Hvad?! Giraffen er ikke én, men fire forskellige arter
Giraffer ligner måske nok hinanden, men kigger man på deres gener, kan de være lige så forskellige som isbjørne og brune bjørne. Det afslører et stort, nyt genstudie.
Giraf baby Afrika

Girafbestanden som helhed er i stærk nedgang - deler man den op i flere arter, står det endnu værre til. (Foto: Shutterstock)

»Hvorfor har ingen opdaget det her før? Har vi lavet en fejl?«

Sådan tænkte Axel Janke, da konklusionen af hans nyeste genstudie lå fast. Den tyske professor forsker i genetik hos alt fra fisk og fugle til krokodiller, slanger og øgler, men denne gang var det giraffer på Afrikas savanne, han havde kastet sig over. Resultatet af hans analyser var slående:

Giraffer kan inddeles i mindst fire forskellige arter. De genetiske undersøgelser pegede endda i retning af en femte art, som dog ikke kunne endeligt bekræftes.

Giraffen

Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. En voksen hangiraf er mellem 4,7 og 5,3 meter høj og vejer mellem 800 og 1.930 kg.

Giraffens tunge kan blive op til 45 centimeter lang, og dens forben er længere end bagbenene.

Navnet giraf stammer fra arabisk.

»Vi blev meget overraskede, fordi forskellene giraffer imellem er meget begrænsede i forhold til morfologi (en organismes form og bygning, red.) og pelsmønster,« lyder det fra professoren. Han og hans kollegaer fandt blandt andet, at giraf-arter rent genetisk kan adskille sig lige så meget fra hinanden, som en brun bjørn adskiller sig fra en isbjørn.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Current Biology, som udgives af Cell Press.

Nye arter placerer giraffer blandt de mest truede

Girafbestanden verden over er svært presset. Over de seneste tre årtier er den faldet fra omkring 150.000 individer til omkring 90.000.

I det nye studie har forskerne analyseret hudprøver fra 190 giraffer med en geografisk fordeling over hele Afrika.

Ved at sekventere, altså aflæse den genetiske kode, giraffernes genomer fandt de, at de genetisk set var for forskellige til at bibeholde giraffen som den ene art, den for indeværende er anerkendt som.

Det har stor betydning for bevaringsarbejdet, lyder det fra en af de øvrige forfattere, ph.d. Julian Fennessy, administrerende direktør for den namibiske velgørenhedsorganisation Giraffe Conservation Foundation. Selvom girafbestanden som helhed fortsat er på kollisionskurs, er der nemlig nogle af de ’nye’ arter, det ser særligt slemt ud for, fortæller han.

»Der findes eksempelvis færre end 4.750 individer af den nordlige giraf i naturen, mens der for netgiraffens vedkommende er færre end 8.700 individer – som separate arter gør det dem til nogle af de mest truede store pattedyr i verden.«

Kendt giraf-underart bliver sløjfet
Girafter arter inddeling

Her ses de fire arter, samt underarter, som forskerne på baggrund af deres resultater kan inddele giraffen i. (Illustration: Den videnskabelige artikel)

I det videnskabelige studie skriver forskerne, at giraffen på baggrund af de genetiske undersøgelser kan inddeles i fire »meget tydelige« grupper, som tilsyneladende ikke parrer sig i naturen. Derfor, skriver de, skal girafferne anerkendes som fire forskellige arter, nemlig:

  1. Den sydlige giraf (Giraffa giraffa), som har den sydafrikanske giraf (G. g. giraffa) samt den angolske giraf (G. c. angolensis) som underarter.
     
  2. Masai-giraffen (G. tippelskirchi)
     
  3. Netgiraffen (G. reticulata)
     
  4. Den nordlige giraf (G. camelopardalis), som har den nubiske giraf (G. c. camelopardalis), den kurdufanske giraf (G. c. antiquorum) og den vestafrikanske giraf (G. c. peralta) som underarter.

Traditionelt set har forskerne arbejdet med én overordnet giraf-art og op til 11 underarter – i dag accepterer de fleste 9.

I det nye studie foreslår forskerne, at man ophøjer tre underarter til egentlige arter, men til gengæld sløjfer to andre, heriblandt den kendte Rotschild-giraf.

Giraf Rotschilds art underart netgiraf nubisk giraf

Rotschilds-giraffen er ikke længere sin egen underart, hvis det nye studie står til troende - den er blevet forvekslet med den nubiske giraf, mener forskerne bag. (Foto: Shutterstock)

Zoo-dyrlæge: Først skal der være konsensus

Ifølge dyrlæge i København Zoo Mads Frost Bertelsen, som ikke har deltaget i det nye studie, men læst det, er den nye forskning både solid og veludført. Forskerne har brugt »de rigtige metoder og tilstrækkeligt mange dyr.«

Han mener dog ikke, at der er grund til at ændre på artsopfattelsen af giraffen lige med det første på baggrund af resultaterne. Først skal det øvrige forskermiljø nemlig lige blev enige om, at skellet mellem arterne er lagt rigtigt, forklarer han.

»Dette studie kunne komme til at betyde noget for vores arbejde, hvis det bliver bakket op af det videnskabelige samfund og de zoologiske havers sammenslutninger. Så skal vi selvfølgelig administrere derefter. Men der er en masse politik og tradition i det, og jeg tror ikke, der sker noget på den korte bane,« siger Mads Frost Bertelsen, som er adjungeret professor i zoologisk medicin ved Københavns Universitet.

»Resultaterne skal eftervises, og der skal være konsensus. Jeg vil for eksempel mene, at jeg godt kan se forskel på en netgiraf og en Rotschild-giraf, men det får jeg at vide her, at jeg ikke skal kunne,« tilføjer han.

Giraf kort Afrika arter giraffer

Her kan du se den geografiske fordeling af de giraf-arter og -underarter, som forskerne finder frem til i det nye studie. Som opdelte arter er girafferne endnu mere truede end hidtil troet. (Foto: Den videnskabelige artikel)

Svært at vurdere, hvornår en art er en art

Det er langt fra første gang, forskerne diskuterer, hvor mange girafarter der egentlig findes. Tidligere studier har foreslået alt fra 2 arter med 10 underarter til 1 art med 9, 8, 6 eller sågar 5 underarter.

Forskerne er nemlig ikke enige om, hvornår et dyr er sin egen art – dyr, som i udgangspunktet er de samme, men alligevel forskellige på afgørende punkter – og hvornår det er en underart – dyr, som har en række fællestræk, men alligevel adskiller sig på mindre afgørende punkter.

Giraffens høje blodtryk

Giraffer er født med et ekstremt højt blodtryk, som langt overstiger, hvad mennesker kan klare.

I 2011 opklarede danske forskere giraffens hemmelighed: Evolutionen har udstyret giraffen med ekstremt stærke hjertemuskler, der effektivt kan pumpe blodet rundt. For at klare det høje tryk er dyrets mest sårbare organ, nyren, indkapslet i en robust form for bindevæv. I det hele taget er giraffens væv og blodårer ekstremt stærke, så det kan holde til det voldsomme tryk.

Læs mere i artiklen: Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk

Når Rotschild-giraffen ikke længere er en underart, er det, fordi forskerne i studiet mener, at den er blevet forvekslet med den nubiske giraf. Men det er altså ikke nødvendigvis alle, der er enige i dén vurdering.

Dertil kommer, at artsdefinitionen har ændret sig over tid, fortæller professor Tobias Wang fra Institut for Bioscience, Zoofysiologi, på Aarhus Universitet.

»Den gamle definition var, at to dyr er forskellige arter, hvis de ikke kan få fertilt afkom. Men nu er man begyndt at sige, at hvis to grupper af giraffer har levet adskilt i titusinder af år, vil de med tiden være blevet så forskellige, at der bliver tale om to forskellige arter. Det er en kunstig adskillelse og en beslutning, vi forskere træffer ud fra nogle løse kriterier. Artsbegrebet er på den måde blevet ret mudret.«

Er det vigtigt, om giraffen er 1 eller 4 arter?

Ifølge Axel Janke, hovedforfatter på det nye studie, er girafferne forskellige arter, fordi deres gener ikke overlapper i naturen - hvilket er det samme som at sige, at de i vid udstrækning ikke parrer sig med hinanden. Ifølge Mads Frost Bertelsen skyldes dette ofte nogle helt naturlige, geografiske skel.

Ifølge Axel Janke er de geografiske afstande ikke store nok til at være den afgørende faktor – og sådan kunne diskussionen formentlig fortsætte i meget lang tid.

Måske man hellere skulle spørge: Er det egentlig vigtigt, om giraffen er 1 eller 4 arter?

Svaret fra Axel Janke er, måske ikke overraskende, ja.

»Artsbevarelse er baseret på arter. Hvis en art er sjælden, skal den bevares. Men der er omkring 90.000 giraffer i alt. Hvis giraffer kun er en art, virker det umiddelbart til at være mange, og bevarelse er ikke nødvendigt. Nu, hvor giraffen er fire arter, optræder nogle af dem i meget små antal, som gør artens overlevelse særdeles tvivlsom. Når man sammenligner med andre truede arter, som den afrikanske elefant, kan man se, at der er behov for umiddelbar handling.«

Forskellige arter kan have betydning for bevarelsen

Girafbestandens største problem er ikke krybskytteri, som det eksempelvis er tilfældet for elefanter og næsehorn. Giraffernes største udfordring er derimod pladsmangel, som kommer sig af, at mennesker dyrker mere og mere jord og dermed efterlader mindre savanne til de højtravende drøvtyggere.

Det fortæller Hans Redlef Siegismund, som er lektor ved Bioinformatik og RNA Biologi ved Københavns Universitet. Han har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det, og han giver Axel Janke ret i, at det kan have stor betydning for artsbevarelse af en bestand, om den bliver opdelt i flere arter.

giraf giraffer afrika kærlighed par

Når man sætter alle giraf-arter i samme bås, er man ikke opmærksom på, at nogle af dem er på afgrundens rand, lyder det fra forskerne bag det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Han fortæller, at det amerikanske IUCN (International Union for Conservation of Nature) eksempelvis antager, at der kun findes én afrikansk elefant-art, og fordi nogle elefantgrupper er i fremgang, kan det derfor se ud, som om bestanden har det godt. Men skovelefanten, som mange anerkender som sin egen art, har det i virkeligheden meget svært, fortæller han.

»Det kan have stor betydning, om et dyr er en eller to arter, når man for eksempel skal vurdere, hvor truet dyret er. Det går tilbage for girafferne, og hvis det er forskellige arter, bør man kigge sådan på det.«

»Vi skal være glade, bare der er nogle giraffer om 100 år«

Omvendt, lyder det fra Hans Redlef Siegismund, skal man vogte sine ressourcer nøje; måske er der hverken tid eller penge til at redde de enkelte girafarter, funderer han.

Han møder opbakning fra Mads Frost Bertelsen:

»Hele det arbejde, zoologiske haver gør, handler om at bevare arterne – men det er selvfølgelig en overvejelse, hvad det er, vi skal bevare. Hvis girafferne umiddelbart er rimelig ens at se på og kan opfylde samme niche i naturen, kan man med naturforvaltningsbrillerne på godt argumentere for, at man måske bare skal være glad, hvis der er nogle giraffer tilbage i fremtiden,« siger han og slutter:

»Vi skal tænke over, at vi kun kan redde så og så meget, og vi har kun så mange penge, og der tror jeg nogle gange, vi skal være meget pragmatiske. Så man kan sige ’So what, om det teknisk set er fire arter?’ Hvis de zoologiske haver gennem avlsarbejde kan være med til at sikre, at der om for eksempel 100 år stadig findes giraffer i verden.«

Skulle forskerne have analyseret mere data?
Girafter arter mønstre

Giraffens mange forskellige mønstre - i øverste venstre hjørne ses eksempelvis en netgiraf. (Fotos: Shutterstock / Illustration: Charlotte Price Persson)

Det nye studie dækker over nogle prøver, som er svære at få fingrene i og højst værdifulde. Derfor er det en skam, at forskerne ikke har brugt dem til mere, mener lektor Hans Redlef Sigiesmund.

Giraffens genom er knap 3 milliarder basepar langt, og Axel Janke og hans kollegaer har ’kun’ analyseret 4.300 basepar fra 105 af de 190 giraffer, de har haft adgang til prøver fra. Basepar i DNA er de bindinger, der holder de to strenge i DNA’et sammen – du husker måske bogstaverne A, T, G og C fra biologiundervisningen i skolen. Adenin (A) danner par med thymin (T), og guanin (G) danner par med cytosin (C).

De kunne have analyseret hele genomet og sikkert have fået endnu flere resultater, lyder det fra Hans Redlef Sigiesmund, som selv har forsket intensivt i differentieringen af arter, heriblandt afrikanske antiloper.

»Vi har lige startet et ph.d.-projekt her på Københavns Universitet på nogle antiloper, og der tager vores ph.d.-studerende det samme antal dyr og analyserer hele genomet. Det er meget omfattende – men det kan man bare gøre i dag,« siger lektoren og henviser til et studie fra 2007, hvor man brugte mere genetisk data, end forskerne gør i det nye studie, men til gengæld havde færre prøver at arbejde ud fra.

»Det er lidt uforståeligt, at de ikke har brugt mere data. De får 4 forskellige grupper, men jeg er sikker på, at hvis de havde prøvet lidt mere, havde de fundet flere. Det er en skam, for de har nogle spændende prøver, men de kommer ikke særlig langt med dem.«

Kunne de have fundet flere arter?

Hans Redlef Sigiesmund føler sig overbevist om, at forskerne havde fundet flere grupper, hvis de havde udnyttet prøverne bedre. Han stiller dog ikke spørgsmålstegn ved, at de resultater, forskerne ér nået frem til, er rigtige.

Hovedforfatter på studiet, professor Axel Janke, føler sig også overbevist om, at resultaterne er rigtige, men kan godt forstå anken. Han mener dog ikke, at de havde fundet flere arter med flere analyser.

»Efterspørgslen på mere data er rimelig, men her er vi sikre på fire arter. Der var et meget svagt signal i en af analyserne på en femte art i den nordlige girafgruppe, og vi havde ønsket om at beskrive den som en femte art, da denne underart er særligt truet med kun 400 individer tilbage. Men det svage udslag efterlader kun en lille chance for, at mere data vil adskille den som en femte art,« siger professoren, som mener, at Hans Redlef Sigiesmund ville være enig, hvis han havde set alle data og analyser.

»Men forskning er et åbent eventyr, som altid er klar til at blive revideret, hvis mere data bliver tilgængeligt.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.