Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fuldmåne og nymåne kan betyde større jordskælv

Annonce:

Der er større risiko for, at store jordskælv rammer på Jorden, når der er fuldmåne og nymåne, og tidevandskraften er størst. Det viser et nyt studie, skriver nature.com.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Geoscience.

Når Månen kredser omkring Jorden, påvirkes begge af hinandens tyngdekraft, hvilket udløser tidevandskraften, da der er stærkest tyngdepåvirkning i den side, der vender mod den anden klode. Denne kraft er størst to gange om måneden: ved fuldmåne og nymåne.

Man har længe prøvet at få svar på, om tidevandskraften kan udløse jordskælv, og nu har forskere fra Japan fundet svaret: Ved fuldmåne og nymåne opstår der flere store jordskælv.

\ Læs mere

Forskerne er kommet frem til resultatet ved dybdegående at undersøge tre separate jordskælv, der dækkede Japan, Californien og hele kloden. I de 15 dage, der ledte op til hvert jordskælv, noterede forskerne nivauet af tidevandkraften.

De fandt ud af, at alle jordskælv ramte omkring det tidspunkt, hvor tidevandskraften var på sit højeste.

For mere end 10.000 jordskælv, der målte omkring 5,5 på Richterskalaen, viste det sig, at de var mere tilbøjelige til at vokse til 8 på Richterskalaen eller mere, hvis de begyndte på et tidspunkt, hvor tidevandskraften var stor.

Annonce:

»Det er en meget innovativ måde at adresserede dette emne på, der har været debatteret længe. Det giver os indsigt i det mulige forhold mellem tidevandskraft og forekomsten af store jordskælv,« siger Hohn Kao, seismolog på Geological Survey of Canada og Natural Resources Canada i Sidney, ifølge nature.com.

\ Læs mere

Opdagelsen påvirker dog ikke, hvordan samfund skal forberede sig på mulige jordskælv, siger hovedforfatter af studiet Satoshi Ide, der er seismolog på University of Tokyo.

Selvom jordskælv kan forstærkes af tidevandskraften, er sandsynligheden for, at et jordskælvet lige rammer den dag, der er fuldmåne eller nymåne, stadig »for lille til at foretage nogle tiltag,« siger han ifølge nature.com.