\ Nobelprisen
Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og er etableret af Alfred Nobel, der nok er mest kendt for at have opfundet dynamit.
Med prisen følger ni millioner svenske kroner.
Prisen kan ikke modtages af afdøde personer.
Læs mere om prisen, og hvorfor nogle mener, at den er håbløst gammeldags, i artiklen 'Forskere revser Nobelprisen: Unfair og gammeldags rammer'.
- James Peebles modtager prisen for sine opdagelser af kosmisk stråling fra kort tid efter universets fødsel.
- Michel Mayor og Didier Queloz får deres del af prisen for den første opdagelse af en exoplanet, som kredser omkring en sollignende stjerne uden for vores solsystem.
Lyset fra det tidlige univers
For 14 milliarder år siden startede universet sin udvidelse og gik fra at have været en lille ekstremt tæt klump af masseløse partikler til at blive noget helt andet.
\ Lys er en partikel
Lys er også en partikel nemlig en foton, som bevæger sig med lysets hastighed, hvis den ikke bremses.
380.000 år efter Big Bang var universet blevet så 'utæt', at fotoner kunne løsrive sig og fare uhindret afsted.
»Det er dejligt at se, at nobelpriskomiteen hylder nysgerrighedsdreven forskning og forskning i de helt store spørgsmål,« understreger han.
Beviset for Big Bang
- Big Bang-teorien, der sagde, at universet var blevet skabt ud fra en meget tæt klump af partikler og stråling, som begyndte at udvide sig og stadig udvidede sig.
- Og steady state-modellen, der mente, at universet altid havde været der og var stabilt.
»Strålingen er så ekstremt ensartet, at det må komme fra samme start-udgangspunkt. Uanset hvor vi måler, er der kun en hundredetusindedel forskel på temperatur i strålingen fra sted til sted. Det er evidens for Big Bang,« siger Mads Toudal Frandsen.
James Peeples forskning i baggrundsstålingen har været med til at skabe yderligere sikkerhed for, at mørkt stof faktisk findes, forklarer Mads Toudal Frandsen.
LÆS OGSÅ: Hvad er mørkt stof?
Første planet uden for vores solsystem
\ Påvirkning af tyngdekraft afslørede første exoplanet
Når man leder efter stjerner i universet bruger man teleskoper, som kan opfange lys. Planeter lyser ikke særligt meget, og derfor må man normalt finde dem på en anden måde.
Mange af de moderne teleskoper finder exoplaneter ved at måle et lille dyk i lysstyrker fra den stjerne, planeten kredser om. Men det fandtes ikke i 1995, hvor dagens nobelprismodtagere gjorde deres opdagelse.
De målte i stedet planetens tyngdekrafts påvirkning af den stjerne, den kredsede om.
»De brugte en teknik, hvor de målte på stjernen. De målte, om tyngdekraft fra planeten påvirkede stjernen. Tyngdekraften ændrer lyset en lille smule. De kunne se, at der var noget, der trak i stjernen. På den måde kunne de se, at planeten hver fjerde dag foretager en omkredsning af stjernen,« fortæller Hans Kjeldsen.
»Jeg kan huske det meget tydeligt. Jeg kan huske, vi talte om det, og om at det ikke kunne passe, at det var en planet, de havde fundet,« siger han.
»Vi troede simpelthen ikke på det, fordi ingen teorier kunne forklare, at så stor en planet kunne være så tæt på sin moderstjerne. Vores teorier er lavet om nu. Det er det, der er så spændende ved det her. At den første opdagelse, vi gør, fuldstændig modsiger vores teorier,« siger han.
Alle solsystemer er forskellige
Før Didier Queloz og Michel Mayors opdagelse, troede man, at alle solsystemer ville minde om vores eget med små klippeplaneter inderst og store gasplaneter yderst.
Siden har man fundet mere end 4.000 af de såkaldte exoplanter, som er planeter der kredser om andre stjerner end solen.
LÆS OGSÅ: Indblik i cellers evne til at sanse ilt hædres med Nobelprisen i medicin 2019
LÆS OGSÅ: Her er opskriften på en dansk Nobelpris
LÆS OGSÅ: Ingen gider læse Nobelpris-vinderes artikler
\ Nobelpriskomiteen skriver om prismodtagerne: De har for altid forandret vores syn på verden
Dette års modtagere har transformere vores ider om kosmos.
James Peebles’ teoretiske opdagelser bidrog til vores forståelse af, hvordan universet udviklede sig efter Big Bang.
Michel Mayor og Didier Queloz undersøgte vores kosmisk nabolag i jagten på ukendte planter.
Deres opdagelser har for altid forandret vores forestilling om verden.
»Vores syn på vores plads i universet vil aldrig blive den samme igen,« lød afslutningsbemærkningerne fra professor i fysik på Uppsala Universitet Ulf Danielsson og medlem af nobelkomiteen.
\ De var tippet til at modtage prisen
På Videnskab.dk havde vi tippet på fotograferingen af det sorte hul, som du kan læse om her: Første billede af et sort hul nogensinde: »Ligner en ring af ild«
Vores bud var baseret på, at det bare er for sejt.
Analyseinstituttet Clarivate Analytics havde dog nogle måske mere realistiske bud.
De baserer dem nemlig på, hvilke videnskabelige artikler, der er blevet citeret flest gange af andre forskere. Det gør de på baggrund af data fra databasen Web of Science.
Ifølge Clarivate Analytics er der tre favoritter til Nobelprisen i fysik:
- Artur K. Ekert professor i kvantefysik på Matematisk Institut på Oxford University og
Lee Kong Chian Centennial professor på National University of Singapore.
Begge forsker i kvantefysik, kvantecomputere og kvantekryptering.
- Tony F. Heinz professor i anvendt fysik og foton-forskning på Stanford University.
Han forsker i nanoteknologi.
- John P. Perdew professor i fysik og kemi på Temple University i Philadelphia.
Han forsker i elektroners strukturer.
Ingen af os viste sig at få ret.
