Vinderen er fundet! Videnskab.dk's læsere navngiver nyt rumfænomen
Vindernavnet blev valgt på grund af sit »poetiske islæt«.
Stjerne udsender lysglimt

Forskerne finder hele tiden på nye navne til fænomener, de skal kunne snakke om over frokostbordet. Men denne gang lagde de det ud til Videnskab.dks læsere. (Foto: Shutterstock)

For nylig kunne Videnskab.dk berette om opdagelsen af et nyt astro-fænomen, som har skrevet en helt almindelig stjerne ind i rekordbøgerne: En helt særlig effekt, som gjorde det muligt at observere den fjerneste stjerne nogensinde, hele ni milliarder lysår fra Jorden.

Observationen af stjernen, som har fået navnet Ikaros, var kun mulig takket være en utrolig forstørrelseseffekt, som er så ny, at den endnu ikke har fået et navn – andet end det officielle, og temmelig kluntede, navn, som alle himmelfænomener helt automatisk tildeles.

I den forbindelse udskrev Videnskab.dk derfor en konkurrence, hvor vi lagde det ud til læserne at finde på et navn til det nye fænomen. Og nu er vinderen kåret! Dommerne har valgt det navn, som de mener, vil have de bedste chancer for at slå igennem og blive brugt i en hverdagskontekst.

Andre forslag var mindre anvendelige. De optræder sidst i artiklen.

Mundrette navne er at foretrække

Det var de to astrofysikere Jens Hjorth og Jonatan Selsing, der agerede dommere i konkurrencen, og de har i udvælgelsesprocessen lagt særlig vægt på, at vindernavnet skulle være mundret og let at huske.

Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet findes der nemlig i forvejen omfattende, officielle procedurer for navngivningen af himmelfænomener. Men disse navne er ofte tunge og de facto ubrugelige over frokostbordet.

Eksempelvis er det officielle navn for det nye astrofænomen ’LS1/Lev16a’. Derfor sker det hele tiden, at forskerne selv finder på navne, som de bruger til at omtale fænomenerne med til daglig.

»Når man skal bruge noget mange gange, er det nemmere med noget lidt mere mundret,« forklarer Jens Hjorth, der står i spidsen for Dark Cosmology Centre, som hører under Niels Bohr Institutet.

fjern stjerne linseglimt nyt fænomen

Det officielle navn for linseglimtet er 'LS1/Lev16a', hvor Lev står for Lensing Event, 16 refererer til årstallet, det blev opfanget, og a betyder, at det er den første. (Foto: Den videnskabelige artikel)

Stjerne var stjernen i ny opdagelse

Og nu kan vi vist snart ikke holde spændingen længere!

Jens Hjorth og Jonatan Selsing har møjsommeligt gennemgået alle de gode forslag, vi har modtaget fra læserne, og er landet på … Damdadadam! Forslaget ’Ikarisk’, eller på engelsk ’Icarian’, indsendt af læseren Anton Lauridsen via i en kommentar under en artikel på Videnskab.dk

Tillykke, Anton! Du har vundet et eksemplar af den enestående Videnskab.dk-T-shirt samt Videnskab.dks bestsellerbog ’Hvorfor lugter min egne prutter bedst?’. Samt naturligvis den utroligt store ære!

Anton skriver som begrundelse for sit forslag, at vi har stjernen Ikaros at takke for, at vi nu kender til det nye, utrolige forstørrelsesfænomen, som gjorde det muligt at se en stjerne 100 gange længere væk, end det tidligere har været muligt. Det var nemlig Ikaros’ bevægelse over et helt særligt punkt på himlen, der bekræftede forskerne i en teori, de længe har haft om såkaldte ’gravitationslinser’. Du kan læse mere om teorien i faktaboksen.

Ikaros bekræftede teori

En gravitationslinse er en effekt af, at rummet bøjer omkring tunge objekter som eksempelvis en galaksehob. Denne bøjning skaber en slags forstørrelsesglas, som gør det muligt for os her på Jorden at observere himmelfænomener, som ligger alt for langt væk for et almindeligt teleskop.

Gravitationslinser forstørrer objekter, som ligger bag dem set fra vores vinkel her fra Jorden, betragteligt, men forskerne har længe haft en teori om, at der i yderkanten af linserne findes en endnu vildere forstørrelseseffekt.

Da stjernen Ikaros bevægede sig hen over denne yderkant, kaldet ’den kritiske kurve’, og sendte sit lys hele vejen ned til os på Jorden, bekræftede den teorien.

»Det er helt oplagt at tænke sådan,« lyder det fra Jens Hjorth, »Man gør netop ofte det, at hvis man forventer, at der kommer flere af noget, så opkalder man efter det første af slagsen, i dette tilfælde Ikaros.«

Ikaros fløj tæt på Solen og er let at huske

Antons forslag er blandt andet blevet udvalgt, fordi det bygger videre på det »poetiske islæt«, som stjernens navn i forvejen har, forklarer Jonatan Selsing.

»Ikaros blev valgt ved en afstemning, fordi det er et flot og poetisk navn, og fordi det knytter sig til en kendt græsk sagnhistorie, nemlig den om Ikaros, der havde vinger af voks og fløj for tæt på Solen. Det gør det lettere at huske,« siger Jonatan Selsing.

»Eftersom Ikaros er den første stjerne, som vi observerer gennem dette fænomen, giver det god mening at navngive fænomenet efter den,« tilføjer han.

Både han og Jens Hjorth påpeger dog, at ’ikarisk’ kan blive lidt svært at bruge i en sætning og foreslår derfor, at man sætter et navneord bagefter. Eksempelvis ’glimt’ eller ’puls’.

Opkalder ofte efter den første

Da konkurrencen blev udskrevet, lagde de to dommere netop vægt på, at de uofficielle navne ofte former sig efter noget, der har med den første opdagelse at gøre.

Officielle navne er (også) nødvendige

De officielle navngivningsprocedurer er nødvendige, fordi astrofysikerne er nødt til at være enige om, hvad de snakker om, når de eksempelvis skriver videnskabelige artikler.

Gaia-missionen alene, et initiativ som forsøger at kortlægge Mælkevejen, har eksempelvis indtil videre fundet 1.331.909.727 objekter.

Om det så er opdageren af fænomenet, den forsker, der i sin tid forudsagde effekten eller – i dette tilfælde – stjernen, der agerede hovedperson i den første observation.

Således fik den meget berømte supernova ’Refsdal’ eksempelvis navn efter astrofysikeren Sjur Refsdal, eftersom det var ham, der forudsagde netop det kosmiske fænomen, som supernovaen blev berømt i kraft af. Det var i øvrigt Jens Hjorth, der oprindeligt foreslog dette navn.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der også ofte er et element af humor involveret i de uofficielle navngivningsprocesser. For eksempel endte et andet himmellegeme, som var del af et supplerende studie til Ikaros-opdagelsen, med det stærkt Star Treck-inspirerede navn ’Spock’.

Runner up: Stary McStarface

Derfor har Jonatan Selsing og Jens Hjorth også udvalgt et runner up-forslag, som godt nok ikke kan prale af at være udpræget videnskabeligt korrekt eller anvendeligt, men til gengæld bidrager med andre kvaliteter.

Forslaget lyder: ’Stary McStarface’.

Navnet er ikke anvendeligt, ej heller korrekt eller beskrivende, men til gengæld bygger det på en sjov forhistorie: I 2016 foreslog en BBC radiovært henkastet, at Storbritanniens nye arktiske forskningsskib skulle kaldes ’Boaty McBoatface’.

Navnet vandt hurtigt offentlighedens hjerte og blev stemt helt til tops i en offentlig afstemning.

Selvom afstemningens resultat blev ignoreret af den officielle komité, der i stedet besluttede sig for at opkalde skibet efter den berømte, britiske naturforsker og formidler Sir David Attenborough, udviklede ideen sig hurtigt til en lang række internetmemes: Eksempelvis ’Ferry McFerryface’, ’Horsy McHorseface’ og ’Trainy McTrainface’.

En anden af Videnskab.dk's læsere har i samme boldgade foreslået navnet ’Astrophenomeny McAstrophenomenyface ’. Af øvrige interessante forslag kan nævnes ’Jørgen’, ’Langbortistar’ og ’Ariel’.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker