Invasive arter koster kassen

Slimede dræbersnegle og sviende bjørnekløer er fortropperne i hæren af invasive arter; en indført art, der enten udkonkurrerer andre arter eller skaber økonomiske eller sundhedsmæssige problemer.

I fremtiden vil der komme flere og flere invasive arter, men de bliver kun et problem, hvis ikke der gøres noget ved dem.

Problematikken med de invasive arter har Hans Peter Ravn, seniorforsker ved LIFE på Københavns Universitet, længe beskæftiget sig med. Han har speciale i biologisk mangfoldighed, zoologi og entomotologi (insekter). Biologisk mangfoldighed er interessant, for hvad er det, der afgør, om en ny art er en spændende tilføjelse eller et ondsindet skadedyr? »Man kan lave en økonomisk vurdering. Man undersøger, hvad det vil koste at gøre noget ved problemet med det samme, i forhold til at gøre noget ved det, når problemet er mere udviklet,« siger Hans Peter Ravn.

»Hvad koster det ikke at gøre noget i forhold til, hvad koster det at gøre noget på et tidligt stadium. Så er det ikke længere noget subjektivt, men handler pludseligt om økonomi, og det er et godt udgangspunkt for at snakke med politikere,« mener Hans Peter Ravn.

Snegle-tsunami og zombie-planter

Dræbergople, dræbersnegl og kæmpe bjørneklo – de meget dramatiske navne kan give indtryk af, at de invasive arter kommer som en tyv om natten, men sandheden er en anden.

Hæren af invasive arter arbejder i flere tempi. Dræbersneglen var næsten en slimet brun tsunami, mens nogle plantearter som en anden zombie-plage breder sig langsomt, men sikkert.

»Jeg er kommet ved en strand igennem snart 60 år. For 30 år siden var der to små pletter med rynket rose, men i 2002 var alt fra strandkanten til den nærmeste asfaltvej rynket rose. Det er foregået stille og roligt, men andre arter er mere voldsomme,« fortæller Hans Peter Ravn. Sommerhusområderne i Nordsjælland omkring Tisvildeleje er begravet i planten rynket rose. Ifølge Hans Peter Rose, kan man se sommerhusgrunde på 700 kvm, hvor de 550 kvm er dækket af rynket rose. Man kan ane en sti ind til huset og ned til vandet, resten er druknet i rynket rose.

»Arten har et vældigt godt ry. Den dufter godt og giver sund marmelade. Det er lidt et problem, at arten er så vellidt. Og det er også et problem, at du stadig kan købe dem i planteskoler,« mener han.

Dyrtkøbte erfaringer i København

Det kan koste dyrt at lade være med at bekæmpe invasive arter.

Et ekstempel stammer fra København, der blev ramt af elmesyge omkring 1980. Sygdommen er en svampesygdom, der overførers med biller – sammen ødelægger svampen og billerne træet, så det går ud.

En plan blev udarbejdet for, hvordan sygdommen skulle håndteres, men Københavns Kommune valgte at ignorere problemet, indtil træerne truede med at vælte ud på kørebanerne.

I essensen skulle kommunen finde og brænde de syge træer i den periode, hvor billerne ikke længere fløj. På den måde havde man kraftigt forsinket spredningen af sygdommen. Det endte med, at København i løbet af en meget kort årrække måtte fælde og erstatte alle elmetræer.

»Elmesygen blev hurtigt overstået i København, men det var meget dyrt. Det faldt sammen med, at københavnernes skat det år steg med 1%, og det har nok spillet ind, for det er altså noget, der kan mærkes på økonomien,« siger Hans Peter Ravn.

Malmö reagerede – og sparede penge

I Malmö gjorde man, som det blev anbefalet. Beregninger viste, at hvis man fulgte rådene, ville der efter 10 år stadig være 90% af de originale træer tilbage, men hvis man, som i København, ikke gjorde noget, ville man kun have 10% af træerne tilbage.

Og sådan gik det faktisk. Udgiften til udskiftningen af træerne blev fordelt over mange år og kunne derfor dækkes af den almindelige drift.

»Det samme gælder for kæmpe bjørnekløerne. De er blevet dyre nu, men hvis man havde identificeret problemet tidligere, så havde vi ikke det problem nu,« mener han.

Dyrt at ignore problemer

Københavns Kommune har nu en liste over, hvor mange og hvilken slags træer de har. Den liste kombineres med en liste over dyr og planter, som kan true træerne.

Et kommunal beredskab er godt, men invasive arter er ikke påvirket af kommune- og landegrænser, så de fortsætter deres fremmarch. Det er beregnet, at invasive arter hvert år koster EU 12 milliarder euro. »Det er et overslag, men lavt sat. Man kan blæse ting op, men de kan også tones ned. Det er klart, at hvis man griber tidligt ind over for arter, som man ved giver problemer andre steder, vil man kunne spare rigtig mange penge,« mener Hans Peter Ravn.