Fuldmånen burde være det tidpsunkt, hvor varulvene kommer frem, men et nyt studie viser, at man i stedet bør frygte store dyr, der jager om natten, i dagene efter fuldmånen.
Der er større risiko for mennesker for at blive angrebet og dræbt af en løve i dagene umiddelbart efter en fuldmåne, skriver forskerne i studiet, der er publiceret i magasinet PloS ONE.
Faren opstår, fordi løverne har svært ved at fange bytte om natten, når der er fuldmåne. I de ti dage, der følger en fuldmåne, står månen først op efter solnedgang. Og enhver, der er udenfor, når mørket falder på, er et nemt bytte for de ekstra-sultne løver.