I naturen er det ikke altid let at finde en mage, og nogle dyr vil gå til ekstreme længder for at videreføre deres art.
Det beviste de to løvebrødre Jacob og Tibu, da de blev observeret svømme på tværs af en 800-meter bred kanal i jagten på mager - sandsynligvis den længste distance, man nogensinde har observeret en løve svømme. Det skriver magasinet Discover.
De to brødre blev observeret i en ugandisk nationalpark, der er præget af en ulige fordeling af hanløver i henhold til hunløver, hvilket er derfor, at de to hanner har måtte søge langt efter potentielle mager. Observationerne er beskrevet i et studie udgivet i tidsskriftet Ecology and Evolution.
\ Læs også
Jacob og Tibu har sandsynligvis hørt en hunløve kalde på den anden side af kanalen, hvilket startede deres farefulde færd gennem flodheste- og krokodillebefængt vand.
Medforfatter på studiet Alexander Braczkowski fra Griffith University i Australien har observeret løven Jacob siden 2017, og han er meget imponeret over hans vedholdenhed.
For Jacob må siges at være en kat med ni liv. Han er blevet spiddet af en bøffel, fanget af en krybskytte og mistet en del af et ben i en stålfælde. Han har også tabt en stor del af sin familie til forgiftning.
»Måske er det hans gener, måske er det hans ånd - jeg tror oprigtigt, at han er den mest resiliente løve i Afrika,« siger Braczhowski til Discover.

































