Great Barrier Reef – et af verdens syv vidundere – blev genstand for stor bekymring, da en fældende rapport fra UNESCO i 2012 markerede betydelige risici for revet fra kystudvikling, dårlig vandkvalitet og klimaforandringer.
Siden da har revets beskyttelse været en topprioritet blandt aktivistgrupper, vælgere og den australske regering, mens man bestræbte sig på at undgå, at området blev kategoriseret som truet verdensarv af the World Heritage Committee.
Denne klassifikation er forbeholdt steder, som er i overhængende fare og potentielt truet af krig, naturkatastrofer og forurening, og det ville have været en pinlig affære for den australske regering.
En beslutning er taget
Nu har UNESCO udstedt et beslutningsudkast, hvor de anbefaler, at kommiteen ikke kategoriserer revet som værende ‘truet verdensarv’. Beslutningen blev taget i lyset af et antal forpligtelser, som den australske regering tog på sig, hvor målsætningen var at beskytte og bevare revet for fremtiden.
Callum Roberts, som er marinebiolog inden for naturfredning ved University of York, mener, at UNESCO er nået frem til den rigtige beslutning.
»Denne anbefaling repræsenterer de meget vigtige fremskridt, som er gjort for at forbedre bevarelsen og beskyttelsen af Great Barrier Reef,« siger Roberts, »UNESCO har sat nogle klare mål for at kontrollere, at forpligtelserne bliver gennemført.«
»For eksempel anerkender udkastet, at fyldestgørende investeringer er essentielt, så der skal ske en opfølgning på de fremskridt, der er gjort for at gennemføre planen, ved udgangen af 2016, og endnu en i 2019, som demonstrerer, hvilken indvirkning de nye foranstaltninger har på revet. Det er ikke udelukket, at revet risikerer at blive kategoriseret som værende ‘truet verdensarv’ i fremtiden, og UNESCO gør ret i at holde den australske regering op på de forpligtelser, som den har lavet.«
Roberts forklarede, at mange af indrømmelserne fra den australske regering var kommet frem på grund af kampagner fra forskellige grupper, som kæmper for at beskytte revet. Regeringen har ikke alene lovet at begrænse ny udvikling til at foregå inden for de områder, der allerede findes – frem for at forgribe sig på uberørte områder af revet – den vil også afholde sig fra at smide slam og sedimenter, som er oprenset fra området omkring Abbot Point kulhavn, ud i revet.
»Den oprindelige ide var, at affaldet skulle læsses af på Caley Valley Wetland i stedet,« forklarede Roberts, »Det ville være en stor skam; da vi besøgte vådområdet i 2013, var det mættet med fugle og andet dyreliv. Men aktivister har efterfølgende fået regeringen til at gå med til at smide affaldet ved siden af vådområdet. Selvom dette stadig ikke er ideelt, er det dog et skridt i den rigtige retning.«
Søstjerner spiser korallerne
Regeringen er også gået med til at reducere afløbsforurening med 80 procent før 2025.
»Ved gødning og kunstvanding af afgrøder, vil vandet, som er blevet fyldt med næringsstoffer, flyde ud i revet og dermed øge antallet af overlevende larver til tornekrone-søstjernen,« forklarer Roberts.
»Det har skabt store udbrud af søstjerner – som spiser korallerne – i revet, ligesom der også er kommet en overvækst af tang. Vi bliver nødt til at få sænket niveauerne af næringsstoffer for at beskytte revet mod disse trusler.«
Andre forpligtigelser omfatter blandt andet en indledende investering på 200 millioner australske dollars (1,04 milliarder danske kroner), der skal fremskynde udviklingen af planer om at reducere forurening, og udkastet går videre til at kræve af regeringen, at de gør den foreslåede investeringsramme til en sag af høj prioritet.
Det varsler, at regeringen ‘skal komme med en overbevisende demonstration af, at de nødvendige investeringer for at nå målene bliver gjort og vil blive fastholdt’ og at ‘vedvarende, adækvat finansiering er centralt for planens præstation’.
Stort rev, stort ansvar
Lige så vel som at området har en global miljømæssig vigtighed på grund af dets størrelse – det er større end Storbritannien og Irland tilsammen – og dets biodiversitet, er revet også blevet et vigtigt politisk emne.
Roberts bemærker, at Labor partiets engagement i revet i optakten til valget i Queensland spillede en vigtig rolle i partiets storslåede sejr ved valgstederne.
»Kampagnen ‘Fight for the Reef’ – som var organiseret af the Australian Marine Conservation Society og WWF – har også spillet en vigtig rolle i kampen for at få revet på den politiske agenda og få offentlighedens støtte på plads,« udtaler Roberts.
Beslutningen er en lettelse, som vil blive hilst velkommen af australiere, særligt af økonomiske årsager. Betegnelsen ‘truet’ kunne også have påvirket revets turisme, som er beregnet til at indbringe 6,4 milliarder australske dollars (33 milliarder og 290 millioner danske kroner) om året fra direkte forbrug, og med flere end 64.000 ansatte.
Robert Lambert, lektor i Environmental History ved Nottingham University og ekspert i miljøturisme, er enig.
»Hvis revet havde fået fortegnelsen ‘truet verdensarv’, ville Australien være blevet rystet af den kritik, som ville følge fra det internationale samfund,« siger han bekræftende.
»Som tingene ser ud nu, tror jeg, at Australien i løbet af de sidste tre år er vågnet op til betydningen af revet i en global kontekst og har taget de rette midler i brug for at beskytte det.«
Great Barrier Reef har betydning for mennesker i hele verden
Lambert mente, at revet fastholder sin særlige betydning for mennesker over hele verden:
»De fleste mennesker er klar over, at Den Kinesiske Mur og Great Barrier Reef er de største menneskeskabte og naturlige konstruktioner, som er synlige fra rummet.«
Lambert understregede vigtigheden af at dele revet med den nutidige og fremtidige generationer:
»Turistindustrien bliver nødt til at bevæge sig på en hårfin balance mellem at beskytte denne verdensarv og udvikle de nødvendige foranstaltninger for gæster.«
Selvom den australske regering har fået en benådning, vil den være nødsaget til påbegynde igangsætningen af sin langsigtede bæredygtighedsplan – Reef 2050. Regeringens sidste forpligtigelse er at lade sig guide af beviserne fra Great Barrier Reef Marine Parks Authority. Hvis ikke dette lykkes, risikerer revet stadig at blive klassificeret som ‘truet verdensarv’ efter 2020.
Denne artikel er oprindelig publiceret hos The Conversation, som er støttet af følgende universiteter: Aberdeen, Bath Spa, Bangor, Bath, Birmingham, Bradford, Brighton, Bristol, Brunel, Cardiff, Cardiff Metropolitan, City, Coventry, Durham, Edinburgh Napier, Essex, Glasgow Caledonian, Goldsmiths, Huddersfield, Hull, King’s College, Lancaster, Leeds, Leicester, Liverpool, Northumbria, Nottingham, The Open University, Queen Mary University of London, Queen’s University Belfast, Salford, Sheffield, Southampton, Stirling, Surrey, Sussex, UCL, Warwick og York.
