Du har måske hørt, at jordklodens kontinenter hvert år flytter sig en lille smule.
Men vidste du, at Grønland rykker og forandrer sig mere end de fleste andre landområder?
Verdens største ø driver hvert år et par centimeter mod nordvest. Helt præcist 2,3 cm.
Samtidig udvider Grønland sig nogle steder, fordi Indlandsisen smelter. Andre steder skrumper den grønlandske jord, viser ny forskning publiceret i tidsskriftet JGR Solid Earth.
»Forskellige steder i Grønland sker der forskellige ting. Det er et komplekst mønster med både vertikale og horisontale bevægelser,« fortæller Danjal Longfors Berg, som er førsteforfatter på det nye studie og postdoc på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
De første nøjagtige målinger
Danjal Longfors Berg og en gruppe internationale forskere har analyseret 20 års data fra satellitter, der sender signaler om Jordens bevægelser til i alt 2.900 målestationer på det nordamerikanske kontinent, som Grønland hænger sammen med under havet.
Analyserne giver for første gang nøjagtig og databaseret viden om, hvordan og hvor meget verdens største ø bevæger sig.
Her kan du slide dig til, hvordan isen på Grønland smelter hurtigt:
H. Rink fotograferede i august 1867 området omkring Kobbefjord og farvelagde billedet manuelt. Til højre ses Sebastian Marker Wesths fotografi samme sted 151 år senere. Gletsjeren er smeltet og området er blevet bevokset. (Fotos: Sebastian Marker Westh og H. Rink/Lex.dk. Grafik: Ditte Svane-Knudsen)
Den viden er afgørende for at kunne lave ordentlig infrastruktur og præcise opdateringer af de koordinater, navigationssystemer bygger på.
Studiet viser blandt andet, at Grønland hvert år flytter to centimeter mod nordvest. Desuden ændrer øen form.
Grafikken herunder viser, hvordan landjorden i Grønland bevæger sig vandret, målt af 58 GPS-stationer. Pilenes retning og længde viser, hvordan jorden rykker sig, mens farven angiver hastigheden per år og kan aflæses på højre akse. Indlandsisen er vist i hvidt.
Forhistoriske og nutidige årsager
Der er tre årsager til Grønlands forandring:
- Tektoniske bevægelser: Alle verdens kontinenter flytter sig nogle millimeter hvert år, fordi de enorme plader, jordkloden er opdelt i, rykker sig. Men nogle landområder flytter mere end andre på grund af deres position på kloden - heriblandt Grønland.
- Jordens sidste istid: Et islag på 2-3 kilometer dækkede Canada og dele af USA for 20.000 år siden. Jorden udvider sig stadig, efter at den såkaldte Laurentide-iskappe smeltede i løbet af 10.000 år. Det påvirker Grønland mere end hidtil troet.
- Indlandsisen smelter: I dag dækker Indlandsisen det meste af Grønland, men smelter i øjeblikket hastigt på grund af klimaforandringer. Når isen forsvinder, forandrer det grønlandske grundfjeld sig.
Geologiske undersøgelser har tidligere vist, at Grønland bevæger sig anderledes end resten af det nordamerikanske kontinent. Men det nye studie giver for første gang nøjagtig viden om bevægelserne, samt hvordan de tre faktorer hver især og tilsammen spiller ind.
Istiden driller overraskende meget
Studiet viser blandt andet, at efterdønningerne af den sidste istid, der sluttede for cirka 11.700 år siden, har langt større betydning for Grønland, end forskerne hidtil har troet.
Store mængder is på land - for eksempel Indlandsisen og den forhistoriske Laurentide-iskappe - trykker jordens skorpe ned i kappen. Kappen er et lag under jordskorpen, der består af varmt, flydende klippemateriale.
»Grønland folder sig sammen og krymper, mens landmassen i Canada og dele af USA stadig er i gang med at udvide sig som konsekvens af, at vægten fra den gigantiske Laurentide-iskappe er væk,« siger Danjal Longfors Berg.
Kappens flydende klippemateriale bliver presset ud til siderne, så jorden hæver op som en slags bule i kanten af isen.
Når jorden bliver befriet fra vægten, fordi iskappen smelter, strømmer kappens seje masse meget langsomt tilbage. Processen tager tusindvis af år.
\ Hvad er tektoniske bevægelser?
Jordkloden er opdelt i tektoniske plader, der bevæger sig, som om de drejer meget langsomt omkring en usynlig akse. Aksen kaldes en Euler-pol. Jo længere væk fra Euler-polen en plade er, desto hurtigere bevæger den sig.
Grønland befinder sig på den nordamerikanske tektoniske plade, som strækker sig fra Centralamerika over Atlanterhavet til Island, det østlige Sibirien og tilbage langs Nordamerikas vestkyst.
Pladens Euler-pol er ud for Sydamerikas vestkyst - altså langt væk fra Grønland, som derfor flytter sig hurtigere end lande tættere på Centralamerika.
I Grønland er kappen stadig i gang med at udjævne sig efter den sidste istid, viser det nye studie.
Det medfører, at den sydlige del af øen langsomt synker, mens hele landet bevæger sig en smule mod Canada. Ændringerne sker hurtigere, end de fleste modeller hidtil har forudsagt.
Vandstigninger forskubber Grønland
Smeltet is medfører desuden voldsomme havniveaustigninger, som forskubber Grønland. Verdenshavene er steget med 130 - 135 meter, siden den sidste istid var på sit højeste for 21.000 år siden. 76 meter kan tilskrives den smeltede Laurentide-iskappe.
4,5 meter af havvandsstigningen stammer fra Grønland, hvor Indlandsisen i øjeblikket smelter hastigt på grund af den menneskeskabte globale opvarmning. Afsmeltningen medfører, at grønlandske kystområder bliver presset udad.
»Det ved vi fra GPS-stationer, som måler, hvordan jorden hæver og forskyder sig, når indlandsisen bliver mindre,« siger Danjal Longfors Berg.
»Når vi lægger konsekvenserne af de tektoniske bevægelser sammen med det forhistoriske signal fra istiden og den nutidige afsmeltning, får vi et kompliceret mønster, hvor vi ser, at nogle steder i Grønland trækker sig sammen, mens andre steder udvider sig.«
Samlet set bliver Grønlands landmasse en lille smule mindre år for år, men det kan ændre sig, når mere indlandsis smelter, siger Danjal Longfors Berg.
Verdens bedste til GPS-data
Danjal Longfors Berg og de øvrige forskere får ros af William Colgan, der er professor i glaciologi og klima på GEUS - De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
»De har lavet nogle meget omfattende og grundige analyser af de ændringer, der sker i det her særlige hjørne af det nordamerikanske kontinent,« siger professoren, som ikke selv har været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.
»Forskerne er blandt verdens bedste til at bruge satellitdata til at forstå, hvad der sker, når store mængder is smelter fra Jordens overflade,« tilføjer han.
\ Om studiet
Studiet bygger på 20 års data fra 2.900 GNSS-målestationer på det nordamerikanske kontinent, heraf 55 i Grønland. GNSS står for Global Navigation Satellite System
Målestationerne modtager signaler fra satellitter om, hvor meget jorden bevæger sig.
I det nye studie har forskerne brugt dataene til at:
- regne ud, hvor meget jordens skorpe bevæger sig på grund af den nutidige afsmeltning af indlandsisen.
- lave en ny model for nordamerikanske kontinentalplades bevægelser.
De har trukket effekterne af de tektoniske bevægelser og den nutidige afsmeltning fra Grønlands totale bevægelse. Restbevægelsen tilskriver de jordens langsomme hævning efter den sidste istid - den såkaldte glaciale isostatiske tilpasning (GIA).
I 2024 var William Colgan med til at lave et kort over det geologiske landskab, der befinder sig under Indlandsisen. Kortet er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Den nye viden om, at Grønlands forandringer varierer fra region til region, kan på sigt øge forståelsen for, hvordan forskellige typer geologi arter sig, når isen smelter, håber han.
»Næste skridt kunne være at se på, om der er sammenhænge mellem geologien under Indlandsisen og den måde, jorden bevæger sig regionalt i Grønland,« foreslår han.
