Hvad er den ældste nulevende dyreart?
Der findes levende fossiler og dyr, der sagtens kunne gå for at være dinosaurer, men hvilken nulevende dyreart er den ældste i verden? Professor i zoofysiologi forklarer.
ældste nulevende dyreart

Mange dyrearter har overlevet supervulkaner, gigantiske meteornedslag og andre altødelæggende naturkatastrofer, men hvilken nulevende dyreart er egentlig den ældste? (Foto: Shutterstock/Redigering: Jonas Sindberg Østergaard)

Mange dyrearter har overlevet supervulkaner, gigantiske meteornedslag og andre altødelæggende naturkatastrofer, men hvilken nulevende dyreart er egentlig den ældste? (Foto: Shutterstock/Redigering: Jonas Sindberg Østergaard)

Hajen, krokodillen eller skildpadden? Vi leder i denne artikel efter dyrearter, der har eksisteret i virkelig, virkelig mange år.
 
En af vores læsere, Carl Emil, har nemlig stillet os spørgsmålet: »Hvad er den ældste nulevende dyreart?«, og til at besvare det har vi kontaktet Tobias Wang, der er professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet.
 
Det er alment kendt, at hajen, krokodillen og skildpadden har eksisteret i mange millioner år i en form, der i høj grad er lig den, de har i dag, men vi kan allerede afsløre nu, at ingen af dem kan tage titlen som den ældste nulevende dyreart.

Vi skal mange millioner år længere tilbage i tiden, før vi støder på de allerældste dyrearter.

Definitionen af en dyreart

Før vi kan begynde at zoome ind og lede efter den ældste nulevende dyreart, pointerer Tobias Wang, at vi er nødt til at forstå selve artsbegrebet. Det er nemlig ikke helt så lige ud ad landevejen, som man måske umiddelbart forestiller sig.
 
»Begrebet ’art’ er en smule problematisk. Der er i virkeligheden en masse forskellige måder at definere det på,« siger Tobias Wang.

Artsbegrebet skal i bund og grund ses som en metode, der gør det nemmere at anskue dyre- og plantelivet, og det er derfor ikke så fundamentalt, som man måske umiddelbart tænker.

I begyndelsen definerede man artsbegrebet ud fra dyrenes udseende. Hvis de lignede hinanden, vurderede man, at de formentlig var den samme art.

I dag ved vi dog, at dyr sagtens kan have mange ligheder, men i virkeligheden ikke være den samme art. De kan tilmed se næsten identiske ud i vores øjne og stadig være forskellige arter, som det for eksempel er tilfældet med giraffen. Det har Videnskab.dk skrevet om i artiklen Hvad?! Giraffen er ikke én, men fire forskellige arter.

Omvendt kan dyr, der ser meget forskellige ud, godt være samme art.

Senere udformede man derfor en definition, der i stedet var baseret på, at en art er en gruppe individer, der kan reproducere sig indbyrdes og få fertilt afkom. Hvis to dyr kan få unger, og de unger efterfølgende også kan få unger, er der altså tale om en art.

»Artsbegrebet bliver i dag dog typisk bestemt ud fra dyrs genomer, altså deres DNA-sekvens. Men selv her er det et flydende begreb, hvor den skarpe definition bliver svær at finde, for hvor stor en afvigelse skal der være, før man vurderer, at det er en anden art?,« siger Tobias Wang.

Videnskab.dk har tidligere bragt en artikel, der går mere i dybden med artsbegrebet. Den kan du læse her.

Det problematiserer en smule vores jagt på den ældste nulevende dyreart, at selve artsbegrebet i virkeligheden er så diffust, men vi må bare gå på kompromis med vores konklusioner. Det vender vi tilbage til.

Fossiler er nøglen

Når vi forsøger at bestemme en dyrearts alder, gør vi det ud fra deres forstenede efterladenskaber – fossiler – der kan være flere milliarder år gamle.

Det er muligt at finde fossiler, der har træk tilfælles med eller måske direkte ligner dyrearter, der lever i dag.

Evolutionen har dog i mellemtiden måske sørget for, at de i dag har fået næb, tyk pels eller har udskiftet deres finner med ben eller vinger. Der kan ske meget på et par hundrede millioner år.

Men blandt fossilerne er der også eksemplarer, der ser ud til at være fuldstændigt lig nogle dyrearter, der lever i dag. Det er dyrearter, som vi kalder ’levende fossiler’.

Her er det oplagt at bringe den første af vores kandidater frem. En dyreart, der potentielt kan have flere hundrede millioner år på bagen, og som derfor måske er verdens ældste nulevende dyreart: dolkhalen.

Dolkhalen

dolkhale strand

Dolkhalen er et marint leddyr, der, på trods af sit udseende og egenskaber, faktisk er tættere beslægtet med edderkopper og skorpioner end med krabber. (Foto: Shutterstock)

'Det levende fossil'

 

Den britiske naturforsker Charles Darwin bruger begrebet for første gang i sin bog Arternes Oprindelse fra 1859, da han beskriver den australske lungefisk (Dipnoi) som ’et levende fossil’, men Tobias Wang pointerer, at Darwin skrev det i anførselstegn, fordi der er et sprogligt problem i begrebet. 
 
»Ordene bliver brugt i stor stil i dag om mange forskellige dyr, såsom dolkhaler, kakerlakker og krokodiller. Begrebet er dog egentlig noget vrøvl, for man kan ikke både være levende og et fossil, men det er stadig en brugbar terminologi,« siger Tobias Wang.

‘Levende fossiler’ er altså nulevende dyr, der i høj grad ligner fossiler.
 
Begrebet blev for alvor integreret, da man i 1938 fandt et levende eksemplar af den blå fisk (Latimeria chalumnae), som, man ellers var sikker på, havde været uddød i flere millioner år. Den kom på forsiden af Nature Magazine med ’Det levende fossil’ som overskrift.

Kilde: Tobias Wang.

Dolkhalen (Limulus polyphemus) er måske den mest kendte dyreart blandt ’de levende fossiler’. Den kan blive op til 35 centimeter bred, ligner en mærkelig blanding mellem en rokke, krabbe og bænkebidder, og det har den gjort i rigtig mange år.

Dolkhalen er et godt bud på verdens ældste nulevende art. For kun 14 år siden fandt forskere nye dolkhalefossiler, der gav dyrearten 100 millioner år ekstra på bagen, hvilket betyder, at den er svimlende 440 millioner år gammel.

Til sammenligning trampede de første dinosaurer rundt på Jorden for omkring 245 millioner år siden.

Men der er et ’men’, understreger Tobias Wang.

»Vi har fossiler, hvor vi kan se, at deres ydre morfologi ikke har ændret sig i mange millioner år. Men der kan godt være sket noget ’indeni’. Sagt på en anden måde kan dyrearterne have ændret sig på måder, som vi ikke kan se på fossilerne,« siger Tobias Wang.

Det gør sig netop gældende for dolkhalen. Vi ved ganske enkelt ikke, om dolkhalers indre dengang har været helt den samme som dolkhalers indre i dag. Vi har kun deres ydre at sammenligne med, men her ser det til gengæld også ud til, at de ikke har ændret sig.

Hvis man benytter det forældede artsbegreb, der er defineret ud fra, om arter ligner hinanden, vil man derfor kunne sige, at dolkhalen var en af de ældste nulevende dyrearter. Men hvis man tager udgangspunkt i en mere moderne version, ville argumenterne falde til jorden.

»Hvis du tog en dolkhale i dag og prøvede at få den til at parre sig med en dolkhale for 100 millioner år siden, ville det formentlig ikke lykkes dem at få afkom. Der er nok sket en ændring i deres indre, men det kan vi ikke se på fossilerne,« siger Tobias Wang.

Dolkhalens ydre står stille

Det er dog utvivlsomt, at dolkhalen har lignet sig selv i 440 millioner år. Men hvorfor er det egentlig sådan?

»Dolkhalerne har nået en kropsform, der ikke umiddelbart har ændret sig sidenhen. Og det må betyde, at de er tilpasset. Det kan skyldes to muligheder: De er enten bundet til deres kropsform, fordi den er svær at ændre evolutionært, eller også er der ganske enkelt ikke nogen grund til at ændre den,« siger Tobias Wang.

Uanset hvad har dolkhalerne været overlevelsesdygtige i omkring 440 millioner år. Så de har på en eller anden måde løst det, så der ikke har været pres på at ændre formlen evolutionært.

»Der kan dog også være tilfældigheder ved evolutionen. Nyskabelser skal komme fra tilfældigheder i evolutionen, og de tilfældigheder har bare ikke ramt dolkhalen i forhold til dens ydre morfologi,« siger Tobias Wang.

For god ordens skyld skal det nævnes, at der foruden Limulus polyphemus i dag lever yderligere tre arter af dolkhaler på kloden. Mens Limulus polyphemus findes ved den nordamerikanske atlanterhavskyst, lever de tre andre arter i farvandet mellem Japan og Indonesien.

Selvom dolkhalen har en lang historie, kan vi kan dog gå en del millioner år længere tilbage i tiden og finde et andet bud på den ældste nulevende dyreart.

dolkhale fossil

Dolkhalen havde for 440 millioner år siden - såvel som i dag - en lang, spids hale, der til forveksling ligner et våben. Den benyttes dog faktisk kun, hvis dolkhalen ender på ryggen og mangler et lille skub for at komme på benene igen. (Foto: Shutterstock)

Ribbegoplen

De seneste par år er forskere begyndt at argumentere for, at man har fundet vores tidligste slægtning på dyrerigets stamtræ. Og det er et dyr, der stadig lever i dag: ribbegoplen (Ctenophora). I dag regner man med, at lever cirka 100 til 150 forskellige arter af ribbegopler i verdenshavene.

Man har fundet fossiler og spor, som viser, at der levede ribbegopler for mere end 700 millioner år siden, og hvis forskerne har ret i deres udsagn, finder vi altså her de ældste nulevende arter af dyr i verdenshistorien. Så vidt vides.

Det er dog en diskussion, der er i fuldt flor i øjeblikket, hvilket en forsker har skrevet en artikel om til Videnskab.dk, som du kan læse her.

Her kommer der dog endnu et ’men’. Hvis vi ser bort fra dyreriget og i stedet kigger på bakterier, kan vi nemlig finde organismer, der slår vores umiddelbare kandidater med flere milliarder år.

Man har nemlig fundet fossiler og spor fra cyanobakterier, også kendt som blågrønalger, der viser, at de har eksisteret i mere end 3,5 milliarder år.

Blågrønalger består af en række forskellige arter af bakterier, der var de allerførste livsformer på Jorden. Hvilket naturligvis også giver dem gode odds i forhold til at vinde prisen som den ældste nulevende ‘dyreart’ i verden.

cyanobakterier fossil

På billedet kan man se et eksempel på cyanobakteriefossiler. Det er lignende fossiler, der har været med til at fastsætte, hvor lang tid blågrønalgerne har eksisteret på Jorden. (Foto: Shutterstock)

Og så kommer vi vist ikke tættere på en konklusion på spørgsmålet om, hvilken nulevende dyreart der er den ældste. Tobias Wang vil heller ikke komme med en endegyldig konklusion.

»Hvad, der er den ældste nulevende art, kan vi ikke svare på. Vi kan ikke vide det,« siger Tobias Wang.

Vi håber, at Carl Emil har fået svar på sit spørgsmål, og vi kvitterer naturligvis med en T-shirt.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål, som videnskaben måske kan give svar på, så send det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder en forsker, der kan give sit besyv med.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk