Havslangemorfologi og DNA
laticauda_colubrina_gullaebet_havkrait_havslange_fisk

Laticauda colubrina er stærk diskuteret i videnskabelige kredse, da nogle mener, at denne art i virkeligheden består af en masse arter der overfladisk ligner hinanden. (Foto: Andre Piazza)

Så kom dagen med masser af havslanger, vi fangede 11 individer, som der blev talt skæl på, undersøgt for bidsår samt taget vævsprøver fra for at udtage DNA.

Når vi kommer tilbage til Danmark skal DNA'et sekventeres og slægtskabet mellem vores slanger her fra Nord Sulawesi og fra andre steder skal analyseres.

Vi kan ved hjælp af de morfologiske (anatomiske) undersøgelser samt DNA-undersøgelserne også sige noget om hvordan den lokale population ser ud. Man kan f.eks se om slangerne her har været udsat for en kraftig nedgang i antal inden for en årrække desuden kan DNA'et også fortælle os noget om populationsstørrelsen i området. 

Laticauda colubrina er omdiskuteret i videnskabelige kredse

Foto: Erik Frausing, indfangst af en stor Laticauda colubrina.

Indfangst af en stor gullæbet havkrait (Laticauda colubrina). (Foto: Erik Frausing)

Vi skal også bruge de data vi indsamler, til med sikkerhed at fastslå at det er Laticauda colubrina (Gullæbet havkrait) vi arbejder med, da netop denne art er stærk diskuteret i videnskabelige kredse.

Nogle mener at denne art i virkeligheden består af en masse arter der overfladisk ligner hinanden, men det kan vi forhåbentlig hjælpe med at løse, når vi får gennemgået vores data fra denne tur.

I morgen skal vi indsamle til vores hjerneundersøgelser, men mere om det i morgen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.