Kig på fjerne galakser og astronauter 'bag scenen' i NASA's store rumarkiv
Mere end 140.000 billeder, videoklip og lydfiler er blevet gjort frit tilgængelige efter årtiers indsamling og digitalisering. Få en forsmag her.

Det fjerne verdensrum er kommet bare en lille smule tættere på os alle sammen.

NASA, det amerikanske rumagentur, har nemlig åbnet et imponerende digitalt arkiv for offentligheden, og her kan du gå på opdagelse i over 140.000 billeder, videoer og lydfiler.

Det har taget flere årtier for 10 forskellige NASA-centre at digitalisere fotoarkiverne, og materialet har herefter ligget spredt i flere end 100 forskellige samlinger, der krævede indgående kendskab til NASA, før det gav mening at søge i dem.

Men for nogle år siden igangsatte NASA et projekt, der skulle samle databaserne, og det er blevet til et omfattende arkiv, der kan give indblik i alt fra den spæde begyndelse med test af propelfly over den skelsættende månelanding i 1969 til i dag, hvor næste stop, ifølge NASA, bliver rumstationer på Månen og bemandede fartøjer på rumrejse til Mars.

Videnskab.dk har kigget i NASA's arkiv og samlet et udpluk af de største astronomiske øjeblikke i galleriet ovenover.

Men vi vil også varmt anbefale, at du selv går på opdagelse i arkivet.

»Ørnen er landet«

Lyt for eksempel til transmissionen fra den første bemandede månelanding. Spændingen er intet mindre end intens, da landingsfartøjet 'Ørnen' i 1969 nærmer sig Månens overflade med Neil Armstrong og Buzz Aldrin ombord. Det er tydeligt at høre i lydklippet fra Apollo 11-missionen.

Den fulde transmission varer 7 timer og 43 minutter, men her får du 2 highlights, udvalgt af Videnskab.dk.

Her kan du høre Neil Armstrong sige de ord, der fik kontroltårnet til at ånde lettet op, efter han var lykkedes med at styre månelandingsfartøjet væk fra det planlagte landingssted og hen til jævnt terræn. Med 20 sekunders fortsat flyvning tilbage i tanken.

Herefter kan du læne dig tilbage i stolen og lytte til et af verdenshistoriens største øjeblikke. 

Da Neil Armstrong, som det første menneske nogensinde, træder ud på Månen og siger de ikoniske ord:

»Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden.«

Hvis din nysgerrighed er vakt, kan du se hele NASAs arkiv her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker