Kom livet fra rummet? Forskere har nu fundet flere af livets byggesten gemt inde i meteoritter
Molekylerne, der giver vores DNA dets kodning, er også fundet i meteoritter, bekræfter ny forskning.
meteorit_dna_liv_paa_jorden_nukleobaser_purin_pyrimidin.jpg

Livets byggesten er fundet i tre meteoritter. Dansk forsker mener ikke, det er realistisk, at livet skulle være opstået alene ud fra det materiale, der er kommet fra meteoritter, men finder alligevel studiet spændende.  (Illustration: Shutterstock)

Livets byggesten er fundet i tre meteoritter. Dansk forsker mener ikke, det er realistisk, at livet skulle være opstået alene ud fra det materiale, der er kommet fra meteoritter, men finder alligevel studiet spændende.  (Illustration: Shutterstock)

Det er et stort spørgsmål, hvis ikke det største: Spørgsmålet om, hvordan livet opstod på Jorden.

Men med et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications, er vi måske et lille skridt nærmere et svar. 

I studiet har japanske forskere undersøgt tre meteoritter og fundet nogle af de mest fundamentale ingredienser til DNA og RNA - livets byggesten. 

Nærmere bestemt har de fundet to forskellige slags nukleobaser. 

Samtlige nukleobaser nu fundet på meteoritter

DNA er grundlæggende sat sammen af tre ingredienser:

  • fosfat
  • sukker
  • og en nukleobase

Mens de to førstnævnte giver DNA’et dets struktur, står nukleobaser for informationen. Det er, kort fortalt, dem, der udgør den genetiske kodning ved alt kendt liv. 

Nukleobasen kan enten bestå af purin, som der er to varianter af, eller pyrimidin, som der er tre af.

Hvor man tidligere har fundet purin på meteoritter, har det før ikke været muligt at finde pyridin.

Det vil sige indtil nu.

Hvad er purin og pyrimidin?

DNA er lavet af fire hovedbyggesten - nukleobaser kaldet adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G).

DNA's søstermolekyle, RNA, bruger også A, C og G, men bytter thymin ud med uracil (U).

Hvor A og G er purin, er T, C og U pyrimidin. 

Nukleobaserne, der tidligere er set i meteoritter, er begge puriner, som hver er lavet af et sekskantet molekyle fusioneret med et femkantet molekyle.

De, der indtil nu har manglet i rumklipperne, er pyramidiner, som er mindre strukturer, der hver er lavet af kun et sekskantet molekyle.

Kilde: Space.com

For det er netop de tre pyrimidin-varianter, som de japanske forskere nu som de første har identificeret i en meteorit. 

Tilstedeværelsen af ​​nukleobaserne i meteoritter kan have bidraget til fremkomsten af ​​genetiske funktioner før livets opståen på den tidlige Jord, fortæller studiets førsteforfatter Yasuhiro Oba, astrokemiker ved Hokkaido Universitet i Japan:

»I dette studie blev sådanne biologisk vigtige molekyler påvist i kulstofholdige meteoritter, hvilket betyder, at de også ville være blevet leveret til den tidlige Jord før livets begyndelse og kan have spillet en rolle i fremkomsten af ​​genetiske funktioner i molekyler og livets oprindelse,« lyder det ifølge Yasuhiro Oba til Inverse.

Dansk forsker: For små mængder til at blive til noget

Det er dog ikke realistisk, at livet skulle være opstået alene af det materiale, der blev bragt hertil på ryggen af meteoritter, mener Tue Hassenkam, der er lektor på Section for Geobiology på Københavns Universitet, og som har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Mængderne af det fundne stof er så små, at det er svært at forestille sig, at de skulle kunne finde sammen og blive til noget. Det er bestemt ikke nok til, at man kan starte liv på denne måde. Desuden mangler der både fosfat og sukker, hvis man skulle bygge DNA fra bunden,« siger Tue Hassenkam.

Han tilføjer, at det ikke er ualmindeligt at finde nukleobaser uden for levende organismer, og at de nu også er blevet identificeret på de undersøgte meteoritter overrasker ham ikke. 

»Det interessante ved studiet er ikke så meget, at de har fundet nukleobaserne, men at teknikken nu er blevet så følsom, at man nu kan bekræfte, at de er der,« fortæller Tue Hassenkam.  

I studiet brugte forskerne topmoderne analytiske teknikker, der oprindeligt var designet til brug i genetisk og farmaceutisk forskning, for at finde små mængder nukleobaser helt ned til en del per billion. 

Disse nye teknikker er mindst 10 til 100 gange mere følsomme end tidligere metoder, der forsøgte at opdage pyrimidiner i meteoritter, skriver Space.com.

Meteoride, meteor eller meteorit?

En meteor har tre forskellige faser: 

  • Når stenene glider rundt i verdensrummet, kaldes de meteorider
  • Er de på kollisionskurs med Jorden, får de en lang, brændende hale og kendes som meteorer
  • Når rum-objektet rammer jorden, kaldes de meteoritter.

Læs mere i artiklen Meteorit bragede ned i canadisk kvindes seng

Igangværende diskussion om livets opståen

Studiet er dog stadig spændende, fortæller Tue Hassenkam, da det kan tale ind i en anden teori om, hvordan livet helt grundlæggende startede her på Jorden.

»Siden 1970’erne har det været alment accepteret, at livet først opstod omkring såkaldte ‘black smokers’ på bunden af atlanterhavet,« forklarer han. 

En black smoker er en skorstenslignende dannelse på havbunden, hvor opvarmet vand strømmer ud og ofte indeholder et væld af forskellige partikler. 

»Men de seneste år har en anden teori vundet indpas,« fortsætter Tue Hassenkam, »og i denne er der bedre plads til, at meteoritter også har spillet en rolle i livets opståen,« fortæller han og refererer til teorien om, at det første liv ikke opstod i havet, men i pytter på landjorden. 

I sin enkelthed går den ‘nye’ teori ud på, at livet opstod omkring gejsere, hvor jorden gentagne gange blev gjort våd og tørrede ud igen. Forskning har vist, at disse pytter, med deres tør-våd-cyklusser, har udgjort gunstige forhold for udformningen af kemiske forbindelser, der er nødvendige for liv, fortæller Tue Hassenkam, der selv har forsket i denne teori

»Denne teori er de seneste år blevet mere og mere anerkendt, for det viser sig, at de her pytter kunne lave det, som livet er lavet af. Her taler det nye studie også ind, for pytterne kunne netop have fået deres ingredienser til liv fra rummet,« siger han.

Diskussionen om livets opståen er stadig igangværende, men studier som dette hjælper os med museskridt til at komme nærmere et svar.

»Det er jo fundamentalt spændende. Det er vores skabelsesberetning, vi taler om. Det er forklaringen på, at der for cirka fire milliarder år siden var ingenting, og at vi i dag står her og kan snakke sammen. Det er interessant naturvidenskabeligt, men også rent filosofisk,« siger Tue Hassenkam til Videnskab.dk.

Hvordan blev nukleobaserne så lavet på meteoritterne?

… er selvsagt det næste spørgsmål, der trænger sig på: 

Og det er faktisk et godt et, som vi endnu ikke har noget svar på. Der findes dog teorier, hvoraf to er mest sandsynlige ifølge Tue Hassekam:

1) Støvpartikler 

»Der findes et NASA-studie fra 2015, der eksperimenterede med ideen om, at materialer, der udgør nukleobaserne, blev samlet sammen på små støvkorn, der svævede rundt i rummet. Materialerne og støvet blev derefter dækket af is, og gennem mange år, med Solens UV-stråling som katalysator, opstod nukleobaserne,« fortæller Tue Hassenkam. 

2) Smeltet is inde i meteoritterne 

»I asteroider, der oprindeligt har bestået af sten og is, er isen smeltet og blevet fanget inde i asteroiderne. Det har givet mulighed for kemiske reaktioner, og også her kunne de rette materialer måske have fundet sammen,« fortæller Tue Hassenkam. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk