Kig op i april: En lille flok stjerneskud og en 'dommedagsasteroide' kommer forbi
Stjernehimlen er altid god for en liveoptræden. Foran det sorte bagtæppe kan du blandt andet se rumstationen ISS, en særlig tydelig Venus, stjerneregn - og en meget gammel forårsbebuder.
vega blå stjerne stejnekiggeri

Den blå stjerne kaldet Vega er én af tre forårsbebudere. Stjernen er helt fladtrykt og gjorde sig tidligere som polarstjerne. (Foto: Shutterstock).

Den blå stjerne kaldet Vega er én af tre forårsbebudere. Stjernen er helt fladtrykt og gjorde sig tidligere som polarstjerne. (Foto: Shutterstock).

Astronomisk set bliver april en stille og rolig måned.

Nætterne bliver kortere, og på grund af sommertiden er det lyst i længere tid om aftenen.

Det betyder naturligvis noget for stjernekiggeri, men det helt afgørende er nu vejret.

Nu ser det dog ud til, at der er sket en bedring med klar himmel efter de mange grå vintermåneder med megen regn.

Venus er særligt tydelig

Venus står på aftenhimlen, og den går først ned efter midnat.

Venus lyser så stærkt, at man næsten ikke kan undgå at få øje på den, og det kan udnyttes til månedens første begivenhed.

Den finder sted i dagene 2.-5. april, hvor Venus står tæt på stjernehoben Plejaderne, der også kaldes Syvstjernen. Plejaderne er en hob, det er værd at studere i en lille kikkert.

Det er let at følge Venus' tur henover himlen. I løbet af april bevæger planeten sig nord for 'Tyrens Røde Øje', den klare, røde kæmpestjerne Aldebaran og stjernehoben Hyaderne.

Mens vi er ved planeterne, så står Jupiter, Saturn og Mars på morgenhimlen.

Jupiter står først op, fulgt af Saturn og Mars. De tre planeter står dog lavt over horisonten, og man skal være ret tidligt oppe for at få glæde af synet.

I midten af april står de tre planeter ret tæt på hinanden og desuden i nærheden af Månen.

astronomi venus kredsløb

Venus viser faser ligesom Månen. 1 april ser vi en ’halvvenus’. Men den belyste del af Venus bliver i løbet af april stadig mindre. Til gengæld kommer Venus i løbet af april tættere på Jorden, og det betyder, at Venus er klarest 27. april. (Illustration: Videnskab.dk)

Rumstationen ISS ligner en meget klar stjerne

Her i marts har vi selv været ude og observere den internationale rumstation ISS – det er et fantastisk syn at se ISS passere syd for Orion og tæt forbi Sirius, som set fra Jorden.

ISS ses som en meget klar stjerne, der på grund af sin rolige bevægelse henover himlen er let at få øje på.

Og så bevæger den sig jo også ’den forkerte vej’ på himlen - fra vest mod øst.

Når man så har fulgt ISS i en tid - nogle minutter afhængig af den enkelte passage - så vil man opleve, at den ret brat forsvinder.

Det sker simpelthen, fordi den bevæger sig ind i Jordens skygge.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bøgerne 'Det levende Univers' samt 'Rejsen ud i rummet - de første 50 år' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

NASA klar med vejledning

Der findes ingen 'langtidsudsigter' for, hvornår man kan se ISS, hvilket blandt andet skyldes, at rumstationen fra tid til anden får justeret sin bane.

Men den er alligevel let at følge, takket være et program, som NASA har udsendt.

Her er det muligt at vælge sit observationssted på et kort og ved at klikke under feltet 'Sighting Opportunities', får man så en liste over, hvornår man kan se rumstationen.

Man kan også få tilsendt varsler om, hvornår rumstationen dukker op på himlen over dig.

Med tilstrækkeligt avanceret udstyr er det lykkedes flere amatører at optage videoer af rumstationen set her fra Jorden.

Det er forbløffende så mange detaljer, det er muligt at se.

Astronauten Nick Hague giver her en guide til, hvordan du kan spotte rumstationen - optaget på ISS selv! (Video: NASA)

En ægte 'dommedagsasteroide'

Den næste begivenhed er nu ikke en, man kan se med det blotte øje – men den skal nu nok blive omtalt i pressen alligevel.

29. april vil en 2-4 kilometer stor asteroide med nummeret 52768 og betegnelsen '1998 OR2' nemlig passere Jorden i en afstand af 6,3 millioner kilometer. 

Det er 16 gange afstanden mellem Jorden og Månen, og i virkeligheden sker det med jævne mellemrum, at en asteroide passerer Jorden i en afstand på et par millioner kilometer.

Passagen vil blive omtalt, fordi der er tale om en ægte 'dommedagsasteroide'.

Ramte den Jorden, ville der bagefter ikke være meget tilbage af vores civilisation. Det ville endda blive en kamp for bare at overleve.

Serien 'Kig op'

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

I denne måned ser vi først på månedens astronomiske højdepunkter.

Senere i artiklen fortæller vi om, hvad der rører sig i rumfarten.

Ingen grund til bekymring

Nu rammer asteroiden os ikke, men den minder os om, at solsystemet kan være et ganske farligt sted.

I dag kender vi nok de fleste af de kilometerstore dommedagsasteroider, der kan komme tæt på Jorden, og i overskuelig fremtid er vi ikke i nogen fare.

Men der er masser af små asteroider, der er svære at opdage.

Der er en ægte risiko for, at vi uden varsel kan blive ramt af en 100 meter stor asteroide. Det vil ikke være verdens undergang, men alligevel en ganske alvorlig katastrofe.

Heldigvis arbejder astronomerne konstant på en bedre kortlægning af disse såkaldte 'Nærjords-asteroider', ligesom rumforskerne søger at finde metoder til at ændre en lille asteroides bane, så den ikke rammer Jorden.

Forårsbebuder havde fortid som polarstjerne

I april begynder sommertrekanten så småt at komme på himlen sent på aftenen. Sommertrekanten består af stjernerne Vega, Altair og Deneb.

To af de tre stjerner, Vega og Deneb, kan ses hele året, men vi skal frem til sommeren, før også Altair kommer på himlen.

Her vil vi omtale Vega, som har en fortid som polarstjerne.

Det er godt nok næsten 14.000 år siden, men om godt 12.000 år vil Vega igen blive polarstjerne.

Forklaringen er, at Jordens rotationsakse beskriver en stor cirkel på himlen, og at det tager cirka 26.000 år at komme hele cirklen igennem.

Det betyder, at flere forskellige stjerner i kortere eller længere tid kan blive polarstjerne. For tiden er polarstjernen som bekendt Polaris eller Nordstjernen i stjernebilledet Lille Bjørn.

Jordaksens vandring siger noget om forskellen mellem astronomisk tid og menneskets tid.

Astronomisk set er 26.000 år ikke nogen særlig lang tid, men i menneskehedens historie kan der udspille sig ganske meget i tiden mellem Vega sidst var polarstjerne og til den næste gang bliver det.

Måske vil vi om 12.000 år være ved at tage et nyt spring fremad i vores udvikling. Kun tiden vil vise det.

En beskeden stjerneskudssværm 

Vega er en varm, hvid stjerne bare 25 lysår borte, der roterer så hurtigt om sin egen akse, at den er blevet helt fladtrykt.

Vi ser Vega fra en af polerne. Omkring Vega findes en stor skive af støv, der kunne tyde på, at Vega enten er ved at danne planeter eller allerede har planeter.

Det er dog ikke med sikkerhed lykkedes at finde planeter omkring Vega, men det er måske blot et spørgsmål om tid.

Vega er den klareste stjerne i stjernebilledet Lyren, og det er også herfra, der i perioden 16.-28. april udgår en beskeden stjerneskudssværm kaldet Lyriderne.

Det bliver måske ikke en af årets største begivenheder. Den skulle være mest intens natten mellem 21. og 22. april, men antallet af stjerneskud er ret beskedent – næppe over 10-20 i timen.

Stjerneskuddene stammer fra kometen Tatcher.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.