Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kartofler kan måske snart dyrkes i rummet

Annonce:

Hollywood-filmen The Martian om en biolog, der overlever mere et år på Mars ved at dyrke kartofler, er måske ikke længere så langt fra virkeligheden.

The International Potato Center i USA har nemlig igangsat en række eksperimenter for at undersøge, om det er muligt at dyrke kartofler på Mars, og ind til videre er resultaterne gode. Det skriver Phys.org.

Folkene bag projektet har fået rådgivning fra NASA, og tanken er, at hvis kartoflerne kan dyrkes på Mars, kan de også dyrkes på steder med de hårdeste betingelser for vækst på jorden. Det er en fordel på grund af flere og flere ekstreme klima- og vejrforhold som følge af klimaforandringerne.

Kartoflen er en af de afgrøder, der klarer sig allerbedst i al slags klima, og The International Potato Center har udnyttet netop dét til at udvikle en klon, der kan klare endnu hårdere vækstbetingelser som tørke og højt saltindhold i jorden.

»Vi vil lave adskillige forsøg for at finde ud af, hvilken kartoffelart der klarer sig bedst,« siger Julio Valdivia-Silva, en forskningsmedarbejder hos SETI instituttet, som har arbejdet på Nasa's Ames forskningscenter og nu arbejder på University of Engineering and Technology i Lima til Phys.org. Han fortsætter:

»Vi vil gerne finde ud af, hvad kartofler som minimum har brug for for at klare sig.«

Første konklusion fra forskerne er, at fremtidige Mars-missioner, der vil forsøge at dyrke kartofler, skal forberede jord med en løs struktur og næringsstoffer, hvis kartofler skal kunne dyrkes på den røde planet.

Annonce:

sj