Geminiderne kan udtømme enhver ønskeliste: 120 stjerneskud i timen de næste dage
Den næste uges tid bliver nætterne fulde af stjerneskud fra meteorsværmen Geminiderne, der topper natten mellem 13. og 14. december
geminiderne stjerneskud meteorstorm himlen astronomi rummet tycho brahe planetarium

Den årlige meteorstorm Geminiderne fotograferet i 2012. (Foto: NASA/Jeff Berkes) 

Den årlige meteorstorm Geminiderne fotograferet i 2012. (Foto: NASA/Jeff Berkes) 

Hvis du har tænkt dig at kigge efter stjerneskud denne uge, kan vi anbefale, at du tager en lang ønskeliste med dig ud i natten.

Ellers får du travlt med at finde på nye juleønsker, når meteorsværmen Geminiderne serverer årets vildeste stjerneskudsshow.

Sværmen er aktiv på himlen over os i perioden 4. til 16. december - og fra tirsdag 12. til fredag 15. er der ekstra store chancer for at se mange stjerneskud, hvis himlen er klar.  

Den allerstørste aktivitet forventes natten mellem onsdag 13. og torsdag 14. december. Der kan det ifølge DMI.dk dog godt være skyet, mens skydækket ser bedre ud om natten både 12. december og 15. december. 

Geminiderne bliver af mange anset for at være den største meteorsværm af dem alle med op til 120 stjerneskud i timen.

Der er også forholdsvis gunstige betingelser i forhold til Månens forstyrrende lys. Det er nemlig nymåne (den af Månens månefaser, hvor Månens lysstyrke, set fra Jorden, er mindst, red.) 18. december.

Find et mørkt sted

Meteorsværmen Geminiderne har fået sit navn, fordi den ser ud til at udspringe fra et punkt i stjernebilledet Tvillingerne (også kaldet Gemini) tæt på de to klare stjerner Castor og Pollux.

Men selv om stjerneskuddene udspringer fra ét sted, kan de ses på hele himlen. Tvillingerne står op mod nordøst efter solnedgang og står højest på himlen omkring midnat. Tvillingerne står tæt på stjernebilledet Orion, som kan kendes på de tre karakteristiske bæltestjerner.

orions bælte stjernebillede geminiderne meteorsværm stjerneskud

Stjernebilledet Orion - de tre karakteristiske stjerner, der udgør bæltet, sidder på rad i midten. (Foto: Shutterstock)

De bedste betingelser for at se stjerneskud findes ude på landet – fjernt fra byens lysforurening. Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af.

Befinder du dig i eller nær en by, er det bedst at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.

Når Geminiderne når sit maksimum, kan man forvente, at den leverer op til 120 stjerneskud hver time.

Men vær opmærksom på, at det tal er en idealiseret værdi, og at det derfor kun gælder for helt optimale betingelser. Det vil desuden ikke være alle stjerneskud, som man kan se med det blotte øje.

Brudstykker af asteroiden Phaethon

De fleste af årets markante meteorsværme opstår, når Jorden i sin bane om Solen flyver gennem skyer af støvpartikler efterladt af kometer eller asteroider.

De partikler, der giver anledning til Geminiderne, stammer fra asteroiden Phaethon, hvis bane både krydser Mars', Jordens, Venus' og Merkurs baner.

Pathethon er cirka fem kilometer i diameter, og nogle forskere mener, at den er et brudstykke af asteroiden Pallas, og at Geminidesværmen er stumper, fra dengang Phaethon brød væk fra Pallas.

Men beregninger har vist, at det materiale, der skaber Geminiderne, snarere er blevet slynget væk fra Phaethon, mens den befandt sig tæt på Solen.

geminiderne stjerneskud meteorstorm himlen astronomi rummet tycho brahe planetarium

Geminiderne bliver af mange omtalt som årets bedste meteorsværm. (Foto: NASA)

Tips: Sådan ser du bedst stjerneskud

  • Tag ud af byen, og find et mørkt sted, hvor lysforureningen er minimal.
  • Hav varmt tøj og måske et tæppe med. Det kræver tålmodighed at se efter stjerneskud. Især nogle af de mindre sværme, hvor der kan være langt mellem meteorerne.
  • Tjek vejrudsigten. Hvis det er overskyet, er chancen for at se stjerneskud lig nul. Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Man kan se flere stjerneskud, når Månen ikke er på himlen.
  • Kig op! Hvis du lægger dig ned på ryggen, har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se et stjerneskud.
  • Meteorerne kan som regel ses på hele himlen, selvom de i gennemsnit ser ud til at radiere (udgå, red.) fra et punkt i stjernebilledet Tvillingerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk