Lyn-evolution er et dækkende ord for dét, et forskerteam fra University of British Columbia, Canada, så i en vild hundestejlebestand.
I løbet af tre generationer kan vilde hundestejler fra havet udvikle evnen til at overleve i ferskvand, der er koldere, end det havvand deres forfædre kommer fra. Det kan betyde at hundestejlerne har en bedre chance for at overleve, hvis den globale temperatur ændrer sig.
Klimaændringers betydning for dyrs evolutionære udvikling, er noget som videnskaben ikke ved ret meget om. Typisk har forskningen om arters evolutionære svar på temperaturændringer foregået i laboratorieforsøg.
Det canadiske forskerteam fandt det nødvendigt at lave feltstudier for at vurdere arters timing og styrken af naturlig selektion. Eksperimenter skulle give en dybere forståelse for genetisk tilpasning og give indsigt i de mekanismer, der driver evolutionære forandringer.
Genskabte evolution
Forskere hentede vilde hundestejler fra havet, som de placerede i ferskvandssøer, der generelt er 2,5 grader celcius koldere end havvandet. Forskerne ventede to vintre, hvor temperatureren i søerne var lavere, end i det havvand de kom fra.
\ Fakta
FAKTA OM FISKEN
Der findes flere slags hundestejle. Den der er omtalt i denne artikel er den tre-piggede. Den bliver mellem fem og elleve centimeter lang i havvand, i ferskvand bliver den kun otte centimeter lang. En hundestejle har en levetid på omkring to til tre år.Herefter så de, at ungerne af de fisk som overlevede, havde udviklet sig til at tolere lavere temperaturer. Det viste forskerne, at havvands-hundestejler har en stor nok genetisk variation til at tilpasse sig livet i de koldere ferskvandssøer.
Hundestejlen plejede at leve i havene, men siden den sidste istid har de befolket ferskvandssøer og vandløb, der generelt er koldere end havvand. I løbet af de sidste 10.000 år har hav-hundestejlen og ferskvands-hundestejlen udviklet forskellig fysiske og adfærdsmæssige træk. Det er grundlæggende den samme art, men de har tilpasset sig forskellige miljøer.
Hurtig tilpasning
Når man ved, hvor hurtigt en art kan udvikle sig, kan man bedre vurdere den trussel, klimaændringer har på dem.
»Det lyder ret voldsomt, at de udvikler sig så hurtigt, men det er ikke noget, jeg vælter ned af stolen af. Det er mere ekstremt, at de har udviklet sig fra at leve i havvand til ferskvand i løbet af tre generationer,« mener evolutionsbiolog Hans R. Siegismund fra Evolutionsbiologisk Institut under Københavns Universitet. »Videnskabelige modeller viser, at klimaforandringer kan fører til stigning i den gennemsnitlige temperatur. Vores projekt er det første, der viser, at bestemte vilde arter, gennem evolution, hurtigt kan tilpasse sig klimaet - i dette tilfælde koldere vandtemperatur,« siger leder af projektet Rowan Barett fra University of British Columbias Institut for Zoologi.
Lyn-evolution kræver forskellighed
Der findes en del eksempler på, at evolution i naturen sker forholdsvis hurtigt. Når fiskere fanger store fisk, bliver de fjernet fra den kollektive genpøl, og der er der kun de mindre fisk tilbage, som kan give deres gener videre, hvilket fører til mindre fisk, da flere af dem overlever fiskeriet. »Det kræver, at bestanden har en vis størrelse, hvis den skal kunne udvikle sig, når den bliver udsat for pres. Der skal være nok forskelligartet arvemateriale til, at arten kan udvikle sig hensigtsmæssigt. Det bliver et problem, når bestandene bliver mindre, som vi oplever det nu,« forklarer Hans R. Siegismund. Forskerteamet advarer mod at fortolke dette resultat som tegn på, at naturlige populationer kan tilpasse sig klimaændringerne uden negative konsekvenser. Den tredje vinter faldt temperaturerne lokalt til det koldeste i 39 år og alle fiskene i søerne uddøde. Det kan afspejle grænsen for tilpasning. Fiskene har ikke været i stand til at udvikle sig hurtigt nok, eller udvikle strategier for at overleve iltmangel forårsaget af isdannelse i søerne.

































