I sidste uge førte et massivt vulkanudbrud i Tonga til en ødelæggende tsunami i Stillehavet.
Samtidig var gigantiske askeskyer med til at danne store mængder af lyn og torden.
Forskere har endnu ikke haft tid nok til at undersøge fænomenet fra Tonga i detaljer.
Til gengæld har et amerikansk forskerhold netop præsenteret et studie, der beskriver dannelsen af en anden tordenstorm.
Det skriver Geological Society of America i en pressemeddelelse.
Da Taal-vulkanen på Filippinerne udbrød i januar 2020, blev det efterfulgt af en timelang tordenstorm, som forskerne nu endelig kan beskrive:
»Så snart den vulkanske aske steg nok i vejret til at fryse til is, begyndte vores sensorer at kunne registrere elektrisk aktivitet,« siger hovedforfatteren bag studiet, Alexa Van Eaton, i pressemeddelelsen.
Her kan du se en video fra Twitter, der viser flere lynnedslag over vulkanudbruddet:
Ved at analysere radiobølger, der blev registreret fra lynene, og hundredvis af satellitfoto og billeder fra sociale medier, har forskerne kunnet få et detaljeret indblik i udbruddet.
»Ved at forstå dannelsen af lyn ved vulkanudbrud kan vi nemmere genkende, hvis der er faresignaler, og vi skal advare al luftfart i nærheden,« siger Van Eaton i pressemeddelelsen og understreger, at studiet, der er foretaget langt fra Filipinnerne, aldrig vil kunne erstatte de lokale geologers arbejde, da de kender området bedst.
Forskere er ikke helt enige om, hvordan dannelsen af lyn i en askesky foregår, men de fleste forskere mener, ifølge TV2 Vejret, at lynene skabes på baggrund af spændingsforskelle mellem vulkanske partikler såsom støv og småsten.
Når partiklerne kolliderer og skaber elektriske ladninger, bliver der opbygget en spændingsforskel, og ifølge nogle teorier, har partikler med forskellig ladning også forskellig aerodynamik, der lader dem optræde i separate dele.
Så kan lynet springe – og det kan endda springe mellem tordenskyen og askeskyen, skriver TV2 Vejret.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Geology.
