En slange i fangenskab i USA har brilleret med en bedrift, der ikke lader meget tilbage at ønske, hvad angår bibelske dimensioner.
Amerikanske forskere fra North Carolina State University i Raleigh har nemlig observeret en boa-kvælerslange få unger uden hjælp fra sit maskuline modstykke, skriver BBC.
Slangens bedrifter, der er publiceret i the Royal Society journal Biology Letters, kaldes også partenogenese.
»Selvom partenogenese er blevet dokumenteret hos nogle få slangearter, er vores opdagelser i sandhed nye af en række årsager,« siger Dr. Warren Booth der stod i spidsen for undersøgelsen.
»Hun-boaen har ikke haft én jomfrufødsel, men faktisk to, selvom hun har opholdt sig sammen med og er blevet bejlet til af flere hanner.«
»Hele afkommet er hunner. Og deler kun halvdelen af moderens genetiske sammensætning.«
To kuld
I to år - fra 2007 og frem - fødte boaen, der er født i fangenskab, to kuld unger med 22 i hver. Det første tegn på, at disse unger var noget ganske særligt, var deres sjældne karamelfarve.
Moderen har også denne farve, men det havde ingen af de potentielle fædre til kullene.
Dr. Booth og hans kollegaer foretog derfor en række genetiske prøver for at finde ud af, hvem der var faren.
Men DNA-undersøgelser viste, at ungerne havde en række genetiske forskelle fra de potentielle fædre, hvilket udelukkede dem alle.
Dette bekræftede således det første tilfælde af jomfrufødsel blandt boaslanger.
Kloner
Et andet forhold, der forbløffede forskerne, var slangeungernes særlige sammensætning af kønskromosomer.
Hvor mennesker har X- og Y-kønskromosomer - kvinder har to X-kromosomer og mænd et X-kromosom og et Y-kromosom - har slanger og mange andre reptiler Z- og W-kromosomer. Således har hanslanger ZZ imens hunnerne har ZW.
Men til forskernes store overraskelse havde alle boaslangens unger WW-kromosomer.
Dette var endnu et bevis på, at slangerne havde arvet deres genetiske materiale fra moren, da kun hunner bærer et W-kromosom.
»I bund og grund er de halv-kloner af deres mor,« siger Dr. Booth.
Det vil sige, at de har arvet to kopier af den ene halvdel af morens kromosomer.
Overraskende hvirveldyr
Det er første gang, man observerer et hvirveldyr, hvor hunnerne bærer ulige kønskromosomer (i dette tilfælde W-kromosomet) naturligt producere levedygtigt WW-afkom ved en jomfrufødsel.
De eneste tidligere kendte eksempler på dyr, der bærer WW-kromosomerne, er fremavlet af forskere, der har brugt avancerede gen-teknikker for at påvirke den måde, dyrenes æg udvikles.
