Er man lakridselsker og står nede i supermarkedet, vil man altid spejde efter den pose af matadormix, der indeholder flest lakridser. Det er faktisk en statistisk udvælgelsesmetode. Mennesker bruger den hver dag, men hvad med dyr?
Indtil nu har man troet, at det kun var primater og fugle, der gjorde brug af denne form for statistisk resonans. De har nemlig en stor hjerne i forhold til deres krop, hvilket ofte hænger sammen med en større grad af intelligens.
Derfor ville forskerne bag studiet undersøge, hvorvidt et dyr med en lille hjerne i forhold til dens krop var i stand til at bruge samme statistiske udvælgelsesmetode. Her faldt valget på giraffen. Stor krop, lille hjerne.
Forskerne fra Barcelonas Universitet, Universitetet i Leipzig og Max Plancks institut for evolutionær antropologi vidste, at giraffer foretrækker gulerødder frem for squash.
Derfor lagde de forskellige mængder af gulerødder og squash i to gennemsigtige bokse, for at se hvilken boks de fire forsøgsgiraffer ville vælge. De kunne de se, at boksen med flest gulerødder og færrest squash blev valgt.
I næste runde var der lige mange gulerødder i hver boks, men den ene af dem indeholdt færre squash. Igen valgte girafferne rigtigt (det vil sige, de valgte boksen med færrest squash).
I tredje test forblev squash-indholdet det samme som i anden runde, mens der var flere gulerødder i en af boksene. Girafferne valgte igen rigtigt – altså boksen med flest gulerødder og færrest squash.

I og med at girafferne valgte rigtigt i alle tre test, kan forskerne konkludere, at giraffer faktisk bruger statistisk resonans, når de skal vælge mad.
Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.
ldl