Konkurrence: Hvad skal nyt astro-fænomen hedde?

Opdatering: Vinderen er fundet! Læs, hvem der løb med sejren i denne artikel.

For nylig skrev en gruppe danske forskere sig ind i rekordbøgerne: De observerede den fjerneste stjerne nogensinde, hele ni milliarder lysår fra Jorden. Det er 100 gange længere væk end den hidtidige rekord.

Stjernen selv er blevet navngivet Icarus efter den græske sagnfigur, som fløj for tæt på Solen.

Men fænomenet – den utrolige, midlertidige, forstørrelse, som gjorde det muligt at observere så fjern en stjerne – har endnu ikke fået et navn. Nu lægger forskerne navngivningen ud til Videnskab.dk's læsere.

»Vi er aldrig stødt på denne type fænomen før. Det figurerer slet ingen steder. Lige nu kalder vi det bare et linseglimt, men det er ikke helt retvisende,« lyder det fra ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet Jonatan Selsing, som sammen med sin kollega professor Jens Hjorth vil agere dommere i konkurrencen.

Hvis du kan finde på det bedste navn, vinder du selvfølgelig æren, men du bliver også belønnet med Videnskab.dk's berømte T-shirt og vores bestseller-bog 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'

Uofficielle navne fyger rundt

For at give dig de bedste forudsætninger for at finde på et godt navn, skal du have lidt mere baggrundsinformation om fænomenet. Men for ikke at stikke nogen blår i øjnene, må vi først slå fast:

Vindernavnet bliver ikke det officielle navn for fænomenet.

Der findes i forvejen omfattende, officielle procedurer for navngivningen af stjerner, planeter, asteroider og andre himmellegemer og –fænomener. Det kan du læse mere om i artiklen ’Hvordan får stjernerne deres navne?’

Men uofficielt – bag kulisserne – bliver der hele tiden givet alternative, mere mundrette navne. Mens stjernen ’MACS J1149 Lensed Star 1’ for eksempel bliver kaldt for Icarus, fik et andet himmellegeme, som var del af et supplerende videnskabeligt studie, det uofficielle navn ’Spock’.

Opkaldte supernova efter datter

Spock blev opdaget af en forskergruppe, som egentlig har til formål at lede efter såkaldte 'linsede supernovaer'. Det vil sige stjerneeksplosioner, som er blevet forstørret – faktisk på samme måde som Icarus, som vi vender tilbage til lige om lidt. Supernovaer udsender bare langt kraftigere energiudladninger og er derfor meget lettere at se på lang afstand end almindelige stjerner som Icarus.

I gruppen, som Jonatan Selsing også er del af, har de en tradition for at opkalde deres opdagelser efter Star Trek-universet, om end han ikke husker præcist, hvordan eller hvorfor traditionen opstod (men Star Trek-fans har nok et bud).

»Det er bare lidt tilfældigt, sådan det er blevet, tror jeg. Men inspirationen kan også bare være noget, der foregår på kontoret. Jeg har for eksempel fået opkaldt en supernova efter min datter Marie,« siger han.

\ Læs mere

Fjern supernova nærstuderet med teleskop

Gode chancer for udbredelse

Der er med andre ord ingen officielle, strikse regler for, hvilke navne de forskellige astro-opdagelser får forskerne imellem. Derfor kan hverken Videnskab.dk eller de to astrofysikere garantere, at vindernavnet i denne konkurrence rent faktisk bliver udbredt.

Men hvis der er tale om et kort, fængende navn, er der gode chancer for, at det bliver forskernes almindelige måde at referere til fænomenet på, mener Jens Hjorth.

Fælles for de opdagelser, der får 'populære' navne, er, at det er himmellegemer eller -fænomener, som forskerne ofte har behov for at referere til i dagligdagen: Det er alt andet lige lettere at snakke om 'Icarus' hen over frokostbordet frem for 'MACS J1149 Lensed Star 1'.

»Når man skal bruge noget mange gange, er det nemmere med noget lidt mere mundret. Det gør det også lettere at engagere andre som for eksempel medierne og befolkningen i det,« siger Jens Hjorth.

\ Læs mere

Eksploderer kæmpestjernen Betelgeuse i 2012?

Gammaglimt, kilonovaer og tyngdebølger

Der findes en del eksempler på 'uofficielle' navne, som efterhånden er blevet fuldstændig standardiserede måder at referere til de pågældende astro-fænomener på.

Jonatan Selsing nævner to eksempler:

• Gammaglimt – på engelsk 'gamma ray burst' – som er kortvarige og meget intense 'udbrud' af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner. Gammaglimt kan vare fra få millisekunder til flere minutter, men som oftest nogle ganske få sekunder. Næst efter Big Bang er gammaglimt de mest intensive elektromagnetiske fænomener i universet.
  
• En kilonova, som har samme navn på engelsk og er, når to neutronstjerner kolliderer og danner nogle af universets tungeste grundstoffer. Ret beset er kilonovaen selve produktet af en sådan kollision, som også udløser de berømte tyngdebølger, Videnskab.dk har skrevet om flere gange – endnu et eksempel på et uofficielt navn, som har vundet populær udbredelse.

\ Læs mere

Fysikerne jubler: Vi har fundet tyngdebølger!

Får ofte navn efter forskeren bag

Jens Hjorth fortæller desuden, hvordan det faktisk var ham, der foreslog, at den meget berømte supernova 'Refsdal' skulle have sit navn efter astrofysikeren Sjur Refsdal. Supernovaen blev nemlig berømt i kraft af et meget særligt kosmisk fænomen, som selvsamme forsker forudsagde for 50 år siden.

»Vi har ikke skullet ringe til nogen og spørge ’Må man det?’. Det er bare det, den hedder nu. Der er ikke noget politi, der kommer efter en. Man kan kalde det, hvad man vil, og så kan det være, at det fanger an,« forklarer han.

Det er dog ikke helt unormalt, at himmellegemer og –fænomener får navn efter den eller dem, der opdagede den. Det kan du have i baghovedet, når du om lidt selv skal til at være kreativ.

Derudover kan det være noget observationelt, det vil sige nogle kendetegn, ved fænomenet, som danner baggrund for navnet, som det eksempelvis er tilfældet for gammaglimt og tyngdebølger.

Inspiration til dig, kære læser

Før vi kaster bolden endeligt over til dig, kære læser, får du her lidt mere baggrundsinformation om 'linseglimtet' med det officielle navn 'Lensing Event 2016 a'.

Det kan måske inspirere dig, når du skal finde på et navn:

• Stjernen Icarus ligger omkring 9 milliarder lysår fra Jorden, hvilket er 100 gange længere væk fra Jorden, end den hidtil fjerneste stjerne mennesker har observeret.
• Universet var omkring 4 milliarder år gammelt, da lyset begyndte sin rejse.
• Stjernen var en 10.000 grader varm blå kæmpestjerne, som er død nu.
• Stjernens lys blev forstærket minimum 2.000 gange og kunne observeres her fra Jorden takket være den såkaldte gravitationslinse-effekt. En gravitationslinse er naturens eget, gigantiske forstørrelsesglas. Det er et fænomen, der opstår, når tunge objekter krummer rummet omkring sig. Denne krumning blev første gang forudsagt af Albert Einstein.
• Gravitationslinsen blev i det konkrete tilfælde frembragt af galaksehoben MACS J1149+2223, som også tidligere har begejstret: I 2015 forstørrede den lyset fra den berømte Refsdal-supernova hele fem gange. Det var billeder fra det berømte teleskop Hubble, der egentlig var rettet mod Refsdal, som afslørede Icarus-observationen.
• Normalt vil gravitationslinseeffekten ikke i sig selv være nok til at observere ’almindelige’ stjerner, der ligger så langt væk som Icarus. Det lod sig kun gøre, fordi stjernen – set her fra Jorden – bevægede sig tæt ved linsens såkaldte ’kritiske kurve’. Den er illustreret med en stiplet linje på billedet herunder.

Til den alvorligt nysgerrige: Du kan læse mere om den såkaldte kritiske kurve og finde endnu flere informationer om det nye fænomen i boksen under artiklen.

Pas på, det ikke bliver for nørdet

Hvis forskerne har ret i deres analyser og antagelser omkring Icarus-forstørrelsen, vil der i fremtiden komme mange flere lignende observationer. Gravitationslinser, kritiske kurver og stjerner løber vi nemlig ikke tør for lige foreløbig.

Du har med andre ord en unik chance for at være den, der finder på navnet til et fænomen, som astrofysikerne kommer til at referere til igen og igen over leverpostejsklapperne i fremtiden.

Og nu er det så ved at være din tur! Hvad skal den vildeste forstørrelseseffekt hidtil observeret i rummet hedde? Hvad skal det næste uofficielle astro-fænomen-navn være? Dommerne sidder spændt klar til at modtage dit bud.

Jens Hjorth giver et sidste godt råd med på vejen: »Det skal være kort, mundret og gerne vække en eller anden form for genkendelighed. Og så skal man passe på, at det ikke bliver for konstrueret eller nørdet.«