I det kolde Nordgrønland har forskere omsider nået bunden af Indlandsisen.
I fem år har det internationale forskerhold bidt tænderne sammen i kulden for at nå deres mål. At få fat i en iskerne, der kan give os viden om en fortid, der kan blive en dyster fremtid.
Og nu er det altså lykkes.
Iskernen viser, hvordan det globale klima var for omkring 130.000 år siden - i den såkaldte Eem-periode.
Dengang var klimaet 3-5 grader varmere og vandstanden i verdenshavene fem meter højere end i dag.
En situation, klimaforskere advarer om, Jorden kan komme til at stå i igen. »Vi forventer, at vores undersøgelser vil forøge vores viden om det fremtidige klima,« siger professor og projektleder Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet.
\ Fakta
VIDSTE DU
Jo dybere man borer, jo længere går man tilbage i tiden. Nu, hvor forskerne har nået bunden af Indlandsisen, kan de altså ikke 'gå længere tilbage' i tiden.
I en dybde af 1500 meter er et år omkring fem centimeter af iskernen. Ved overfladen fylder et år 20 centimeter af iskernen.
»Og det vil forbedre vores evne til at forudsige, hvor hurtigt og hvor meget havvandet vil stige,« siger hun. Projektet hedder "North Greenland Eemian Ice Drilling" og bliver forkortet NEEM. Der er tale om et internationalt projekt, og målet er altså at skaffe iskerner fra Eem-perioden, da isboringer fra andre steder i Grønland var for dårlige.
Det mere langsigtede perspektiv er at forstå de kræfter, som påvirker jordens klima.
Ved at analysere forskellige tidsperioder kan forskerne sige, hvordan klimaet har udviklet sig.
Analyserer fortiden for at forstå fremtiden
For at forstå, hvordan Jordens klima ændrer sig over tusinder af år, analyserer forskerne vandisotoper, måler drivhusgasser og biologiske sporstoffer i iskernen.
Antallet af isotoper i iskernen fortæller forskerne om datidens temperatur på Grønland og de områder, der leverede den nedbør, som faldt over indlandsisen for 130.000 år siden. Urenheder i isen afslører også urenheder i fortidens atmosfære. De gasbobler, som er fanget i iskernen, indeholder nemlig gasser fra datidens atmosfære, og kan fortælle forskerne om dens sammensætning, herunder forekomsten af drivhusgasser.
Iskrystallernes struktur, borehullets temperatur og biologiske rester kan også give et fingerpeg om datidens klima.
