensen.

Udover et mikroskop skal du bruge to spande og en finmasket si, når du går på jagt efter mudderdrager. Og så skal du ikke være bange for at få våde, mudrede fusser, når du jagter mudderdragerne.

»Man skal lede efter dem i den øverste del af havbunden, hvor der er ilt. Et sikkert hit er at lede steder, hvor der er mudder. Eller i sand, som er opblandet med skidt,« fortæller Martin Vinther Sørensen og tilføjer:

»Et nemt og godt sted at lede efter for eksempel ved Sylt i Vadehavet, hvor jeg skal ud på onsdag og indsamle prøver. Her kan jeg altid være sikker på at få 300-400 individer med hjem.«

Sjask med spande

Med spanden hiver du en prøve af den mudrede havbund og lidt havvand op. Og herefter skal du have adskilt mudderdragerne fra mudderet.

Til det formål anbefaler Martin Vinther Sørensen, at du hælder din prøve – mudderet/sandet og vandet – fra spand til spand. På den måde får du nemlig iltet prøven.

»Man skal sjaske mudder og vand mellem de to spande – det skaber luftbobler. Det er smart, for det betyder, at man kan få fat på mudderdragerne. Ligeså snart de berører en luftboble kan de nemlig ikke give slip igen,« fortæller Martin Vinther Sørensen, som tilføjer, at han selv bruger den lidet højteknologiske sjaske-spand-metode, når han jagter mudderdrager.

Si dragerne

Herefter kan du si selve vandet fra spanden igennem en finmasket si og sortere indholdet på en glat overflade.

Men vær parat til at møde mange andre skabninger end mudderdrager, når du kigger i mikroskopet.

»Når man tager en sedimentprøve fra havbunden – det kan både være mudder eller sand – vil der altid være to dyregrupper, man finder flest af: Rundorm (nematoder) og vandlopper (copepoder). Men udover de her to dominerende grupper, vil man finde en 10-12 andre dyregrupper, og der er mudderdragen bare én blandt de andre smådyr,« siger Martin Vinther Sørensen.

I galleriet øverst i denne artikel, kan du studere, hvordan mudderdragerne ser ud, så du ved, hvad du skal kigge efter under mikroskopet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.