Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kæmpe-fladorme breder sig i Frankrig

En hammerhoved-fladorm af arten Bipalium vagum fra Fransk Guyana i Sydamerika. Mindst tre arter af fladormene kan nu også findes i den eurpæiske del af Frankrig. (Foto: Justine, JL et al.)

Annonce:

En slægt af fladorme, der kan blive op til 40 cm lang, formerer sig med hastige skridt i Frankrig.

Ormene, kaldet 'hammerhoved-fladorme', blev opdaget af amatørbiologer på grund af deres karakteristiske hammerformede hoved.

Det er først for nyligt gået op for biologer, at fladormene lever i den franske vegetation, og det overrasker biologerne, hvor udbredte de allerede er.

Det skriver The Washington Post om et nyt studie, der har undersøgt ormens udbredelse i Frankrig.

Diversibipalium multilineatum kan sammen med to andre arter af hammerhoved-fladorme nu findes i Frankrig. De har formentlig allerede krøbet rundt i Frankrig i mindst 20 år. (Foto: Justine, JL et al.)

Hammerhoved-fladormene stammer oprindeligt fra Asien, og forskerne ved ikke, hvordan de er kommet til Europa. De ved heller ikke, præcis hvor udbredte dee er, men i forbindelse med det nye studie har forskerne modtaget 111 billeder og videoer fra personer , der har set dem i haver rundt omkring i Frankrig.

Ormenes store udbredelse tyder på, at forskerne formentlig har overset dem i omkring to årtier, skriver The Washington Post.

Hammerhoved-ormene er rovdyr, og en af de 'nye' arter i Frankrig har det latinske navn Diversibipalium multilineatum.

Annonce:

Det er endnu uklart, hvorvidt hammerhoved-ormen påvirker den franske biodiversitet negativt, men ormene er farlige rovdyr for mange af de landlevende arter, der skaber balance i biodiversiteten.

Netop derfor frygter biologerne for konsekvenserne ved ormens invasion i Frankrig.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PeerJ.

viw