Kartofler skal drikke mindre

Danske landmænd mister i et gennemsnitsår en halv milliard kroner på grund af tørke, der begrænser afgrødernes udbytte. Kartofler er særligt følsomme, da de har et sparsomt rodnet.

Den globale opvarmning gør ikke sagen bedre, da den vil medføre somre, der er endnu mere tørre og varme. Faktisk forventes nedbøren i august at blive halveret.

Problemet er ikke størst på de sandede jorde, fordi der her ofte er vandingsanlæg. Derimod går det galt cirka hvert tredje eller fjerde år på de mellemgode jordtyper, hvor det på nuværende tidspunkt ikke kan betale sig at etablere vandingsanlæg. Desuden vil et fremtidigt øget forbrug af vand til markvanding ikke hænge særlig godt sammen med beskyttelse af vandressourcerne.

Drypvanding effektivt, men dyrt

Forskere peger på en anden mulighed, nemlig avl af kartofler, der er mindre tørstige.

Derfor er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet, KU-Life og Landbrugets Kartoffelfond gået i gang med et projekt finansieret af Fødevareministeriet med henblik på at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som kan udnytte det vand, de får, mere effektivt.

»I forbindelse med det netop overståede EU-projekt SAFIR har vi vist, at man kan få kartofler til at udnytte vand mere effektivt ved at vande dem skiftevis på den ene side og den anden side ved hjælp af drypvanding. Med denne metode kan der spares op til 15 procent af vandforbruget,« forklarer seniorforsker Mathias Neumann Andersen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Da drypvanding koster hen ved 50.000 kr. pr. hektar at etablere, er det mest velegnet i områder, hvor der skal vandes hele tiden. I Danmark, hvor der kun er behov for periodevis vanding, vil det være for dyrt i forhold til udbyttet.

Vandbesparende egenskab

Forsøget med skiftevis vanding viste dog også noget andet interessant, som forskerne nu arbejder videre med.

»Vi så, at en delvis udtørring af kartoffelplanten får dens hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger (stomata), hvilket reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som udnytter det vand, de optager, mere effektivt, uden at udbyttet bliver ringere,« siger Mathias Neumann Andersen.

Det næste skridt er at finde de gener, der bestemmer vandforbruget.

Landbrugets Kartoffelfond har en samling krydsningslinjer af kartofler, hvor forældrene har vist stor forskel i stomatas åbningsgrad. Det er her, at jagten på »tørke-generne« indledes.

Forskerne vil nu dyrke linjerne i drivhuse og klimakamre for at undersøge forskellene mellem søskende-kartoflerne.

Forsøg under kontrolleret klima

En delvis udtørring af kartoffelplanten reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som udnytter det vand, de optager, mere effektivt, uden at udbyttet bliver ringere.

Mathias Neumann Andersen

Under de kontrollerede klimaforhold kan forskerne variere klimavariablerne - det vil sige temperatur, luftfugtighed og lys - én efter én og undersøge den fysiologiske effekt på kartoffellinjerne. Resultaterne bruges til at konstruere en model for relationen mellem klimavariablerne og åbningen af stomata.

»Når den model er på plads, kan vi begynde at se på genetikken,» siger Mathias Neumann Andersen og fortsætter:

»Det er nemlig kun 10 procent af variationen i stomatas åbning, der skyldes genetik, medens de 90 procent skyldes klimaet. Derfor har det hidtil været svært at finde lige nøjagtig dét eller de gener, der påvirker åbningen af stomata.«

»I SAFIR har vi forbedret modellerne for klimaets indvirkning. Da der sideløbende er sket store fremskridt inden for bioteknologien, er det nu realistisk muligt at identificere gener for bedre vandudnyttelse,« forudser Mathias Neumann Andersen.

Når man har fundet ud af, hvilket gen det er, kan man følge det og enten lave traditionelt forædlingsarbejde eller splejse genet ind i kommercielle kartoffelsorter.

De vilde kartofler, som indgår i arbejdet, har en lav ydelse.

Når man kan følge genet, kan man krydse afkom tilbage til en kommerciel sort igennem flere generationer, så man ender med at have 99 procent kommercielle gener, men beholder det vandbesparende gen fra de vilde.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.